Festaber …

… det kan L og jeg kalde os efter festivitas to dage i træk!

I går var vi til End of Year Party på L’s børnehaveskole. En fest som afslutter året (doh Sherlock), men som blev holdt et par uger før børnene stopper, da en af lærerne skal på barsel. Festen var arrangeret af en forældregruppe. De resterende forældre skulle så melde sig ind på at medbringe noget mad og/eller hjælpe til under festen. Jeg havde skrevet mig på muffins – både bage og hjælpe til med at dekorere. L går i klassen Lavender. Parallelklassen hedder Indigo. De to klasser deles om to klasselokaler og to sæt lærere. Så naturligt holdte de to klasser festen sammen.

Da jeg kommer klokken tolv nul dut med North Face-tasken fyldt med muffins og krymmel løber en glad L mig i møde. Hun har en fin kokkehue på, som hun har lavet i løbet af dagen. L tager min hånd og trækker mig igennem lokalet for at pege på det bord, som skal være dekorere-muffins-og-cookies-bordet. De andre borde kan man f.eks. lave frugtspyd, smoothies, vafler osv. ved. Dekoration af muffins har L glædet sig allermest til, og hun har smugøvet om eftermiddagen de sidste to dage. Jeg pakker lækkerierne ud og på meget kort tid står der mange børn om bordet. Det er svært at styre, hvem der gør hvad på hvad og med hvad. Et par drenge tager ren frugtfarve og drypper på et helt fad med muffins, inden jeg når at stoppe dem. Et par trykflasker med frosting udfodrer mig og en anden mor. Vi tilkalder assistance i form af teacher assistent Miss Marie, og hun kan redder os fra den lange manual på bagsiden af flasken og viser os, hvordan man gør.

IMG_2441 IMG_2440

L og jeg holder pause fra kagebordet og kigger, snuser og smager ved nogle af de andre borde. Lidt smalk talk her og der med et par mødre. En orange ballon i snor. En juicebrik med sugerør.

Da vi kommer tilbage er der gået amazing-decorating i den for to drenge. De overdækker muffins med frosting og hælder halve glas med krymmel udover. Jeg gør et vagt forsøg på at stoppe dem: “Don’t you guys think that it is enough now?” “No,” kom det prompte. De spiser al pynten og starter forfra. Jeg trækker på skuldrene og foreviger dem i stedet for:

IMG_2442

Forberedelserne til fødselsdagsfesten i dag startede i formiddags med pizzafabrik i køkkenet. L skulle have et par stykker med til festen, så vi vidste, at der var noget, som hun kunne tåle.

IMG_2444 IMG_2446 IMG_2447

Tvillingerne som fylder 4 år hedder Malia og Mariela. L går i klasse med førstnævnte. De har inviteret til fest i et legeland, Cheeky Monkeys i Al Barsha Mall. Det er vist sådan “man” gør hernede, når man holder børnefødselsdage.

L er den nye i klassen og med meget sygdom den sidste måneds tid er hun  forståeligt stadig stille, genert og reserveret. Hun vil gerne have mig med ind i selve legelandet. Jeg kigger langt efter de andre forældre (læs = mødre), som sidder med næsen i kaffekrus og hyggesnakker, men trækker i de sokker, som jeg har lånt af Janus og begiver mig ind blandt rutsjebaner, net, bolde og skummadrasser. L morer sig. Rutsjer og hopper. Pandehåret klistrer til panden og vi går ud for at drikke vand. Mine øjne møder Elas mors øjne. Hun peger i retning af et andet rum og gestikulerer at Ela er derinde. Ela er den eneste, som L har fortalt, at hun leger med i børnehaveskolen. Vi går derind. Ved et bord med noget modellervoks-agtigt blåt stads står Ela, hendes storesøster og Malia. Da Ela ser L fniser hun og løber væk sammen med de to andre piger. L ser det, men siger ikke noget. Giver sig til at forme med modellervokset.

IMG_2451 IMG_2448

Mit hjerte sidder i halsen. Jeg var lige vidne for første gang i mit liv til, at mit afkom blev afvist. Da L ikke lader sig mærke med noget, siger jeg ingenting og giver mig til at stoppe en krabbeform med blåt stads. Jeg er ikke sikker på, at L kender de sociale spilleregler godt nok til, at hun forstår, at det var en afvisning og ikke tilfældigt at pigerne løb, da hun kom. Jeg vil ikke sige noget til hende, for jeg vil nødigt pådutte hende en følelse, som hun ikke har. Men for pokker hvor er det svært at være “den nye i klassen”. Jeg får det selv at føle flere gange i løbet af festen, hvor jeg spørger ind til en anden mor og der ikke bliver spurgt tilbage. Hvor vi står lidt akavet utilpas og vipper med tæerne, når samtalen dør hen, og jeg har spurgt fire gange, og kvinden ved siden af ikke har spurgt en eneste gang. Så henter man lige et stykke kage til. Men at MIT BARN løber panden mod muren (dog intetanende) – det er svært! L er heldigvis stærk og hviler i sig selv. Kan sige fra og til. Er ikke bange for at være anderledes. Hun skal nok klare sig.

Efter en times fri leg mødes alle gæster i et specielt fødselsdagsrum til dans og mad.

IMG_2453 IMG_2455 IMG_2461 IMG_2462 IMG_2464

Læg mærke til tvillingerne på første billede i hver deres prinsessestol. De var virkelig festens midtpunkt. Til sidst blev der uddelt goodiebacks til alle børn, og L brugte køreturen hjem på at undersøge dens indhold. Det bedste var dog ballonen med helium i. Den gjorde stor glæde herhjemme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s