Overvældende

… er det eneste ord, som popper op i mit hovDCIM100GOPROGOPR0186.edet, når jeg skal beskrive mit første møde med Dubai. Men før jeg fortsætter med at uddybe dette møde, så spoler jeg lige tiden tilbage til lørdag formiddag og DK. Her vågnede vi og spiste morgenmad på hotellet i lufthavnen. Vi havde go

d tid, så imens jeg badede L og M, kørte Janus ind for at aflevere nøglerne til lejligheden. Vi skulle flyve kl. 10.50 og begyndte derfor at pakke de otte store tasker på to bagagevogne allerede ved ni-tiden. Det var ikke så nemt at komme omkring med dem – ind i elevatoreDCIM100GOPROGOPR0187.n, igennem døre osv. – dertil lagt at checkin tog længere tid end normalt, fordi systemet havde været nede om morgenen, så pludselig havde vi rigtig travlt, og de spurgte efter os ved security. Her var det i fuld fart af med bælter, op med L’s medicin og diverse skærme og så igennem detektoren. Videre i let løb ud til flyveren og ind med os. Vi var de sidste der steg om bord og flyet bakkede ud i det øjeblik, jeg klikkede min sikkerhedssele på plads. Puh ha, sikke en start!

Flyturen til KBH er jo så kort, at der ikke kan skrives noget som helst om den. Vi ventede to timer i KBH på vores fly til Dubai. Vi fordrev tiden med at betale overpris for nogle sandwich og trykke næserne flade ved en glasmontre med en LEGO-by i. M toppede næsefladtrykkeriet med at slikke på ruden og derefter mase sig om på bagsiden af montren og trække stikket ud, så lyset slukkede og alle figurerne stoppede deres bevægelser. Så var det tid til at finde gaten. Vi gik i sneglefart ud af armen til flyet – når 283 mennesker skal boarde et fly tager det sin tid – til tonerne af “Åh Vesterhav” med armene op over hovedet og i en fejende bevægelse ned langs kroppen (L) og “biiib, biiib, biiib, biiib” (M, klokken var 14.00 ogDCIM100GOPROG0030210. han havde stadig ikke sovet lur). Ombord på flyet sad vi ved en væg og havde derfor lidt mere benplads, end hvis vi havde siddet længere nede i rækkerne. Rart. Vi indrettede os med tre-fire skærme hver. En fælles på væggen, en man kunne trække op foran sig, en Ipad og for nogles vedkommende en telefon. M brugte det meste af flyturen på at trykke på diverse knapper (bl.a. den, hvor man tilkalder stewardessen, hvilket medførte en del stress hos mor og far) og indstille blæseren – allerhelst på fuld skrue. Ipad’en var også hans ven. Han havde jo ikke fået lur og derfor tvang jeg ham på tidspunkt til at slappe af ved at stå op og holde ham fast samtidig med, at jeg sang for ham. Han gik ud som et lys og sov en time – indtil jeg lige ville rette lidt på ham, og jeg – til min og Janus’ store fortrydelse – kom til at vække ham. Dagens største bommert! Større end at være ved at komme for sent til flyet i Aalborg, tros det at man havde overnattet 50 meter derfra!

Godt trætte ankom vi til Dubai kl. 23.00 (kl. 20.00 dansk tid). Vi blev hentet ved gaten og ekskorteret uden om diverse køer. To mænd sørgede for vores bagage, så vi hverken skulle løfte, bære eller bakse med bagagevogne. Vi havde en del ventetid, fordi paraplyklapvognen ikke kom ud på bagagebåndet sammen med de andre tasker. Ham gutten, som havde hentet os, var utrolig træt. Hver gang han satte sig på bækken faldt han omgående i søvn. Han undskyldte flere gange, men blev ved. Da vi havde fået paraplyklapvognen og ville til at gå, havde han sat sig ned og hovedet dinglede igen. Både de to mænd bag bagagevognene og Janus og jeg kiggede tvivlende på hinanden – hvem skulle lige vække ham? Men så var det som om, at han blev vækket af vores blikke, han hoppede op fra bænken og gik målrettet mod udgangen. Vi blev kørt til hotellet og fik vores værelser. Godnat!

Søndag tog Janus til DANS HR-afdeling i terminal 3 for at underskrive papirer i metervis. Jeg og børnene sov længe og spiste morgenmad (frokost) kl. 12.00 i hotellets restaurant. Resten af dagen brugte vi i Dubai Mall – og ikke mindst her kommer overskriften på dette indDCIM100GOPROGOPR0227.læg ind i billedet – bogstaveligt talt! Danmarks Fields kan lægge der et par gange. Janus forklarede mig oversigten over centeret (som er bygget op som et koordinatsystem!) og viste mig optimistisk, hvad der lå her og der, og hvor han havde været, sidst han var her i januar. Allerede første gang vi drejede om et hjørne havde jeg tabt alt, hvad der tilnærmelsesvis kan kaldes stedsans og tumlede blindt efter Janus blandt hijabklædte kvinder, mænd i hvide kjoler, vesterlændinge i sommertøj, asiater i jakkesæt osv. På tre timer fik vi købt de skraldeposer til M’s bleer, som vi manglede, set vandfaldet med de flyvende mænd og lavet pasfoto til Janus. Puh ha mine sandaler gnavede.

Vi danskere elsker jo at snakke om vejret, og det er egentligt også relevant at bruge lidt tid på det her på bloggen, for vi har faktisk oplevet kraftig blæst (med sandkorn), regn, skyer og så også lidt sol på de få dage, vi har været her. Men de tre førstnævnte fænomener – eller i hvert fald regn og skyer – er jo en sjældenhed hernede. Jeg var på en legeplads med L og M her til formiddag, da Janus var til møde hos DANS. Babyjoggeren var ikke bremset, da vi fuldt optaget af at skovle sand i de medbragte spande pludseligt kigger op og ser, at blæsten havde skubbet den hele vejen ned i den anden ende. L hujede og jeg stormede efter den.

DCIM100GOPROGOPR0235. DCIM100GOPROGOPR0236.

One Comment Tilføj dine

  1. Signe siger:

    Kan godt forstå det er overvældende – jeg er helt overvældet bare af at sidde og læse om det. Og selvom jeg nu kan se det sort på hvidt så forstår jeg stadig ikke helt, at I er rejst og ikke længere er i Aalborg. Dog meget godt at jeg også nu har set billeder af den tomme lejlighed – så trænger det måske ligeså stille ind 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s