Jeg vågner kl. 4.50 i morges ved en sagte klynken fra den anden ende af 1. salen. Det er L. ”Moar, jeg vil tegne nu”, siger hun søvnigt. Mit svar er kort: ”Det er nat.” Hun gentager sit ønske, men det er simpelthen for tidligt at stå op. Jeg putter dynen om hendes ben, og det hjælper hende til at forstå alvoren i mine ord. Hun lægger sig til at sove. Det samme gør jeg.
Janus sætter Hej Matematiks covernummer af ”København” (oprindeligt Ulige numre) på til morgenmaden, og jeg flyder over med hjemvefølelser. København. Hovedstaden i Danmark. Danmark – mit hjemland. Sommer. Dansk sommer. Minder om picnictæpper på græs i parker og kolde dåseøl. Engangsgrill og pølser. Koncerter med uldne sweatre i sommeraftenernes halvmørke. Friskplukkede jordbær med fløde. Kartoffelmadder med majonæse og purløg fra haven. Cykelture med sol i hår og flagrende nederdel. Sand mellem tæerne og hoppe over bølger i det kolde hav. L afbryder mine tanker, hun vil have mere kanelsukker på sin havregrød. Jeg stopper tankestrømmen for at række hende glasset, men fortsætter den sikkert en anden dag.
Da vi har spist morgenmad får hun afløb for sin tegnelyst og tegner vores hus med Janus og jeg på bagsiden af papiret.
Janus og jeg har længe snakket om en familieforøgelse – eller rettere sagt to. Vi er simpelthen nødt til at have en hver. Det er selvfølgelig biler, jeg tænker på her. Overvejelserne har bl.a. været hvilket mærke, antal sæder, ny/brugt osv. Det har taget os rigtig lang tid at nå til en afklaring. Og det er egentlig nok en overdrivelse – afklaringen – men så indkredsning af, hvad vi gerne vil have, og tror vi får brug for.
Så i eftermiddags handlede vi på al snakken og kørte til Mazda for at prøve en CX-9’er.
Vi vil gerne have en stor rummelig bil og så en mindre (hurtig) bil. En Mazda CX-9’er er et godt bud på den første. Vi fik lov at prøvekøre topmodellen med lædersæder, advarselssystem til bl.a. den blinde vinkel og en masse andet blingeling, som jeg ikke kan huske. Vi blev positivt overraskede. Den var meget behagelig at køre i og ikke så plastik-fantastik, som vi troede. Med et Ramadan slag-tilbud kan vi få ret meget bil for ikke så mange penge. Måske køber vi den.
M var ikke i tvivl på noget tidspunkt. Han fik lov at lege lidt på førersædet i udstillingsbilen indenfor, og da vi efter prøvekøreturen snakkede med sælgeren, ville han “lege i fars bil” igen. Læg mærke til på billedet, at han kigger i en arabisk brochure, hvor bagsiden er forsiden.
