Sommerferie

“Jeg keder mig, mor!” Det er L’s yndlingsudbrud i øjeblikket. Kedsomhed. En tilstand som for mig er indbegrebet af sommerferie. Uendelige mængder af tid. Dage der går med ingenting. Og kedsomheden som så ind imellem indtraffer. Egentlig som en kærkommen afveksling. Men også som en igangsætter af aktiviteter, som ikke ville være opstået i den almindelige hverdagstrummerum.

Sommerferien er altså over os. På alle måder. Selv bloggen her er ramt. Vi trisser rundt i nattøj til langt ud på formiddagen og bare … slapper af. Gør det, vi har lyst til. Men sommerferien er også lang. Længere end den var i Danmark. L og M starter først d. 30. august i skole og vuggestue. Vi må finde på noget at lave. Holde kroppen i gang. Hjernen i gang. Ellers får vi kuller. Og sommerferien holdes indendøre. Varmen er så ulidelig, at cocktailpølserne i sandalerne syder, og det ryger fra øjenvipperne, når vi går ud. Bare det at gå i garagen og spænde ungerne fast i hver deres autosæde kræver tøjskift. Janus har ikke ferie, så han står af og på aktiviteterne, som det passer med hans vagter.

Vi leger med farvede majs. L samler koncentreret et træ ved at følge tegningerne. M skiller koncentreret den hund ad, som jeg har lavet.

IMG_2844 IMG_2845 IMG_2847

Snacktime! L laver peace-tegn, og M efterligner hende på sidste billede (to gange klør-fem).

IMG_2852 IMG_2853 IMG_2854 IMG_2855

En bane af bobles og en IKEA-madras at lande på:

IMG_2868  IMG_2872

Her kører L og M i tog. Bamserne har købt billetter, og M er togfører. Læg mærke til den helt nye togtype, hvor toget er bredt i stedet for langt.

IMG_2875 IMG_2878

I går havde vi en af de familier, som vi har lært at kende hernede på besøg. Til snak, leg og aftensmad. De – moren og børn – rejser til Danmark i morgen og bliver der i resten af ferien. Faren følger senere, da han kun har et par ugers ferie. Det er sådan, at det er hernede. Om sommeren rejser alle kvinder og børn til det kølige Europa, imens mændene bliver tilbage og arbejder.

Efter et par timers poolbadning her til formiddag var det på tide at komme hjem til frokost. Da vi snart er de eneste tilbage i community’et – jævnfør ovenstående – trodsede jeg alle påbud om, hvor meget bar hud, man bør vise (eller ikke vise) i forventning om ikke at møde nogen og gik hjem til huset i bikini. Da vi kom tilbage var vores gartner og hans halvvoksne søn i fuld gang med at ordne haven. Vores entré blev mindre heldig, idet M tissede lige ved havelågen, jeg forsøgte at gemme mig bag en luftmadras – med tanke på den igangværende ramadan og respektfuld påklædning – og L stoppede nysgerrigt op bag os. Hun soppede lidt i pølen med sit håndklæde slæbende hen ad jorden. M pegede optaget af gartnerens søn, som blæste blade væk fra græsplænen, imens jeg forsøgte at kante mig forbi dem begge med luftmadrassen foran. Jeg nikkede undskyldende til gartneren. Han var heldigvis ikke så snaksaglig, og efter at have hilst vendte han tilbage til haveslangen og de mange liter vand, som alle planterne skal have.

Ved aftensmaden siger L: “Mor, jeg har ondt i hjernen.” “Nå, det var da ikke så godt. Tænker du for meget?” Jeg strammer samtlige ansigtsmuskler for ikke at fnise ad hende. “Nej, jeg har ikke spist nok grøntsager”, svarer hun, som om det var det mest selvfølgelige i verden og rækker ud efter cherrytomaterne. Gad vide, hvem der har brugt det som argument for, at grønt er sundt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s