Hverdag

Vores hverdage her i ørkenstaten har efterhånden fået en snert af rutine og det er – hvor kedeligt det end lyder – dejligt genkendeligt for os. Med en udlandsflytning, hotelophold, sygdom on and off og mange ubekendte faktorer i længere tid er det rart med hverdagstrummerum. Hvem skulle have troet det? L er af sted i børnehaveskole fra kl. 8.30-12.00. I mellemtiden leger M og jeg i det lokale centers play area eller i poolen. Nogle gange handler vi ind. Flyvelederen hopper af og på aktiviteterne afhængigt af hans skiftende vagter. Når L kommer hjem klør hendes øjne og ryggen vil allerhelst ligge tæt op ad sofapuderne. Hun er træt. Så træt, at hun ikke orker at fortælle om sin dag. Så træt, at hun skal have hjælp til at stikke sugerøret i juicen. Så træt, at kun “Peppa Pig” på Ipad’en må underholde. M sover lur, så det er oplagt, at jeg også får mig en slapper på sofaen. Nogle gange glider øjnene i. Det synes L er hyggeligt, så liver hun lidt op og nusser rundt om mig med kys på panden og retten-på-puder.

Vi savner stadig vores container. Den har stået to uger i havnen Jebel Ali, som ligger ti minutter herfra. Vores flyttefirma har manglet nogle dokumenter og derfor ikke kunnet hive den ud. De har været længe om at kommunikere med det danske flyttefirma, og Janus har været diplomatisk mellemled. Vi ved ikke, hvor lang tid der går endnu, da den ikke har været igennem tolden, men den SKAL komme inden Den hellige måned starter, for her har vi ladet os fortælle at alt går i stå.

Vores hverdag foregår i et muslimsk land. Et diktatur med sharialove. Men det er meget begrænset, hvor meget vi møder det til daglig. Vi bor i en hvid-mands-ghetto og omgås stort set kun danskere eller andre vesterlændinge privat. Emiratier er vi kun i kontakt med (og det er måske lidt overdrevet at kalde det “kontakt”), når de haster forbi os i de store indkøbscentre eller stempler vigtige dokumenter på offentlige kontorer. På Janus’ arbejde er nogle af assistenterne emiratier, men det er kun høflighedsfraser og arbejdsrelaterede udvekslinger, han har med dem. Vi overholder de muslimske påbud i det offentlige rum såsom at tildække skuldre og knæ og ikke vise kærtegn. Og ellers lever vi, som vi gjorde, da vi boede i Danmark.

Billederne er fra i formiddags. En dejlig start på weekenden med M som hilser på katten, L som tømmer opvaskemaskine og vild dans til Skatteøen af Sebastian.

IMG_2468 IMG_2471 IMG_2481 IMG_2482 IMG_2486IMG_2489

Sidste billede er fra vores tur til poolen. L fik solcreme i øjet kort tid efter ankomst og blev rigtig ked af det. Det sved. Efter flere krumspring med vådt håndklæde og bruser blev solcremen ved med at svide, og vi måtte traske hjem igen uden at have badet særligt meget. Godt det også bliver varmt i morgen, så vi kan tage revanche i poolen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s