Halvdelen af det her blogindlæg har ligget som kladde siden torsdag aften. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville forfatte resten i slutningen af weekenden, men det var der ikke lige mulighed for. Familien W er kommet den lange vej fra Danmark for at besøge os. Jeg har glædet mig i noget som føles som hundrede år, og da de så endelig lander natten til fredag bliver lille M syg. Meget syg. Med rigtig høj feber i tre dage. Døsig og slap. Uden appetit. Og kun lyst til at hænge på mig. En vedvarende hoste byggede sig op over dagene og bidrog til, at M måtte have fuld opmærksomhed om aftenen, når han skulle sove. Faldt i søvn. Hostede. Vågnede. Igen og igen. Så der lå jeg. I mørket i køjesengen ved siden af den lille ildkugle. Med huset fuld af dejlige folk fra Danmark. Skiftevis trøstede og gav vand og skumlede og ærgrede mig over, at jeg ikke var i gang med at catche up på de mange måneder, som vi ikke havde set hinanden. Men heldigvis har S og C også små børn og derfor kender de til uforudsigeligheden og de smås behov – her og nu. Forstående og tålmodige. Tak. Nu er M ovre det værste – kun hosten og snotten er tilbage.

Imens jeg har plejet og passet, har Janus arbejdet og familien W har udforsket Dubai. De har lejet bil og kommer derfor nemt rundt. I skrivende stund er de i Burj Khalifa, men jeg er spændt på, hvor god en udsigt de har haft, for der er kraftig vind og sand i luften. Vejrudsigten lover storm og regn (!).

Fredag morgen listede L og M rundt i huset og ventede utålmodigt på at familien W skulle vågne. Her i V og M’s sko:

De efterårsramte danskere måtte lige opblødes lidt i poolen:

Leg med lego:

Og se så lige de her to. De går pt under navnet: “Det gamle ægtepar”. De kan fjolle og hygge sig, men de kan godt nok også diskutere. Længe. F.eks. om det, de ser ud igennem ruderne på bilen er ørken eller sand eller ørkensand.

Og så er vi kommet lidt i julestemning, for S og C har forkælet os med de her:

 

I torsdags var jeg til parent-teachers conference på TCG. Skole-hjem samtale. Jeg sad på den anden side af bordet i forhold til, hvad jeg plejer. Det var helt uvant. Men også spændende. Samtalerne foregik i dagstimerne, så børnene havde fri fra skole. Da Janus skulle arbejde havde jeg L og M med, men de legede i lokalet ved siden af, hvor lærerassistenten holdt øje med dem.

L fik meget ros. Hun klarer sig godt i skolen. Skriver tal og bogstaver. Er interesseret, deltager i de forskellige aktiviteter, er selvstændig og tror på sig selv. Hendes engelsk er flydende. Ms. Soni fortalte, at de sagtens kunne mærke, at vi har snakket engelsk herhjemme henover sommeren. Hun er generelt glad i skolen. I forhold til det sociale, så henvender hun sig ofte til de voksne i stedet for de andre børn. Hvis børn snakker til hende, interagerer hun med dem – leger osv. Men hun tager ikke selv initiativ. Ms. Soni foreslog, at vi ses noget mere med de andre klassekammerater til playdates uden for skoletiden. Det gør vi allerede, så det er fint.

Billederne er fra L’s workbook. Her kunne jeg se, hvordan hun har øvet former, tal og bogstaver:

Med hensyn til M, så var det nogenlunde det samme, som jeg fik fortalt. Han kommunikerer godt. Elsker når de får læst historie. Kender alle farver og dyr. Interagerer med de andre børn – leger (næsten – stadig mest parallelt) med to drenge, Ryan og Kegan. De har også uoverensstemmelser engang imellem og kan blive fysiske, men intet at bekymre sig om. Ms. Liz fortæller, at han nogle gange kommer hen til hende og siger: “I miss mommy”, men uden at græde. Så får de sig en lille snak om, hvor jeg er, og at jeg kommer tilbage, og så er han tilfreds.

Græsplæneupdate: Småfuglene har nydt godt af vores græsfrø, men se lige hvad der alligevel titter op af jorden i vores baghave: