Fra sne til sand

Fra sne til sand. De sidste par dage har stået på begge elementer – dog har vi været i mere direkte kontakt med det ene (sidste) fremfor det andet. Sneen findes – som de fleste med bare lidt kendskab til Dubai ved – i Mall of the Emirates. I torsdags tog vi metroen til shoppingscenteret for at finde H&M. Ja, lidt skørt at lede efter H&M hernede, når nu vi kan få alt muligt andet, men jeg følte mig sikker på, at lige netop H&M havde, hvad vi manglede. Nemlig sommertøj til Magne og jeg. Tøjet så ud som vi forventede, men prisen var dyrere end, hvis vi havde været hjemme. Det blev det vigtigste samtaleemne for mig på hjemturen, og Janus holdt vist op med at høre efter, da jeg nævnte det for tredje gang i gangene på vej til metroen.

Centeret byder på andet end tøj fra et svensk firma: En stor indendørs pist, med stolelift, bygninger af træ og alt, hvad der ellers hører til. Vi trykkede næserne flade mod ruden for at iagttage børn og voksne i blå flyverdrager med gule hjelme med ski på – på vej op eller ned ad bakken. Det var bare utroligt surrealistisk. Jeg syntes, det var svært ikke at tænke på de enorme mængder af energi, som det må koste at køle sådan et areal ned. Håber energien kommer fra nogle solceller et sted. De kunne snildt producere en masse elektricitet med al den sol hernede. Vi havde ikke lige tid den dag til at tage en prøvetur, men det må absolut være hovedudflugtsmålet en anden dag.

På vej hjem i metroen steg Magne og jeg ind i kvindevognen. Der er et afsnit i metroen, hvor det kun er tilladt for kvinder og børn at være. Metroen var tæt pakket og Magne lyste op i blandt al den brune hud og det sorte hår, så han var straks genstand for meget opmærksomhed. Når han ikke er træt eller sulten, så er han med på opmærksomheden og “betaler tilbage” i smil og grimasser. Hans overskud var i plus og han charmede de mange kvindeansigter, som kiggede ned til ham i babyjoggeren. Efter et stykke tid blev han betænksom. Rynkede brynene og kaldte: “Muar?” Kiggede rundt. Jeg svarede: “Ja”, og han fik øje på mit ansigt blandt de mange andre og var glad igen. Han gentog sin high fives til den nærmeste kvinde. Hun kviterede med et: “Oh, so cute”.

Fredag – i går – tog vi metroen til stranden. Eller det troede vi, at vi gjorde. For fredag er hellig hernede og metroen åbner først kl.13.00. Det var vi begge meget overraskede over. Ud igen af metrostationen og ned for at finde en taxa. Mange ting hernede er lige så dyrt eller dyrere end derhjemme, men at køre i taxa er ikke en af dem. Vi betalte 50 dirham for at køre 22 km i 20 minutter! Stranden var fuld af muligheder. Den go’e gamle, som vi kender: skovle med sand og bade i havet. Men man kunne også købe sig til diverse liggestole/himmelsenge, ride på kameler, lege på vandlegeplads osv. Vi tog den go’e gamle mulighed. Helt gratis. Lilly var fyr og flamme over skovlen i sandet og kastede sig hurtigt ud i et konditori, som lidt senere forvandledes til en voldgrav med krokodiller i (og – mindre vigtigt – et sandslot). Magne var til gengæld mere skeptisk. Han og jeg kæmpede en stædig kamp med kasketten, og jeg vandt – igen og igen. Derudover er sand absolut ikke hans element! Han protesterede højlydt, når jeg satte ham ned på det – både i tør og våd tilstand. Han sagde hov, hvis han fik lidt sand på fødderne og løftede foden mod mig, så jeg kunne børste det af. Hans ansigt var det meste af tiden foldet i en rynke over næsen og i panden, fordi han var så utilfreds. Han befandt sig bedst på håndklædet eller på min arm. Efter længere tid glemte han det heldigvis lidt og blev optaget af Lillys voldgrav. Pause til mor.

Lilly på stranden M og J på stranden

I dag har vi – på en gåtur hjem fra Dubai Mall – set Burj Khalifa (højeste bygning i verden) fra alle vinkler. Tæt på – så nakken var ved at gå af led – og længere fra. Et imponerede bygningsværk – det tog sig også ekstra godt ud i solens stråler i dag, glimtende! Vi har udsigten deroppefra tilgode.

Burj Khalifa udsigt Burj Khalifa

Nu har vi været her en uge. Tiden er på en gang fløjet af sted og samtidig gået utroligt langsom. Vi har stadig følelsen af at være turister, sikkert både fordi alt jo er nyt for os, men også fordi vi bor på hotel. Janus er i kontakt med en af sine kommende danske kollegaer, og han har givet os nummeret på en ejendomsmægler. Vi skal ud og kigge på huse på mandag. Uh det bliver spændende. Janus starter først på indøvning om en uges tid, men i morgen skal han til konsulatet og ordne mit visa og senere på dagen til nogle ekstra test af lungerne. Ungerne og jeg må finde på noget at lave.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s