Ramadan

Ramadanen er over os. Længe ventet af muslimerne startede den d. 17. Juni efter månen var blevet spottet af vise mænd. For Janus og jeg betyder ramadanen jo ikke noget. Vi skal selvfølgelig overholde de regler, som påbydes i kølvandet på den, men følelsesmæssigt har den ingen betydning for os.

Det er længe siden, at jeg underviste sultne og trætte elever på Frydenhøjskolen i Hvidovre. Nogle af drengene fastede, og de var samtidig rigtig trætte, fordi de havde været tidligt oppe for at spise morgenmad inden solen stod op. Jeg var forundret over, at elever på 14-15 år frivilligt fastede, og vi havde mange lange snakke om mennesker og religion. Jeg har helt glemt, at ramadanen er mere, end ”bare” at man ikke må spise og drikke offentligt (små børn undtaget). De sociale medier er heldigvis fyldt med guides til, hvordan man bør opføre sig, og hvad man skal huske denne måned. Spille høj musik, skændes offentligt og tænke syndige tanker er nogle af de ting, som man skal holde sig fra.

Et af rådene lyder, at man skal passe på sen eftermiddagstrafik her i Dubai. Det er farligt på vejene, fordi fastende folk er på vej hjem til det første måltid i 10-12 timer. De kører uopmærksomt, og der sker flere ulykker end normalt. Måltidet, som muslimerne spiser efter solen er gået ned hedder iftar og skulle efter sigende være en speciel oplevelse. Buffet med lækker arabisk mad og underholdning ved langborde i selskab med mange mennesker. Det håber jeg, at vi skal opleve en aften.

Da de fem flyttemænd hjalp os i torsdags var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle spørge, om de ville have noget at drikke. Hvis de fastede, ville de måske opfatte det respektløst? Samtidig havde jeg lyst til at tilbyde dem væske, da de jo efter bare tyve minutters arbejde havde gennemblødt tøj. Der var tre asiatiske mænd i blandt dem, så jeg tog modet til mig og spurgte. Netop de tre ville gerne have et glas vand, men de to sidste mænd fastede. Jeg kunne ikke aflæse om nogen var blevet fornærmet, men de tre med vandglassene var i hvert fald tørstige. Efter at have båret kasser og møbler ind, begyndte de tre ikke-fastende asiater at samle møbler, imens de sidste to hvilede sig i et værelse. Janus mindede mig om, at man i ramadanmåneden skal være ekstra gavmild, så drikkepengene blev lige fordoblet.

Da al vores tid går med at pakke ud herhjemme – nogle gange afbrudt af en dukkert i poolen – så har jeg ikke “oplevet” ramadanen hernede endnu. Poolen er delvist privat område, og derfor må man gerne spise og drikke der. Jeg har ikke været af sted, mærket tørst eller sult og så konstateret, at jeg ikke måtte drikke eller spise. Men mon ikke det kommer? Ramadanen er jo kun lige begyndt, og den varer en hel måned.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s