Billeder

Weekenden har været her og er gået igen – næsten. Klokken er 22.26 lørdag aften. Vaskemaskinen snurrer for der er ikke flere af M’s rene t-shirts, og jeg mangler at smøre madpakker. Men når jeg nu så gerne vil dele weekendens hændelser med jer på bloggen, så må det få førsteprioritet. Så her sidder jeg og taster ivrigt på den bærbare.

I går mødtes L og jeg med M og M (ikke de røde og gule chokoladeknapper, som kan tale, men veninde og legekammerat) i Madinat Theatre for at se Gruffalo. Forinden havde jeg købt bogen og læst højt for L, så hun kendte historien.

IMG_3868 IMG_3880

Det var sådan et godt teaterstykke. Med sang, musik og humor i både børne- og voksenhøjde. L og M grinede af de mange jokes og råbte i kor: “Gruffalo”, når musen ikke kune komme i tanke om, hvem den skulle spise frokost med. De spiste vingummier og gyste da monsteret endelig kom på scenen. Efter en time var stykket forbi, og vi tumlede glade ud af teateret. Min manglende stedsans udfordrede os, og vi brugte en god halv time på at finde først parkeringskælder derefter bil. Selvom jeg endda havde noteret mig, at vi holdt ved søjle 2G (hvad hjælper det, når man roder rundt på det forkerte parkeringsniveau?). Utroligt at Janus stadig er sammen med mig, for det er altså ikke særlig sexet slet ikke at kunne huske, hvor man har været for under to timer siden. Hmf! Men Mazdaen stod der pludselig, og vi gav den en krammer, inden vi kørte 2 x M hjem og derefter selv vendte snuden mod The Green Community.

Resten af weekenden har stået på typiske weekendsysler:

Lave figenpålæg:

IMG_3884 IMG_3887 IMG_3888

Opdatere “æbler”:

IMG_3889

Lege med dinosaur og barbie:

IMG_3891 IMG_3894

Danse lykkeligt i køkkenet til Ramasjang hits og bagefter tegne/klippe koncentreret:

IMG_3896 IMG_3899

Knokle i en ulidelig høj luftfugtighed for at få havemøblerne gjort klar til den kommende vinter (det ER altså bare en syret sætning for en nordbo, som mig. At bruge ordene “havemøbler” og “vinter” i samme sætning, og at det stadig giver mening!):

IMG_3902 IMG_3906 IMG_3907

Desuden har vi endelig fået billeder fra den finske fotograf Terhi Karppinen. Hun kom jo hjem til os for et par uge siden og satte baggrund op i legeværelset, så hun kunne tage billeder. Hovedformålet var at få et par gode skud af M, så han kan pryde vores vægge sammen med den dengang to-årige L. Terhi snakkede finsk til M, og det fangede hans opmærksomhed. Han forstod nok ikke, hvad hun sagde, men hun havde en god kontakt med ham. L fandt det rigtigt spændende at være foran kameraet. Hun var meget samarbejdsvillig og nød det nærmest. På de små 45 minutter Terhi besøgte os, fangede hun rigtig mange gode billeder af os. Se selv:

Joanna300915_0004 Joanna300915_0018 Joanna300915_0041 Joanna300915_0029 Joanna300915_0042 Joanna300915_0046 Joanna300915_0055 Joanna300915_0011

Nu er det blevet sent – alt for sent. Men på den der skønne måde, hvor det er hyggeligt at nusse rundt, mens resten af familien ligger ovenpå og snorker. Jeg vil hænge vasketøj op og smøre madpakker. Og så godnat ZZZ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s