Souk Madinat Jumeirah blev vores tilflugtssted i går, da vi tog fri fra mor- og farrollen et par timer og nøjedes med bare at være kærester (eller mand og kone, men det lyder simpelthen så fladt).

Madinat Jumeirah er et resort i typisk Dubai-stil med hoteller, restauranter og butikker. Stedet er bygget op som en forhistorisk markedsplads – en souk i mellemøstlig stil. Imellem hotelværelser og -lejligheder løber små kanaler, hvor der sejler både rundt. Det er lavsæson, og der var kun få andre turister, som daskede rundt med kameraet på maven og kiggede på souvenirs. Butikkerne og bodernes store udvalg interesserede os ikke. Vi havde kun øje for hinanden. Vi ville snakke og samtale uden afbrydelser. Grine og tie sammen. Bare være. Sammen.

Kæresteri af fysisk karakter måtte blive en anden dag, for vi var selvfølgelig nødt til at overholde påbudet om ikke at kærtegne offentligt.

Det føltes helt nøgent at skifte Mazda’en ud med Ford’en og drøne af sted uden ekstra bleer og vådservietter. Vi var så ufornuftige, at vi ikke en gang tog en flaske vand med! Ford’en blev parkeret i fint selskab med den her:

Så drak vi kaffe på Starbucks. Gamle minder blev vendt og drejet. Tidligere samtaleemner blev taget op og fortsat. Lange pauser og stirren ud på kanalen. Planer for fremtiden og rejsedrømme blev diskuteret. Afbrudt af sugerørernes gurglen i bunden af plastikbægerne, rejste vi os for at prøve en sejltur på kanalerne.

Vores skipper – en sri lankansk mand – var meget imødekommende og snaksalig. Han opremsede en masse ligegyldig facts om hotelværelserne, så vi spurgte ham om hans hjemland i stedet, og fik ham til at fortælle om det.

Efter bådturen tog vi på The Meat Co og spiste store burgere. Janus var i kødhimlen, og dette måtte han selvfølgelig lige snapchatte til resten af verden.

Sidst på eftermiddagen trillede Ford’en ind på sin plads i garagen, og vi blev mødt af et par glade unger. Vi havde købt klipklappere med Anna og Elsa fra Frozen til L, og det var et stort hit: