Alenemor

Spedometeret viser 120 km/t. Computeren i bilen begynder at bippe, fordi viseren bevæger sig på den anden side af det tilladte. Mine øjne klistrer til Den sorte panter foran. Jeg følger den tæt i sporet længst til venstre på den 14-sporede Sheikh Zayed Road – hovedpulsåren i Dubai. Det er første gang, at jeg kører i dette spor. Janus kører hurtigt, men sikkert. Han bruger blinklyset, når han skifter bane (det er nemlig ikke lovpligtigt hernede og derfor en sjældenhed på vejene) og tager hensyn til at Mazda’en ikke kan accelerere lige så hurtigt som Den sorte panter. Jeg ligger tæt bag ham, så ingen andre billister smutter mellem os, og han forsvinder fra mig. Vi skal undgå Al Houd Roundabout, da den ikke kan klare den voldsomme trafik midt på dagen. Vi tager en smutvej udenom rundkørslen og undgår lange bilkøer – en smutvej som stadig er ukendt for Mazda’ens GPS og derfor årsag til denne følgen-efter-hinanden.

Vi kører om kap med tiden. Mazda’en har været på spa-ophold hele formiddagen til tarmskyldning og efterfølgende bodyscrub inde i byen. Kapløbet skal helst munde ud i at de to biler står på parkeringspladsen foran The Childrens Garden, så vi kan nå at hente M kl. 12.00. Hvis vi kommer senere end tolv, så skal vi betale ved kasse 1. 30 dirhams (ca. 50 kr) pr. kvarter som barnet er for længe i skolen. De penge kan vi jo godt lige overleve, det er mere for M’s skyld, at vi gerne vil være der kl. 12.00. Når første mummy stikker hovedet ind på stuen midt på dagen, så bliver de to-årige urolige, for de ved godt, at nu er det afhentningstid, men de kan ikke lige se DERES mor. Men vi nåede det. Billåsene klikker kl 11.58, og vi henter en glad M, som fortæller at han godt kan li’ “nack-time” in school (nack-time = snack-time = madindtag = M’s yndlingsbeskæftigelse – måske lige efter at køre på plastikmotorcykel).

At Mazda’en har været til service er bare endnu et flueben på min husmor-to-do-liste. Jeg kan også strege fornyelse af M’s pas og oliebehandling af havemøbler. Jeg arbejder mig stille og roligt igennem listen og glæder mig til at komme ud på den anden side. Der kan selvfølgelig godt komme et par nye punkter til en gang i mellem, men generelt skal den nedbringes. Og det bliver den. Efter i morgen kan jeg sætte flueben ved tandlæge-check for L, Janus og jeg.

I disse dage er jeg alenemor. Janus øver simulator på arbejdet og i denne uge foregår det om eftermiddagen/ aftenen. Jeg synes egentlig, at det går meget godt. Det hårdeste er, at ungerne savner ham. L skrev dette brev til ham tidligere i dag:

IMG_3927

KÆRE FAR

(LILLY)

JEG

SAVNER

DIG

Her til eftermiddag gik jeg over på skolen og hentede dem, og på vej hjem igennem parken måtte de lige have en gyngetur.

IMG_3916 IMG_3920

Den udendørs ophedning, krævede en indendørs nedkøling med et par is.

IMG_3921 IMG_3922 IMG_3923 IMG_3924

Og så har vi åbenbart ladet L’s navn stave på en svær måde.

IMG_3911 IMG_3913

To bud: Lily og på navneskiltet: Lilli. Ingen rigtige.

I morgen er sidste alenemor-dag. Vi ser frem til weekenden med farmanden hjemme igen, gymnastik og hvad vi ellers lige finder på. Vi glæder os til friske forsyninger fra DK, som ankommer lørdag nat i kufferten hos Morten og Malene (og vi glæder os selvfølgelig også til at se dem;-)).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s