Rastløshed og sommerfugle

”Skal du ikke være flot i dag, mor?” Sådan starter min torsdag morgen med en bemærkning fra L. Ærlighed – børn er bare bedst i den disciplin. Jeg har været vågen i fem kvarter. Set to Lille Nørd afsnit og spist en skål havregryn med mælk. Delt rosiner ud med rund hånd og tørret mælkedråber af M’s hage. L og jeg er gået ovenpå for ”at gøre os flotte”, som hun siger. Da jeg har taget mine mønstrede sommerbukser og en ensfarvet t-shirt på falder bemærkningen. Med en smule skuffelse bag. Jeg spørger ind til, hvad hun havde tænkt sig? ”Nederdel, mor. Det er flot!” Så jeg hiver en storblomstret nederdel ud af skabet, imens hun retter på sit hår. Hun ER allerede flot i kjole, cardigan, perlekæder og Hello Kitty-ring. Jeg må hellere ansætte L som min personlige stylist. Hun har allerede udnævnt sig selv til jobbet.

L skal af sted i børnehaveskole for første gang i denne her uge. Hun har været hjemme de fire foregående dage med endnu en omgang feber, hoste og snot. Trioen er lidt nedslidt ovenpå de sidste par dages intense samvær. Vel og mærke samvær med en stor mængde køkkenrulle, skærme (i alle størrelser) og lavt energiniveau (forårsaget af natteroderi pga. søløve-bjæf). Så jeg glæder mig til at L skal have et par timers stimulation med andre børn og i andre omgivelser.

M er ikke helt tilfreds. Da vi har afleveret L i skolen og sidder i bilen, siger han stille: ”Lilly” og peger på hendes autosæde. ”Savner du Lilly?”, spørger jeg. Han nikker. Som kompensation leger vi børnehaveskole herhjemme. Og det er noget M kan li’. Han er dybt koncentreret om kridtet på tavlen, og jeg får ordrer på at tegne dette og hint (læs = katte i alle størrelser og en enkelt ”bird”, som M siger) . Jeg nyder fordybelsen og roen med ham.

IMG_2377 IMG_2376 IMG_2381 IMG_2385

Da vi henter L kl. 12.00 har jeg nået at savne hende lidt. Dejlig at det nu er weekend!

For nogle uger siden postede jeg et indlæg om, at jeg pustede ud efter lange pressede måneder i både Aalborg og Dubai. Det gør jeg sådan set stadig. Den altoverskyggende træthed er dog ved at miste sit tag i mig, og jeg mærker en mere almindelig tilstand indfinde sig hos mig. Presset er skiftet ud med en rastløshed. Vores container må gerne snart indfinde sig her på Cherrywood Road West. Janus kan ikke hænge de knager op i gangen, som vi købte forleden for skruer, rawplugs og værktøj er i containeren. L kan ikke lave nye armbånd til sin smykkesamling for perler og tråd er i containeren. Jeg kan ikke forsøge mig med at bage rugbrød eller lave leverpostej for al vores køkkenudstyr er i containeren. Vi kan ikke invitere naboer eller andre på middag for spisebord og stole er i containeren. Og jeg kan blive ved. I en uendelighed. Men imens jeg er optaget af at mental-indrette rummene i huset med de kommende møbler, så kan jeg mærke, at der er noget, som lurer lige rundt om hjørnet. Jeg forlod jo et lærerjob i marts og indtil videre har det føltes som en lang sommerferie. Virkelig tiltrængt og afslappende. Men nu nærmer mine forhenværende 9. klasser sig deres mundtlige prøver, og jeg tænker meget på dem med et lille stik af afsavn. Det sniger sig en på mig. Savnet.

I går aftes satte Janus og jeg det danske valg på dagsordenen. Tanker om, hvilket parti vi hver især stemte på sidst, og hvor krydset skal stå nu. Vi så Partilederrunden på TV2 og erhvervede os samtidig viden om, at vi slet ikke kan stemme! Vi er fraflyttet riget, så derfor har vi ingen stemmeret, står der på Indenrigsministeriets hjemmeside. Det er vel egentligt meget rimeligt, men det føltes stadig mærkeligt ikke at skulle engagere sig med et kryds til det forestående valg.

IMG_2386

Indimellem de forskellige partilederes kommentarer facebook’ede jeg den maks på telefonen. Det er i og for sig ikke en særlig begivenhed. Ej heller sjælden. Men på en af de meget nyttige grupper, som jeg er nyligt medlem af, blev jeg inspireret til at beslutte, at vi skulle i Dubai Butterfly Garden her til formiddag. Og det var en skøn oplevelse.

I airconditionerede kupler fløj store smukke farverige sommerfugle rundt. Vi kunne iagttage dem helt tæt på, ja endda få dem til at sætte sig på os. L var begejstret og samtidig overvældet ved muligheden for at komme så tæt på disse fantastiske insekter. Som optakt til besøget havde vi set Lilly Nørds afsnit om sommerfugle, så L genfortalte vidt og bredt om sommerfuglens livscyklus, imens vi gik rundt. M var mere begejstret over de plastikpapegøjer, som kuplen var dekoreret med. Typisk den toårige tumling.

IMG_2391 IMG_2393

Sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum’s billede i sommerfugle byder os velkommen. Han styrer emiratet Dubai og er vicepræsident i UAE. Lidt corny, men meget Dubai’sk.

IMG_2433 IMG_2394

IMG_2397 IMG_2403 IMG_2407 IMG_2408 IMG_2430 IMG_2432

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s