The Children’s Garden

“Mor, er det her pomfritter?” Jeg kigger overrasket på L. Vi er på McDonald’s for 117. gang, og hun sidder og vifter med en slatten pomfrit foran min næse. “Ja, det er. Det ved du da godt.” L rynker på næsen og kommenterer: “De smager af kartofler.”

Vi er taget i Mall of the Emirates (søndag) for at købe hvide t-shirts til Janus, lave pasbilleder af mig og ungerne og så det vigtigste (ifølge L) at lege i en stor legetøjsforretning. Vi er så heldige at legetøjsforretningen ligger placeret klods op og ned af photoshoppen. Den tid det tager at fremkalde billederne, bruger vi på at lege med lego og drøne rundt på diverse køretøjer. Vi nåede kun at orientere os i 1/3 af butikken på den times tid, vi tilbragte der. Så der er rig mulighed for at komme igen en anden dag.

DCIM100GOPROGOPR0408. DCIM100GOPROGOPR0411.

Om eftermiddagen er det tid til en større undersøgelse af min almene heldbredstilstand. Hjertet og lungerne lyttes til. En meget koncentreret læge kigger mig i munden med pind og lygte. Alt er fint. Men så opdager sygeplejersken en brækket ankel og forbinder den nænsomt. Når L hiver sin lægekuffert frem, er jeg altid frisk på at lege patient. Der er noget utroligt afslappende over at ligge i sengen og have ondt her og der, imens man undersøges for derefter at helbredes af kyndige børnehænder. L tager handsker på og smører creme fra dåsen med korset på i mit ansigt. Bagefter bruger M dåsen som pilleæske og fodrer mig med usynlige piller. Jeg får nok en overdosis, men skidt pyt. Det er ren afslapning, noget som jeg godt lige kan klare efter en hård formiddag, hvor lange gange er blevet forceret – både i metro, center og legetøjsforretningen med babyjogger og unger på slæb.

DCIM100GOPROGOPR0419.
“Hvem er det nu, der er patienten?”
DCIM100GOPROGOPR0420.
En bekymret sygeplejerske

 

Mandag har jeg en vigtig aftale med Taina, Head of admissions hos The Children’s Garden. Vigtig fordi det gælder vores børns fremtidige institutionsliv. Children’s Garden ligger i The Green Community og har et positivt ry. Jeg skal mødes med hende kl. 10.00 på skolen – eller børnehaven eller vuggestuen? Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal kalde stedet. Der er både nursery, pre-school og KG1 og KG2, hvor sidstnævnte aldersmæssigt stadig svarer til de danske børnehaver. L og jeg er blevet enige om at kalde det børnehaveskole. Vi snakker om, at hun både skal lege og lære – derfor denne dobbeltbetegnelse. Jeg skal have L og M med til rundvisningen, og det gruer jeg lidt for. Arh, det er en underdrivelse – rettelse: Det gruer jeg meget for! Forude venter først 45 minutters kørsel i taxa, derefter besøget på skolen og så taxaturen tilbage igen. Strategisk som jeg er, har jeg pakket Ipad med nyligt downloadede spil på, mad nok til mange timer og lidt legetøj. Vi er i god tid. Foran hotellet finder jeg sedlen med adressen frem og giver den til en inder i jakkesæt, som velvilligt kaster sig ud i kampen for at finde en taxachauffør, som kender vejen dertil. Taxaer bliver viftet videre og flere kommer til. Før jeg når at se mig om, sidder jeg i en af hotellets egne taxaer – en væsentligt dyrere udgave af de almindelige. Vi er hurtigt ude på motorvejen, og det er for sent at protestere. Kamal, vores chauffør, er venlig og vi smalltalker imens L og M eksemplarisk deles om Ipad’en. Kamal foreslår at vente på os ved skolen for at køre tilbage igen bagefter. Han nævner et trecifret beløb, og jeg takker nej. Jeg har app’en Uber og kan bare anmode om sådan en taxa, når vi skal hjem igen.

DCIM100GOPROGOPR0418.
The Children’s Garden

 

På skolen er Taina et stort forstående smil. Hun viser os rundt i dejlige lokaler fyldt med børne kunst. Skolen lægger vægt på sprog og kunst. Børnene får undervisning i to sprog og så lærer de om bogstaver, matematik og science gennem kunst. De har også musik og bevægelse. Der er svømning i egen pool en gang om ugen. Overvældende. Det ord er, siden vi er flyttet herned, blevet et af de mest brugte i mit ordforråd. M var fyr og flamme over alt legetøjet og havde rigtig svært ved at løsrive sig hver gang, vi skulle videre til et nyt lokale. På et tidspunkt gav Taina ham lov til at tage en bold med rundt. Måske orkede hun heller ikke endnu en kamp med ham. Jeg var ret hurtigt ikke i tvivl om, at det her var et godt sted for L – og senere på året M. Så derfor skal L starte der om små to uger i den klasse, hvor de lærer engelsk og tysk. Hun skal kun starte med timer fra 8.30-12.00. Turen hjemad var mere begivenhedsrig end derud med en telefon uden særlig meget strøm på, en Uber-taxachauffør, som ikke kunne finde hovedindgangen til skolen, en træt M, som åbnede dørene i taxaen to gange undervejs og en træt L, som ikke ville dele Ipad’en. Hjem kom vi – og det gjorde godt.

 

Her til eftermiddag har vi hygget os med at se små videoklip af børn og voksne fra Hyldehaven. L havde svært ved at forstå, at det var videoer og ikke skype. Hun blev ved med at svare Eva eller børnene, når de sagde: “Hej Lilly”. Hun spurgte også flere gange: “Hvor er jeg henne?” Og til Roxanna: M var et stort smil, da han så dig på skærmen. Han sagde “mere”, og vi så den et par gange i træk. Han siger “hej” til dig i videoen herunder:

Lilly siger tak

Magne siger hej

 

Der står en 1/2 million kroner på Janus’ konto. De er ikke vores – endnu. Vi har lånt dem af Janus’ firma, så vi kan betale et års husleje i morgen – på check. Sidst jeg havde noget med checks at gøre, var da jeg sad som kassedame i Netto. Øj, det er lang tid siden! Da Janus var i banken i eftermiddags, fik han at vide, at de kun kan udskrive checks mellem kl. 10.00 og 13.00. Det er jo lidt svært, når han arbejder på det tidspunkt. Men pengene skal falde i morgen – ellers er huset ikke vores – så han vil forsøge, om han må gå et par timer fra arbejdet midt på dagen. Kryds fingre!

2 Comments Tilføj dine

  1. Kasper Witthoeft siger:

    Det er nogle fantastiske indlæg, du laver, Joanna. Det er rigtig spændende at følge med i jeres nye liv, og du har altid nogle humoristiske vinkler på det. Det bliver man måske også nødt til med alle de sjove regler og skikke. 🙂
    Jeg glæder mig til mere.
    Hils ham den gamle og trætte.

    Like

  2. joannaulstrup siger:

    Hej Kasper. Tak for det. Jeg har hilst ham fra dig. Han brummede lidt over betegnelsen “gamle”.
    Hygge!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s