Loppefund

Jeg savner den her:

vores container skib

– vores container. Ombord på et stort skib, side om side med andre ligesindede. På vej hertil. Med alle vores møbler og alle vores ting. Køkkenudstyr, bøger, tøj og legetøj. I mangel på containeren og dens indhold gik L og jeg shop-amok på loppemarked i lørdags. Her fik vi kastet brugt legetøj i nakken for ingen penge. Vi greb det med kyshånd, for vi trænger virkelig til at supplere det legetøj, som kunne være i en stor North Face-taske med på flyet for otte uger siden. Vi bygger stadig nye togbaner med Brio og nye huse med Duplo, men vi har brug for adspredelse. Andet legetøj. Andre lege. Så indkøbt blev et strygebræt, løbehjul, bolde, bøger, puslespil, biler, klæd-ud-tøj, dukkeseng osv. Til stor begejstring – for alle størrelser på 930 Cherrywood Road West.

Fangsten
Fangsten
L måtte straks i gang med at stryge, da vi kom hjem.
L måtte straks i gang med at stryge, da vi kom hjem.

Janus sluttede i torsdags på simulatoren. Afskeden var meget officiel med håndtryk, certifikat og mange positive ord.

kursus afslutning
Janus trykker teamlederens hånd.
kursus afslutning 2
Kursusdeltagere og kursusinstruktører.

Holdet (de fire up-coming flyveledere i Dubai) besøgte Sky-Dive og fik en tur i en af faldsskærmsflyverne (en Twinotter). Janus har lavet en lille film fra sin tur her: Cockpittur med Skydive Dubai

Nu bliver han sluppet ud i den virkelige verden. Dog stadig i snor. Bag ham skal en instruktør sidde, så han kan få hjælp og lære.

 

Dammii er fra Skri Lanka, og hun kommer og hjælper med rengøring tre gange om ugen i tre timer hos os. Tilbage i Danmark for tre måneder siden, kommenterede mange, når jeg fortalte, at vi skulle flytte til Dubai, at så skulle vi have en maid. Jeg var ikke hundrede procent klar over, hvad det indebar, om det var noget, som vi gerne ville have, og hvad det krævede.

Med den gæsteseng, som vi købte af Line for tre uger siden, fulgte også en besked om, at Dammii, som hjalp Line i sit hus, søgte mere arbejde. Line anbefalede hende med følgende ord: Hun er effektiv og grundig, sød at snakke med, og så har hun egen mening om, hvordan tingene skal være. Jeg tænkte ikke særlig længe over det, før jeg ringede til Dammii og hørte om, hun ville arbejde for os. Nu har hun været i gang i to uger, og det fungerer rigtig godt.

Hun bor sammen med sin mand og deres fem-årige datter hos en tysk familie. Her har de et værelse og badeværelse, samt køkken i garagen. Den tyske familie har været i Dubai i syv år og skal hjem til september. Derfor skal Dammii og hendes familie finde et nyt sted at bo. Selvom hendes mand arbejder, vil det være svært for dem at få råd til en et-værelseslejlighed. De vil derfor helst bo hos en ny familie. Da Dammii fortalte mig om deres situation, hang der et usagt spørgsmål i luften: Kan vi bo hos jer? Hun sagde det ikke hørt, men jeg kunne tydeligt fornemme, at hun gerne ville spørge om det.

Janus og jeg tog hul på overvejelserne om at have hjælpen i huset boende og vendte og drejede dem. Fordele og ulemper blev listet op og sammenlignet. Fremtidsudsigter og det at vi lejer og ikke ejer huset blev inddraget. Vi har taget en beslutning, og jeg fortalte Dammii i sidste uge, at de desværre ikke kan bo hos os. Da jeg forklarede de forskellige årsager, kunne hun godt forstå os. Hendes nuværende tyske familie vil hjælpe hende rigtig meget med at finde et nyt sted. Jeg har også tilbudt min hjælp, men den er ikke meget værd uden et netværk.

 

I går havde L, M og jeg et behageligt møde med Dr. Omaima i Motorcity. Vi skulle have en note på, at sygeplejersken i Children’s Garden gerne må stikke en epipen i låret på L, hvis hun skulle få brug for det. Jeg blev anbefalet lægen af en anden dansk kvinde her i community’et. Den lød på, at Dr. Omaima skulle være rigtig god med børn. Det viste sig at holde stik.  Hun var imødekommende, hjælpsom, engageret og undersøgte L nænsomt og hurtigt, imens hun var optaget af nogle klistermærker. Efter 20 minutters konsultation, hapsede den filippinske dame i receptionen 450 AED fra mit (læs = Janus’ kort, da jeg endnu ikke har fået mit endnu) kort. Forsikringen betaler, men det er stadig noget, som lige jeg skal vænne mig til, at skulle betale, når jeg har været hos lægen eller på hospitalet. De 0% procent, som vi betaler i skat hernede, sætter det danske velfærdssystem i perspektiv.

Den her fætter overraskede mig på terrassen i morges.

IMG_2108

Eller måske var det egentligt mig, som overraskede den. For da jeg knaldede posen med sandlegetøj ned i havestolen pilede den op ad væggen. Den var ca 20 cm fra snude til halespids. Jeg tror, den synes, det er for varmt i ørkenen. Den må godt bo hos os – så længe den holder sig udendøre!

4 Comments Tilføj dine

  1. Marlene Weidanz siger:

    Elsker dine historier Joanna – glæder mig altid til den næste!

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Tak Marlene! Jeg hygger mig med at berette dem:-)

      Like

  2. Sanne Paustian Billesbølle siger:

    Mine børn ville ikke ane, hvad de skulle gøre med et strygejern!

    Hej søde kusine, dejligt at følge med i jeres eventyr 🙂

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Hej selv søde kusine! Strygejern og -bræt er også nyt hos os. Janus er begyndt at gå med skjorter på arbejde og nu synes Dammii, at de skal være ukrøllede. Vores container er endnu ikke kommet, så jeg har måttet låne strygejern af en genbo. Når Dammii stryger, efterligner M hende. Håber I har det godt og hils. Knus

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s