“Spis dine pomfritter”, opfordrer jeg M.

“Nej, det er McDonalds”, retter han mig.

Vi er faktisk IKKE på McDonalds, men på en marokkansk restaurant i Waqif Souk’en i Doha, Qatar. Og vi andre spiser IKKE pomfritter, men safranris, lammekebab og krydrede kyllingespyd. Det smager himmelsk. Og vi er sultne efter at have tilbagelagt et par kilometer mellem hotellet og souk’en og så snuset rundt i sidstnævnte. Inden vi påbegyndte gåturen, spurgte vi lige i receptionen, om det overhovedet var muligt at gå dertil. Altså er der fortorve? Det er nemlig en mangelvare i Dubai. Receptionisten smilede og nikkede og beskrev den nemmeste rute. Vi gav det en chance.

Jeg har tidligere øvet parcour på læreruddannelsen og undervist i samme disciplin i udskolingen mange gange. Men jeg har ALDRIG gået klapvognsparcour. Og det var lige præcis, hvad vi gik! Klapvognsparcour. Hvis der da ellers er noget, som hedder det. Vi var nødt til at forcere skyhøje kantsten, løsslupne brosten, lumske huller, områder med sand eller parkerede biler. Flere gange måtte vi stoppe og hjælpes ad med at bære én klapvogn ad gangen over en forhindring. Andre gange fik en af os hjælp af venlige forbipasserende. Lad os bare konkludere, at vi fik dagens motion. Især fordi vi også lige tog turen hjem igen, da vi havde glemt adressen på hotellet og ikke turde tro på, at en taxa ville kunne finde det, blot ud fra navnet (taxachaufføren fra lufthavnen havde seriøse udfordringer, trods Janus havde printet kort fra google og hotellet lå fem minutters kørsel derfra).

Det hotel, som vi bor på ligger i Umm Ghuwailina sydøst i Central Doha. Det er simpelt og slidt, men rent. Kvarteret må være Qatars pendant til Dubais Bur Dubai – ældre og mere beskidt.

Udsigt fra stuen i hotellejligheden:

Da vi ankom til hotellet i formiddags, spiste vi frokost, så Nissebanden og tog os en lur. Janus tog dette billede af ungerne og jeg, da vi så julekalender:

Og som han udbrød, da vi kiggede billederne igennem på computeren her til aften: “Det er typisk min kone, ikke at opdage, at jeg har taget et sort/hvidbillede og så bare fortsætter glad med at tage billeder med den indstilling på kameraet.”

Det er altså forklaringen på, at de næste par billeder fra vores gåtur er i sort/hvid:

 

Da vi når souk’en, ændrer jeg indstilling på kameraet – uden at kunne huske hvorfor. Men billederne kan nu nydes i farver igen:

 

En ridetur på et æsel gjorde stor lykke hos M og L:

 

Vi startede i “dyre-souk’en” (vi ved ikke, om det er navnet på den, men de gyder, som vi gik ned ad bugnede af bure med fugle, kaniner, katte, hunde osv., så det var passende at omtale det sådan). Det var overvældende med så mange bure og endnu flere dyr på meget lidt plads. De larmede og lugtede og havde det højst sandsynligt ikke særligt godt.

Udover området med dyrene var souk’en hyggelig og mere afslappet sammenlignet med den i Dubai. Der var ingen sælgere, som forsøgte at lokke os ind i deres bod, og vi kunne ose rundt og se på de forskellige ting uden at føle os forpligtede til at købe noget.

Mangler du en skraldespand? Så kan den fås her i souk’en:

Da vi spiste aftensmad, kom de her gutter ridende forbi. Vi kunne ikke helt finde ud af deres funktion, men villige til at lade sig fotografere, det var de.

Nu er der ikke andet for en at tage et varmt fodbad og så hoppe på hovedet i seng.