Streetcon

Weekenden er slut, og Janus og jeg slumrer i de grå sofaer. Det fungerede dog ikke at ligge ned og skrive, så jeg har måttet rette mit trætte korpus op i sofaen for at kunne taste løs. I fredags fik L en cykel med pedaler UDEN støttehjul. Det skulle have været en overraskelse. Jeg købte cyklen af en kvinde et par veje herfra, og jeg havde nøje planlagt udvekslingen. Kvinden ankom og satte cyklen i garagen og ringede derefter på for at få pengene. Jeg nåede ud før L, så hun ikke så, at jeg gav kvinden penge og ikke blev nysgerrig på hvorfor. Så var hun bare en dame, som mor lige snakkede med. Men imens vi snakker, står L pludselig ansigt-til-glasrude med garagedøren og spørger: “Mor, hvad er det for en cykel?” Det var lidt svært at finde på andre svar end: “Det er en cykel til dig, L”. Jeg havde tænkt mig at pimpe den med cykelkurv og dukkesæde, inden hun skulle have den, men det må komme senere. Pigen var ovenud lykkelig. Janus skruede hovedet af en gammel kost og satte skaftet fast i bagagebægeret. Sådan så det også ud i 80’erne, da vi selv skulle lære at cykle. Nogle ting ændrer sig ikke.

IMG_2015 IMG_2022

Det viste sig dog hurtigt, at kosteskaftet var overflødigt, og L cyklede stolt derudad. Far og mor var også stolte!

Næste morgen lod vi den hårdtarbejdende farmand sove længe og tog på en lille tur igennem community’et til supermarkedet for at købe mælk.

IMG_2026 IMG_2027 IMG_2028

Resten af eftermiddagen gik med at vande have, tegne og andre weekend-nullerier.

IMG_2033 IMG_2035

Lørdag eftermiddag kørte vi til Al Ghurair centre (nordpå i Deira) for at se Streetcon – en street culture festival. Det fortrød vi ikke! Vi startede indenfor, og her kunne man slå på boksepuder i mange varianter. Jeg kunne især godt li’ den pude, hvor der var påmalet “forbudt” mad og antal kalorier man indtager, hvis man spiser det.

IMG_2041 IMG_2042

Derefter befriede vi fire par fødder for sandaler og gik IND i en skulptur for luft og lys. Architects of Air af Alan Parkinson. Det er en walk-in skulptur, som er inspireret af islamisk arkitektur og geometriske former. Parkinson har lavet skulpturen i hånden og det farvede lys er skabt af sollyset gennem plastikket.

IMG_2049 IMG_2054 IMG_2063IMG_2061

Vi siger ofte, Danmark er så lille, når vi møder nogle, som vi kender, et sted i Danmark, som vi ikke havde forventet. Sådan er det også i Dubai. Indeni walk-in skulpturen møder vi en af Janus’ kollegaer, Thomas og hans familie. Vi beslutter os for at socialisere med dem resten af eftermiddagen. Rigtig hyggeligt. De har en søn på seks år og en datter på tre år. Efter lidt se-hinanden-an snakker pigerne, griner og løber sammen. L siger på vej hjem i bilen, at nu har hun fået endnu en ven i Dubai.

Inden vi spiser aftensmad, kaster vi os ud i en omgang ler. Hvorfor ikke lave vores egne skulpturer? L og jeg laver i samarbejde en mand. M saboterer og piller øjet af og sætter det i panden på sig selv. L vrisser af ham, så jeg løser det ved at give ham en klump ler og en pind. Høj koncentration om at hakke pinden i klumpen, og den stakkels lermand kan få sit øje igen.

IMG_2077

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s