I torsdags var hele The Children’s Garden i pink for at skabe opmærksomhed omkring brystkræft. TCG var værter ved et kagesalg, hvor alle penge gik til brysterne. Jeg besluttede at deltage i kagebagningen med den fordel, at så vidste jeg, at der var nogle kager, som L kunne tåle.

Det blev til en omgang bananmuffins, som skulle pyntes med pink fondant. M var – uden overdrivelse – henrykt. Han fik lov at lege med spiselig “trylledej”, lige noget for ham! Han snusede og duftede, smagte og spiste, rullede og trykkede sig vej igennem den seje pink masse. Det blev også til en enkelt bil eller to, men da han var færdig, var jeg nødt til at smide resterne af hans klump ud. Den havde været lidt for meget i nærkontakt med hans ansigt (og gulvet) til, at jeg havde lyst til at spise den en anden gang. På billede nr. 3 nærstuderer jeg ingredienslisten på de sølvfarvede chokoladekugler, for det var lidt af et særtilfælde, at L kunne tåle dem. Normalt indeholder chokolade mælk eller spor af mælk. Men i kuglerne var der brugt soyamælk, og L kunne li’ dem.

Om aftenen trillede jeg lige nogle lækre dadelkugler, så L havde mulighed for at vælge to ting på det store kagebord næste dag. Det var også om aftenen, at mødrene fra L’s klasse battlede med fotos af deres kager på whatsapp. Rosende kommentarer fløj om ørerne på os, imens vi svingede dejskraberne og blitzede de lækre goodies.

Dammii tog billederne af os torsdag morgen, da vi fjollede ude foran huset. M havde lånt L’s t-shirt til stor morskab for samtlige lærere i nursery’et. De hvinede om kap, da de så ham. Det viste sig også, at vi var de eneste der havde løst udfordringen (pink på dreng) på denne måde. Resten af drengene havde enten intet pink på, lidt pink i et mønster på t-shirten eller en pink poloshirt. Men M var lykkelig i L’s lyserøde trøje.

Tjek lige kagebordet ud:

Alle børnene havde 5 dirhams med, som de kunne købe kager for i løbet af dagen. M havde en halvspist muffin og en halvspist cookie i sin kurv, da jeg hentede ham. Det ligner ham ikke at levne, så min konklusion var, at han må have fået, så hatten passede. Han var også hele 40 minutter om at falde i søvn til sin lur (det tager normalt 10 minutter) – høj på sukker formoder jeg.

De sidste par fredage har vi brugt formiddagene til “dansker-gymnastik” med ungerne. En idrætspædagog og en gymnast har taget initiativ til at starte tre hold op i en gymnastiksal på DIA (Dubai International Academy).

Det er helt underligt at være samlet så mange mennesker fra moderlandet på en gang. De første par gange skulle jeg lige vende mig til, at når jeg snakkede dansk med Janus, L eller M, så kunne resten af de omkringstående også forstå det. Der var da også en far, som sagde sit telefonnummer på engelsk, da han skulle registrere sit barn den første gang. Mit inde i talrækken, stoppede han forvirret op, smilede til den danske mand over for sig, undskyldte og fortsatte så på dansk.

M går på et hold for de 2-3 årige sammen med Janus.

L går på holdet for de 4-6 årige uden forældre.

Begge unger nyder at udfordre kroppen motorisk. Gymnastikken er varieret og med progression fra gang til gang – lige som det skal være!

I dag – lørdag – har vi brugt herhjemme. Puslet med tøjvask, oprydning og i haven. Krammet og nusset L, som har feber krydret med hoste. Leget med biler eller duplo med M. Nabolaget er pyntet med kranier, edderkopper og spindelvæv. Det er halloween, og det fejres med glade børnestemmer, raslende slikposer og lysende græskarlygter. Det ser ud til at folk morer sig, og måske skal vi prøve at være med næste år.

Jeg har forfattet en turistguide med bud på, hvad der er interessant at se her i Dubai. Den er personlig og vil med tiden blive uddybet/tilføjet afsnit. Nogle af jer, som har købt flybilletter, kan jo tjekke den ud her – I andre må selvfølgelig også godt læse med.