Sharjah

I dag stod vi tidligt op (lad jer ikke snyde, det gør vi hver dag:-) for at køre til Sharjah. Sharjah er det mest konservative emirat med lovgivning om dresscode for både mænd og kvinder, ingen mulighed for at købe alkohol og forbud for ugifte mænd og kvinder om at være i samme rum.

Det var nu ikke ovennævnte information om staten, som gav os lyst til at køre nordpå, men derimod en række museer med god omtale. Vi havde besluttet os for Sharjah Discovery Centre. Endnu et koncept med leg og læring som bedste venner og et godt afbræk til Dubais mange indendørs legeområder. Modsat Little Explorers – som vi besøgte i sidste uge – var dette center ældre og mest for lidt større børn. M havde f.eks. kun glæde af de elektriske biler, fordi Janus eller jeg hjalp ham med at trykke på speederen. Han var bange for de store skeletter og de høje lyde fra diverse udstillinger. Rengøringen var forsømt (læs = udeblevet), og det er vi ikke vant til fra Dubai, hvor hvert vindue bliver pudset og hvert gelænder poleret konstant. Så hvis vi ikke trådte rundt i gamle chips og udtværrede is, så samlede ungerne glemte vandflasker og kasketter op. Desuden var AC’en i stykker – lad mig bare sige det sådan: Jeg var glad for, at jeg havde taget en mønstret skjorte på! Men udover de små irritationsmomenter tilbragte vi en rigtig skøn formiddag sammen. Vi var de første gæster som ankom, så ungerne nød at kunne løbe frit rundt. Vi startede under vandet. Målte højden bagefter.

IMG_3047 IMG_3049

Ud at køre:

IMG_3051 IMG_3053 IMG_3056

Så tjekkede vi lige bagage ind, inden vi selv gik gennem metaldetektoren for at lege flyvere (se lige M’s koncentrerede udtryk, når han suste rundt):

IMG_3048 IMG_3064 IMG_3063 IMG_3072

Til sidst blev ungerne (og de voksne) trætte. Vi spændte dem fast i Mazdaen med en toast hver og kørte mod et af shoppingcentrene i Dubai. Her fik M sig en lur i babyjoggeren, imens vi andre drak friskpresset juice og så Frozen på Ipad’en (tak faster C og onkel J!). Det shoppingcenter vi befandt os i var “tilfældigvis” det, hvor IKEA ligger. For selvom IKEA er det sted, hvor jeg altid tænker, når jeg går derfra med en fuld indkøbsvogn, at nu behøver vi ikke komme der i laaang tid, så er det samtidig også det sted, som vi altid liiige mangler noget hos og derfor må et smut forbi. Alle som har været i IKEA ved, at det ikke kan lade sig gøre at slå et smut forbi, det var en underdrivelse – undskyld. Vi impulskøbte da også både sugerør, servietter og småkager – for det er jo så billigt! Men vi fik det, som vi skal bruge og NU håber jeg, at der går lang tid, før vi behøver at køre derind igen.

Mazdaen stod sin prøve med den lænestol, som vi havde købt til soveværelset:

IMG_3073 IMG_3074

Weekenden er forbi og flyvelederen skal på arbejde i morgen. Jeg tror, at vi bliver hjemme og trisser rundt i nattøj hele formiddagen. God søndag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s