Sand og blæst

Prøv at se, hvad vi stod op til her til morgen. Sandstorm. Bitte små sandkorn overalt. Virkelig lav sigtbarhed. Kraftig blæst.

IMG_1857

Da vi vovede os ud i det, var det en mærkelig fornemmelse. Fint sandstøv overalt. På alt. Inden i alt. Uden om alt (fortsæt selv listen med forholdsord efterfulgt af “alt”). Vi indåndede sandstøvet. Janus’ astmalunger var absolut ikke begejstrede. De forsøgte at råbe os op med hosten og hakken. Herboende ved, hvordan man håndterer sådan et vejr. På med en maske, et tørklæde, et slips eller lignende foran munden og så af sted derud (hurtig gang!). Selvfølgelig generelt så lidt ophold udenfor som muligt. Aviser i alle sprækker og aircondition slukket.

Senere på dagen klarede det op, og jeg gik ud med Magne. Han lettede gadefejerens arbejde ved at tumle rundt med sine bomuldsshorts på alle trappetrin langs butikkerne. Op og ned. Ned og op.

IMG_1859IMG_1861

Her til aften tog vi et gensyn med Wagamama. Vi fik god mad, som vi plejer, og så fik vi lejlighed for at sige tak for hjælpen forleden dag, da L slog hovedet. De var nysgerrige og kiggede på Lillys baghovedet – hun har fået forbindingen af – og glade for, at vi kom igen.

IMG_1869 IMG_1867

Janus har fået sit visa og dermed sin opholdstilladelse. Det er skønt, at det er faldet på plads. Containeren i Århus med alle vores møbler og flyttekasser kan nu begynde sin sejltur herned. Han har nu kunnet åbne en konto i en bank, hvor hans fremtidige løn kan gå ind på. Han er i gang med at få UAE-kørekort. Han har taget en synstest hos en optiker i dag, men venter lige på sit UAE id-kort og et brev fra arbejdsgiver, før han kan få kørekortet udstedt. Vi har lejet en bil fra på lørdag og to måneder frem. Huskiggeriet er gået lidt i stå, fordi den ejendomsmægler vi var ude med i tirsdags kun kunne vise os et hus. Og det var vi ikke umiddelbart interesserede i. Vi er nu i kontakt med en anden ejendomsmægler for at få flere muligheder at vælge imellem. Jeg tror, vi kan komme ud og se nogle huse på lørdag. Vi kan først søge om min opholdstilladelse, når vi kan fremvise en lejekontrakt. Vi troede jo, at vi havde medbragt børnenes dåbsattester, men for nogle dage siden fandt vi ud af, at de måtte ligge i en flyttekasse. Så vi har sat henholdsvis bror og søster i KBH i sving for at skaffe L og M’s dåbsattester på engelsk med stempler fra Udenrigsministeriet. De er sendt med kurér her til Dubai og ankommer nok til hotellet i morgen. Så skal de stemples i det danske konsulat her i Dubai, og så er de også klar, til når vi får en kontrakt på et hus. Så vi mangler altså bare at finde et hus, få opholdstilladelse til mig og børnene, få mit kørekort, finde institutioner til børnene, finde bil og så lige at Janus bliver udtjekket. Pyh ha det er en større omgang at bosætte sig i et andet land.

4 Comments Tilføj dine

  1. Annie siger:

    Tak for meget skønne beskrivelser af jeres liv i Dubai. Du skriver så godt Joanna at jeg næsten føler at jeg er sammen med jer😀 der må da være en forfatter gemt i dig. Knus fra Annie

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Tak søde Annie! Godt at høre, at bloggen gør gavn:-) Knus fra Joanna

      Like

  2. Marlene Weidanz siger:

    Hvad vil det sige at Janus skal udtjekkes?

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Tak for dine kommentarer, Marlene. Skønt at høre at du følger med:-) Udtjekket betyder færdiguddannet. Janus oplæres specifikt til dette luftrum i en periode på ca 4-5 måneder. Han skal bestå nogle prøver undervejs, og så bliver han bedømt hver dag af instruktører, som sidder bag ham i simulatoren og senere i den virkelige trafik. Hver gang en flyveleder skifter arbejdsplads, skal han/hun oplæres til det specifikke luftrum/regler, som der er der.
      Håber I har det godt og nyder foråret derhjemme. Knus herfra.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s