Opladning

Røgen har lagt sig. Vi flader totalt ud. Varmer sofapuderne og laver ingenting. Absolut INGENTING! Det har vi gjort de sidste par dage – faktisk siden familien T tog hjem tidligt lørdag morgen. Vi har brugt dagene på at finde vores eget gear igen og fordøje alle indtrykkene fra et intenst besøg. Alle grinene og latterudbruddene, alle råbene og hvinene, alle kildeturene og biddene, alle krammerne og slagene. Et besøg, hvor vi har fået indhentet alt det samvær og alle de snakke, som vi har måttet undvære det sidste halve år. Det er fantastisk, at man kan være samlet syv mennesker under samme tag i 12 dage uden at blive mere irriteret, end man normalt bliver på egne børn eller ægtefælle til daglig. Praktiske opgaver blev ligeligt fordelt og udført uden koordinering eller kommunikation. Børnekonflikter blev løst, opvaskemaskinen tømt, badetøj hængt op og benzin fyldt på bilen. Dejligt ukompliceret.

Det føles nu som om, at vi er blevet ladet op med oplevelser med familien T, så vi kan klare os den næste lange tid, hvor vi jo kun kommer til at se dem på skype.

Flyttekasserne og projekt-komme-på-plads-i-huset (læs = hænge billeder op på væggene) har været på standby under besøget. Nu er vi nødt til at trykke på start-knappen igen, hvis vi skal nå at benytte os af ring-og-vi-henter-jeres-flyttekasser-servicen fra flyttefirmaet. Det går lidt træg med de sidste par kasser, for de er fyldt med vintertøj. Hvor gør man lige af et par numsekælke, når man nu bor i et land, hvor temperaturen ikke kommer under 20 grader? Jeg hiver den ene flyverdragt efter den anden op ad kassen og stuver dem ind blandt babysele og babydyne og udsætter at tage stilling til, om vi får brug for dem igen.

IMG_2820 IMG_2822 IMG_2823

I morgen starter ramadanens 21. dag. Påbudet om ikke at spise offentligt ramte os som en mavepuster i sidste uge, hvor vi ville finde frokost i et center i Abu Dhabi efter besøget i moskeen. Vi ankom til et lukket foodcourt og selv ikke Den gyldne måge havde takeaway. Skuffede og sultne. Ud af flokken er det onkel J og jeg, som har lavest sultetærskel og vi måtte ty til supermarkedets færdiglavede sandwich. Eneste mulighed for at indtage dem var –  ja – på toilettet. Som onkel J beskrev det, da han kom ud: “Det var nok den værste madoplevelse, jeg har haft i mit liv. At stå der og spise min sandwich, imens andre sad og sked omkring mig.” Jeg ved ikke, om han overdrev, eller om det var tilfældigt, men heldigvis indtog jeg min mad uden lugtgener fra andres toiletbesøg.

Dagen i dag har været fyldt med poolbadning,

IMG_2828 IMG_2830 IMG_2833

smittende grin,

IMG_2837 IMG_2838

lego,

IMG_2840 IMG_2839

og vandmelonsalat

IMG_2842

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s