Karma

For nogle uger siden skrev jeg her på bloggen, at Janus var gået i fase fem i sit udtjekningsforløb, og at han snart ville blive færdig. Det skulle jeg aldrig have gjort. Karma sparkede os så at sige lige i R-Ø-V-E-N.

For dagen efter lavede Janus en hændelse på sit arbejde. To fly kom lidt for tæt på hinanden i forhold til den minimumsafstand, der skal være imellem dem. Der blev skrevet rapport. Et par dage senere skete det en gang til. To hændelser i fase fem – det må bare ikke ske! Frustration blev en hyppig sindstilstand. Ærgrelse lige så. Så tæt på målet. Og så alligevel ikke god nok. Han fik et par dage fri, imens watchmanageren lagde planer for, hvad der videre skulle ske. Det ideelle ville have været, at han rykkede tilbage i fase fire for at få mere træning, men grundet bureaukrati kunne det ikke lade sig gøre. Han fik i stedet to dage i simulatoren og blev trænet i alle mulige og umulige tænkelige situationer. Han klarede det til UG og mødte op på en morgenvagt med fornyet tro på sig selv.

Da jeg gik ud med skraldespanden den formiddag og mødte ham i indkørslen allerede kl. 10.00, kunne jeg godt regne ud, at der var sket noget igen. På arbejdet havde han været under så stort psykisk pres, at han havde lavet fejl, som han aldrig plejer. Han havde siddet på den mest udfordrende position med kort pause og overvåget af flere kollegaer. Han var blevet sendt hjem med beskeden om, at han ville blive ringet op i nærmeste fremtid med information om videre forløb. Uvished. Ganske ubehageligt. Dumper de ham? Ryger han ud? Er vi nødt til at tage hjem? Hvad skal der ske?

Med opkaldet kom en svær beslutning som egentlig allerede var taget. Han kunne skifte vagthold og starte fase fem forfra med risiko for at dumpe og hjemsendelse eller skifte til en anden flyvelederuddannelse og så få chancen til at uddanne sig til approach om et år. Beslutningen var taget på forhånd, for hvem ville turde risikere en hjemsendelse fremfor en (næsten) sikker uddannelse?

Her til eftermiddag har Janus måtte æde sin stolthed. Ikke nemt. Men han skifter til Minhad- og Al Maktoumsektoren og starter forfra på træning til dette område. Vi har vendt og drejet denne nye mulighed og set alle de positive aspekter ved den. Vi skal ikke hjem – endnu. Yes! Børnevenlige arbejdstider fra otte til femten. Fri i weekenden og ingen nattevagter. Samme løn. Større sandsynlighed for fri i julen. Stadig mulighed for at opnå drømmen om approach.

For at karma ikke skal losse os bagi endnu en gang poster jeg dette indlæg samtidig med, at jeg banker 7-9-13 under bordet og smider salt over skulderen. Er der noget jeg har glemt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s