Sidste dag

I morgen siger vi farvel til Towers Rotana og goddag til townhouse 930 i The Green Community.

Det bliver et vemodigt farvel med Towers Rotana. Vi har nydt hotellets smilende og meget serviceminded personale. Vi har nydt at få redt seng, gjort rent og tømt skraldespande hver dag. Vi har nydt at plaske rundt i swimmingpoolen, og vi har nydt den lækre buffet i hotellets restaurant. Her til aften gik jeg i receptionen for at høre om muligheden for, at vi kan tjekke ud i morgen kl. 14.00 i stedet for kl. 12.00, så M kan nå at sove sin lur, inden vi skal af sted til huset. Bare det ene værelse. Jeg fik forlænget vores ophold til kl. 15.00 på begge rum – med et smil. Bagefter gik jeg i hotellets restaurant for at høre, om jeg kunne købe noget af det smør lavet på solsikkeolie, som de har, og som L kan tåle og elsker (jeg har ledt og ledt i butikkerne, men ikke fundet det endnu). Jeg gik derfra med 10 små pakker smør – gratis. “Madam, it is my job to make your stay with us comfortable,” smilede den indiske manager til mig. Fantastisk. Mange tak.

Men det bliver også rart at sige farvel til Towers Rotana. Det bliver rart at slippe for at vaske sokker og underbukser i hånden, fordi det koster en formue at aflevere det på vaskeri. Det bliver rart, at et måltid ikke er noget, man skal jage byen rundt efter, og at pomfritter ikke er hovedbestanddelen. Det bliver rart at slippe for den klistrende dame i hotellets lobby, som altid kun henvender sig til M og siger: “Jalla, jalla, five.” M der smiler skævt og egentlig ikke gider hende, men alligevel rækker en hånd ud til hende, som om han godt ved, at hun bliver ved, indtil han gør det. Det er akavet, for L og jeg står der og venter, og hun værdiger os ikke et blik.

Vores goddag til townhouse 930 er med blandede følelser. Kontrakten er underskrevet af ejer. Kvitteringer på indløste checks er modtaget. Janus har ansøgt om vand og elektricitet online her til aften. Vi føler os meget heldige med husets beliggenhed, tilstand, vestlige ejer osv. Vi glæder os til at indtage, indrette og gøre huset til vores hjem. Vi glæder os til at skabe netværk, nye venner, legekammerater til børnene i nærområdet.

Men vi har endnu ikke fået nøglen til huset. Vi skal måske leve uden aircondition i en uges tid, hvis registreringen af denne ikke bare kan flyttes fra ejers til lejers navn, men i stedet skal afsluttes og derefter opstartes på ny. Vores møbler fra Danmark kommer tidligst om seks uger. Min comfort zone bliver på ny nulstillet. Towers Rotana var pludselig mit “hood”, det sted hvor jeg kendte hver en legeplads, hvert et supermarked, hver en McDonalds og hver en Starbucks. Nu skal vi starte forfra.

Formiddagens strabadser bestod i at tage de to troldeunger med i det lokale supermarked og købe Corn Flakes, mælk, pålæg, frugt osv. Vi var tidligt på den og slog derfor et smut forbi en legeplads på vej hjem. L og M hvinede i hver sin gynge, imens cheddarosten smeltede i varmen. Da M sov lur, blev L passet af husets pædagog – Ipad’en, og jeg slappede af med nyheder på nettet.

DCIM100GOPROGOPR0454. DCIM100GOPROGOPR0457.

Her til eftermiddag bestilte jeg en stor portion pomfritter – eller bare “fritter”, som M siger – så vi kunne fejre, at vi ikke skal konsumere sådanne kartoffelstænger i laaang tid. Ungerne er i sparkedragter, fordi vi er på vej i poolen.

DCIM100GOPROGOPR0458. DCIM100GOPROGOPR0460.

Forvent stilhed her på bloggen det næste stykke tid. Vi skal have tilsluttet internet i huset, og Janus påstår, at det er min opgave at sørge for det. Jeg er lidt i tvivl, om jeg magter den. Men bloggen er min motivation.

2 Comments Tilføj dine

  1. Signe siger:

    Ihh hvor er det spændende – er sikker på du nok skal få klaret det internet og så glæder jeg mig meget til fortsættelsen og til at se billeder af og høre om jeres nye hjem! Knus og pøj pøj med “flytningen” 🙂

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Tak, S! Janus har fyldt bilen med IKEA-indkøb og halvdelen af bagagen og er kørt på arbejde. Så tager jeg unger og resten af bagagen i eftermiddag i en taxa og møder Janus derude. Det skal nok gå godt😊 Knus J.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s