Her er det så. Vidunderet!

Jeg fik vidst ikke beskrevet selve huset i sidste indlæg. Kun at det er stort. Så her kommer billeder af det tomme hus. Så må I få en ny rundvisning, når vi engang får fyldt det med vores containers indhold.

Øverst fra venstre: Køkkenet. Værelset, som M og L sover i. Der er et tilsvarende værelse ved siden af. Det ene (ud af fem!) badeværelser.

Briotogbanen ligger i stuen ovenpå. Janus’ og mit soveværelse.

Nedenunder er udover køkken også stuen (billede af M og L i hver sin sofa på foregående blogindlæg), et kontor og et maids room.

Adressen er 930 Cherrywood road west, DIP, Dubai, UAE. Men vi har ingen postkasse, så vi kan ikke modtage post på adressen. Dertil skal vi have en postbox.

Jeg har bageabstinenser, og jagten er gået ind på gær. Ikke tørgær. FRISK gær. Jeg har læst på Facebook og søgt i supermarkeder. Spurgt i bagerafdelinger. Intet held endnu. Meen jeg har ikke opgivet. Man kan sagtens bage med tørgær – også med et godt resultat – og jeg har læst flere opskrifter på, hvordan det gøres. Men jeg kan ikke overskue at kaste mig ud i det. Det vil blive for mange ukendte faktorer på en gang. Jeg skal nemlig bage pizzasneglene (eller hvad jeg nu finder på) i en gasovn – og det har jeg ikke prøvet før. Desuden laver jeg jo altid om i opskrifterne, så L kan spise med – så jagten fortsætter!

Fjernsyn og internet er installeret i dag. Jeg tror, at M synes, at nu har vi alt, hvad vi behøver her. Han savner ikke nogen container. Han har i hvert fald vandret glad rundt med en fjernbetjening i hver hånd lige siden, de to mænd kom og satte det op. Da vi skulle i poolen, tog han en tårevæddet afsked med fjernbetjeningerne. I poolen lavede han flere gange tegnet for fjernsyn og kiggede spørgende på os. Vi forsikrede ham om, at det stadig hang derhjemme på væggen. Lykken lyste ud af ham, da vi kom tilbage til huset.

Vi har også fået fastnettelefon. Og 100 kanaler. Da Janus ville købe internet var det en del af pakken. M havde et stort dilemma, da Janus testede fastnettelefonen og ringede til den. Han ville rigtig gerne tage den. “Fon”, sagde han, men begge fjernbetjeninger var som klistret til hans håndflader. Det lykkedes dog at flytte den ene ind under venstre arm og tage telefonen. Tilfreds blev han!