Havets springere

IMG_2141 IMG_2145

L griber min venstre hånd og trykker den. Hun er klemt inde mellem ben og tasker i køen på vej ind til Dolphinarium. Vi – og samtlige af Dubais expatindere – har besluttet at tage ind og se en forestilling om Aladdin og det flyvende tæppe med søløve- og delfinindslag. Noget der viste sig at være en pudsig blanding af tryllekunstnere, akrobatik og trænede dyr som leger med ringe og bolde til musik og lys.

Da vi kommer ind i salen mødes vi af en ivrig kvindelig medarbejder, som vælger os ud blandt de mange indere og efter et kort blik på vores billetter guider os til vores siddepladser. Om det var fordi, vi med vores 180 cm (i gennemsnit) stak et hoved højere op over alle andre, eller det var fordi “hvid man må serviceres mest muligt” står hen i det uvisse. Men meget rart sådan at blive ført direkte til klapsædet.

Dubai Dolphinarium ligger i Creek Park og – som navnet fint hentyder – kan man bl.a. komme og se delfiner lege i den turkisblå pool.

L og M var knapt så optagede af Aladdin tryllekunstner og spurgte flere gange efter søløverne (eller sælerne, som L kaldte dem, men hvem kan også se forskel) og delfinerne.

IMG_2156 IMG_2159

Da dyrerne så endelig kom, var de fuldstændigt opslugte og betagede af dem. M klappede begejstret med, da søløverne klappede med deres luffer og jublede højt, da delfinerne sprang op af vandet. L filosoferede over delfinernes evne til at dykke: “Mor, de behøver ikke lukke øjnene, når de svømmer under vandet. De behøver heller ikke dykkerbriller!” Imens hun indirekte refererede til sine egne utallige forsøg med at dykke i poolen med og uden dykkerbriller. Ja, man skulle have været en delfin!

IMG_2173 IMG_2181 IMG_2182 IMG_2194 IMG_2199 IMG_2202

Til vores store overraskelse dansede delfinerne til et soundtrack fra 90’ernes top-10 i Danmark. Bl.a. lød Safri Duos trommesoloer og Me and my’s Dub-i-dub i højtalerne. Janus og jeg blev kastet tilbage til 6. klasse og sodavandsdiskotek med ballondans og SPK eller G. Det står i skærende kontrast til danske Mø’s hit “Lean on”, som spilles uafbrudt i radiokanalerne hernede i øjeblikket.

Undervejs i showet oplevede vi, at meget få folk blandt publikum klappede med. Både efter endt perfekt udført disciplin såvel af mennesker som af dyr, men også når speakeren opfordrede til applaus. Den udeblev stort set – der hørtes kun sporadiske klap her og der. Måske er det kulturelt betinget, måske var det tilfældigt? Men med de mange skærme, som folk filmede showet med, var det ikke nemt at få hænderne fri. Vi holdt os til gengæld ikke tilbage med at klaske håndfladerne sammen – som L konstaterede en halv time inde i showet: “Jeg får helt ondt i hænderne”, men hun blev stædigt ved.

Efter 45 min kunne M ikke sidde stille længere. Janus forsøger sig her med et godt greb om lårbasserne!
Efter 45 min kunne M ikke sidde stille længere. Janus forsøger sig her med et fast greb om lårbasserne!

Hvis man har problemer med at finde ud af, hvad man vil bruge sine penge på her i Dubai, så er Dolphinarium et godt eksempel på et sted, som kan løse det problem. Vi gav 232 AED (450 kr) for billetter efter at have fået 25 % rabat pga. Janus’ bank. 15 AED for popkorn. Undervejs i showet maler en af delfinerne et billede, og manden der kommenterer showet afholder en lille auktion, hvor folk blandt publikum kan byde på maleriet. Da showet nærmer sig sin slutning kaster de fleste af publikums børn en bold i vandet, og der udspiller sig en konkurrence, hvor præmien er en tur i en gummibåd trukket af en delfin. Efter showet kan man få taget billeder med delfinerne. Da vi forlader hallen overfaldes vi af filippinske piger, som vil sælge os skinnende delfinballoner. Det fremgår indirekte af ovenstående, at vi kun tog muldvarpen frem ved billetlugen og popkornvognen. De andre muligheder for at bruge penge overlod vi til inderne.

Det var et fint show, men pyh ha der lægges ikke skjul på, hvad det egentlige formål med det hele er. Penge!

IMG_2215
Her bliver L med ærefrygt fotograferet med Peter Plys. Hun ville på en gang rigtig gerne fotograferes med ham, men samtidig skulle hun virkelig overvinde sig selv for at gøre det.

2 Comments Tilføj dine

  1. Lene siger:

    L er så dygtig, sej og sød. Hende savner vi meget og nævner hende engang imellem.
    René savner hende i børnehaven og jeg savner også at møde hende når jeg aflevere eller henter René, she is so cute, med sine fine kjoler og strikkede nederdele.

    Hej, jeg hedder Lene og jeg er Renés mor. Herhjemme hos os følger med i jeres eventyr i Sandet. Joanna du er virkeligt god til at fortælle/ sat ord på det I oplever, det er fornøjelse at læse det.
    Håber vi kan prøve på, at vedligeholde børnenes venskab, selvom det er stort fysisk afstand.
    Hils L, M og manden din.

    Like

    1. joannaulstrup siger:

      Hej Lene. Tak for din kommentar – jeg blev glad og overrasket. Jeg var ikke klar over, at I læste med, men det er rigtig hyggeligt. Jeg fortalte L, at du havde skrevet til mig, og hun lyste helt op, da jeg nævnte René. Han er også savnet – de to havde det virkeligt godt i Hyldehaven sammen. Jeg tænkte på, om L og René kan snakke over skype sammen? Vi er kun to timer foran jer, så det burde kunne lade sig gøre. Du får lige min email, så kan du skrive der, så vi kan aftale nærmere: joanna_ulstrup@hotmail.com VH Joanna

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s