Dinosaurer og en bristende boble

”Jeg bliver altid så urolig, når de er helt stille.” Janus svinger viskestykket over skulderen og binder knude på skraldespanden. Vi står midt i oprydningen efter en halvrå grøntsagslasagne. Først var jeg umiddelbart tilbøjelig til at skyde skylden på gasovnen, men så kommer jeg i tanke om, at jeg vist ikke fik givet grøntsagerne nok tid i gryden INDEN, de blev hældt over lasagnepladerne. Det skal den stakkels gasovn jo ikke lide under. Janus hentyder til vores afkom. De leger sammen inde på legeværelset. Og der hvor der før var grin og snak, er der nu helt stille. Jeg nikker, og Janus stikker hovedet ind til dem. Da han kommer tilbage, konstaterer han: “De tegner bare på hinanden”. Nå ja, det dør man jo ikke af. Jeg lukker opvaskemaskinen og beslutter mig for at sætte en stopper for tegneriet på sart børnehud. Da jeg kommer ind til M og L, er der dog kun meget lidt blå tush på et par fingre. Til gengæld har L tegnet tre dinosaurer, to sole og et monster – til stor begejstring for M. Sødt, ik?

IMG_3519

I starten af denne uge besøgte vi Children’s City, som ligger i Creek Park. Det er (endnu et) område a la det danske Eksperimentarium. De klassiske emner kroppen og universet havde hver deres etage. Vi startede i International Culture og var meget positive overraskede. Ungerne undersøgte de mange udstillinger, og vi endte med at bruge mere end to timer derinde (uden at blive færdige, vel at mærke!). Her er et lille udsnit af de mange billeder, som jeg tog:

IMG_3420 IMG_3438 IMG_3441 IMG_3442 IMG_3445 IMG_3449 IMG_3453 IMG_3454

Læg mærke til at europæisk køkkengrej var med på udstillingen. Piskeris, rivejern og si. Lidt sjovt! Og læg mærke til den yngste trold i mine arme på sidste billede. Han var helt slap med glasøjne og faldt i søvn i bilen i det øjeblik Janus startede motoren. Feberen var heldigvis kun af en dags varighed, så han er frisk igen.

I går tilbragte vi en aktiv eftermiddag i Galleria Mall’s Adventure Zone.

IMG_3463

Her kan alle størrelser få lov til at klatre:

IMG_3504 IMG_3490 IMG_3503 IMG_3510 IMG_3471

Næsten. M var lige præcis høj nok til gerne at måtte komme med ind, men vejede for lidt til at kunne udløse klatreselen. Han var heldigvis underholdt ved airconditionen tæt ved døren og – ledsaget af mig eller Janus – at gå på line på bjælkerne.

IMG_3489 IMG_3506

L var i sit es. Stolt og glad klatrede hun rundt på forhindringsbanen og de forskellige vægge.

IMG_3494

Da jeg skulle på toilettet blev jeg lidt forvirret over piktogrammerne for mænd og kvinder (ja, det kan måske synes lidt latterligt, men jeg skulle tisse og det skulle gå stærkt). I hvert fald en fancy måde at illustrere mænd og kvinder på. Men Galleria Mall er også et fancy center. Her drikker de moderne muslimske unge kvinder deres eftermiddagsthe/-kaffe på dyre cafeer og shopper parfumer og mærketøj.

IMG_3462

På hjemturen havde vi udsigt til Dubai Downtown i solnedgangen.

IMG_3516

Vores sommerferieboble brister snart. På søndag er der informationsdag på TCG, og mandag starter M i nursery og L i skole. Det bliver en stor omvæltning for os alle tre. Jeg tager imod “bristningen” med kyshånd. Selvom jeg har nydt de sidste mange måneder med de to dejlige troldeunger, så bliver det også super godt at savne dem lidt et par timer om dagen. Jeg glæder mig, og jeg er samtidig spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s