Ny start

Den første uge af vores nye hverdag er overstået. Veloverstået.

I mandags var jeg sammen med M i nursery, og han var begejstret for de mange biler og dinosaurer, som de havde på stuen. Han var ligeglad med, om jeg var i nærheden eller ej, imens han legede. Den gule modellervoks blev trykket og æltet og teacher assistent Ms. Grace gav en kildetur. M nød det. Han talte dansk til den svenske pige, som flyttede hans biler væk fra legetæppet og kørte på store plastikbiler ude i gangen sammen med et par andre drenge. Efter halvanden time var han træt. Vi hentede L og tog hjem.

foto

I tirsdags afleverede jeg ham for derefter at sætte mig i receptionen med alle de andre mødre. Da jeg gik ind med ham på stuen og sagde farvel, rynkede han brynene og sagde: “Nej, mommy, bliv her.” “Jeg henter dig lidt senere”, svarede jeg. Kram og farvel. Ms. Liz var hurtig med en spændende bog, og M vendte sig interesseret mod den. Glasdøren lukkede sig bag mig, men jeg sneg mig lige til et glimt af M, som læste sammen med Ms. Liz – ingen tårer. Selvom det udeblevende øjenvand nok skyldtes, at han ikke vidste, hvad der egentligt foregik, dumpede jeg lettet ned mellem to andre mødre i en lædersofa og snakkede lidt med den ene – mor til en pige på samme stue som M. Halvanden time senere hentede jeg ham, og da havde han kun været ked af det de sidste ti minutter.

I går skulle M i nursery fra 8.30-11.00. Han var i ok humør, da vi kørte derop. Men i garderoben fik han kolde fødder. “Vil ikke, mor”, sagde han vredt og sparkede på skabene. Jeg tog ham i hånden, og vi gik over til stuen. Da jeg åbnede døren mødtes vi af skrigende, grådkvalte og hikstende børn. Nogle i armene på lærerne, andre liggende på gulvet. Seks styks, nåede jeg at tælle. M bakkede baglæns ud i garderoben og begyndte at græde. Før jeg nåede at følge efter ham, havde en lille svensk pige, Alice slået armene om mine ben. Hun troede, at jeg var hendes mor. Højden og hårfarven snød hende. Jeg vristede mig ud af hendes greb og gik ud til M. Tog ham med tilbage til stuen. Og så gik det hurtigt med kys, kram og “hej, hej, vi ses”. Ned ad gangen hørtes gråd og skrig fra alle stuer. Jeg skyndte mig ud i receptionen, det var svært ikke at blive lidt emotionel af så mange grædende børn på en gang.

Da jeg hentede M, fortalte Ms. Grace, at han havde været ked af det et par gange i løbet af formiddagen, men også leget. Det føltes som ok nyheder.

IMG_3551

I dag var M ked af det allerede hjemmefra. Han vidste godt, at han skulle i skole (det kalder vi det, for L går i skole, og det er fedt at skulle det samme som storesøster), og han havde ikke lyst. Samme show som dagen før udspillede sig på stuen. Mange ulykkelige børn på en gang. Jeg glædede mig over, at weekenden står for døren, når jeg skal hente ham.

L klarer skolestarten overraskende godt. Hun var før sommerferien svær at få af sted om morgenen og græd de fleste dage, når jeg afleverede. Hun var også ramt af meget sygdom og det faktum, at hun ikke talte sproget endnu. Nu overrasker hun sin lærer ved at svare i hele sætninger, når hun bliver spurgt om noget. Hun leger med flere af pigerne i klassen, men også en ny dansk dreng, Frederik, som netop er ankommet til sandkassen for en uge siden.

Hun viser os stolt sine klistermærker frem med “excellent” eller “super” på. Dem har hun fået, fordi hun har klaret det flot i skolen. Men ellers er der udsolgt, når L kommer hjem. Hun er træt med træt på. Jeg har fuldstændig glemt de her hverdagseftermiddage, hvor helt små ting (som at jeg henter den forkerte juice, eller at agurkestængerne er skåret anderledes end dagen før) kan få hendes verden til at bryde sammen. Hun tackler trætheden med “Den lille havfrue” på DVD eller leger alene med klæd-ud-tøj og dukker.

IMG_3542 IMG_3547

 

Herhjemme har vi fået besøg af Janus’ mor. Tirsdag nat lagde hun sig i gæstesengen, så hun – forståeligt nok – var lidt groggy, da de to troldeunger dansede ind på gæsteværeslet kl. 7.45 onsdag morgen. Til stor glæde havde hun kufferten fuld af Hot Wheels – en bane med tilhørende biler. M kalder hende konsekvent morfar. Hun er lige så konsekvent i at lære ham den rigtige betegnelse – farmor. M smager på ordet, men glemmer det og to minutter senere kalder han: “Morfar, help me”, og så skal der hjælpes med at trække elastikken tilbage, så bilerne kan få fart på.

IMG_3554 IMG_3555 IMG_3557 IMG_3559

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s