Plaster på

I går socialiserede jeg i et af de lokale legerum med to andre mødre og deres børn. C fra USA og Z fra Australien. Jeg havde skrevet på gruppen for kvinder i Green Community på Facebook, om der var andre med små børn, som skulle være her hele sommeren og som ville mødes og lege. Og det var der. Vi var kun os i legerummet. Børnene var ikke særlig interesserede i at lege med hinanden – trods gentagne opmuntringer – men vi voksne snakkede godt sammen. Søde kvinder. M mødte op til legedaten med L’s hjemmelavet armbånd, Barbie solbriller og plaster i panden. Plasteret gav selvsagt anledning til spørgsmål om, hvad der var sket, så min hjerne måtte på overarbejde for at finde det engelske ord for dille. For det er, hvad det er. En plasterdille. M har et tårnhøjt forbrug af plaster i øjeblikket. Han vil have minimum et på hver dag. Gerne skifte det ud et par gange om dagen. Til forskellige placeringer på kroppen. Stor protest om aftenen, når det skal af. Om morgenen står han op og stavrer – som det første – på søvndrukne ben ud og åbner skuffen på badeværelset for at finde et plaster. “Mommy, hjælpe”, siger han, og så finder vi sammen ud af, hvor det skal sidde denne dag.

Han kalder mig oftere mommy end mor. Vi snakker dagligt engelsk, og han lærer det lige så hurtigt som dansk. Min største motivation er egentlig ikke M, men L som gerne skal holde det engelsk, som hun nåede at lære på Childrens Garden, ved lige. Hun kunne forstå omkring 80% af, hvad de sagde i børnehaveskolen, men talte stort set ikke selv. Nu er hun begyndt at sige små sætninger til andre børn eller til mig, hvis jeg taler engelsk. Det er rigtig godt. Hun ser dagligt Peppa Pig og forstår alt i tegneserien. Vi synger engelske børnesange, og både hende og M kan flere af dem udenad. Jeg håber, at vores daglige engelsksessioner vil hjælpe L i hendes interaktion med de andre børn, når hun skal starte i skole. Vi får se.

Her til aften har Janus endelig fået sin bil. En Ford Focus ST. Endelig fordi han blev lovet den i sidste uge og har siden været yderst utålmodig (læs = uudholdelig). Banken ringede og sagde, at de tolv underskrifter, som han havde været oppe og skrive, ikke lignede hinanden tilstrækkeligt. Så blev det Eid med et par efterfølgende helligdage. Men NU er den her – den står og skinner i garagen. I må vente med et billede, for det er blevet mørkt i ørkenstaten. Forinden vi hentede bilen her til aften spiste vi aftensmad på en af vores yndlingscafeer. Bioorganic Café.  Naturkatastrofen var med (han kan jo ikke rigtig være alene hjemme) og fyldt med energi. Konstant mandsopdækket blev det kun til et smadret glas og et ømt baghoved. Han tabte sin nypressede æblejuice på gulvet og få minutter senere kom han til at vælte bagover på sin stol. Jeg synes, at vi slap billigt (hertil hører egentlig en opdate på pizzarestauranten og M’s stunt med halvvæggen. De har trukket de 500 dirhams, som de havde spærret på Janus’ kort. Men vi har ikke hørt fra dem. Vi tør ikke kontakte dem af frygt for, at de vil forlange flere penge af os, og fordi vi ingen forsikring har. Så vi betragter sagen som afsluttet). Dette blogindlægs billeder er fra besøget på cafeen:

IMG_3016 IMG_3018 IMG_3021 IMG_3024 IMG_3026

PS: Det er hårdt at holde ferie. Det tror jeg, at alle kender til. Forinden denne stund havde L været min frisør og sat håret med sommerfuglespænder. Det er SÅ afslappende, når hun roder i mit hår, at jeg var nødt til at lægge mig på sofaen med følgende resultat:

IMG_2998

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s