Uventet arrangement

Fredag bød på en afslappet formiddag med leg på legeplads og et kig til de kongelige heste:

Imens vi lyttede til fredagsbønnen fra The Green Mosque:

IMG_5029

Vi snuppede en hurtig frokost i et center og så derefter en laaang lur til ungerne, imens Janus og jeg gik en lige så laaang tur langs havnefronten. Vi startede ved West Bay og de mange skyskrabere:

Havnefronten var fuld af liv. Qatars indbyggere luftede børnene og de ældre. På klapstole og vattæpper nød de palmernes skygge, imens børnene fløj med drage, spillede bold eller drønnede rundt på de medbragte cykler.

Vi kom forbi en udendørs moske:

IMG_5036Frappechino fra Costas kølede lidt i maven:

IMG_5045

Fiskere og speedbåd-konkurrence:

IMG_5053 IMG_5051

 

Da børnene vågnede, var vi nået til Fanar, Qatar Islamic Cultural Center tæt ved souk’en. Securityvagten ved indgangen spurgte os, hvad vi skulle, og jeg svarede, at vi gerne ville kigge os omkring. En kvinde i hijap kom os i møde, og jeg gentog vores ønske. Pludselig blev jeg lidt usikker på, om stedet var åbent for alle. Jeg kunne kun se arabere i lokalet, og kvinden og securityvagten snakkede frem og tilbage, imens de gestikulerede og kiggede på os. Så spurgte den ene af dem, om vi skulle op på anden sal. Jeg tænkte, at det var nok det sted, man startede med at se, så jeg svarede bare ja. Elevatoren var – meget ubelejligt – i nogle lokaler kun for kvinder, så den hijapklædte kvinde måtte gå ind først for at bede kvinderne om at vente i et tilstødende lokale, så Janus og babyjogger kunne glemme sig ind ved siden af mig og klapvogn i elevatoren. På anden sal blev vi ledt ind i et stort lokale med få mennesker. En powerpoint præsentation lyste op på en skærm, en mand i kandoura – den traditionelle hvide kjole – og en somalisk mand diskuterede på arabisk, og to andre mænd sad i et hjørne med kamera og mikrofon. “Welcome”, bød den hijapklædte kvinde os. Hvad var det, som vi havde rodet os ud?

IMG_4877

Vi slog os ned på puderne på gulvet. Manden i kandoura spurgte os, hvor vi var fra. “Denmark”. Han nikkede: “That was my guess.” Det vidste sig, at vi var dumpet lige ned i et arrangement for ikke-arabere med foredrag, bøn og måltid. Arrangementet afholdes kun en gang om måneden. Utroligt tilfældigt. Manden i kandoura fortalte om livet i Qatar – dengang og nu – på arabisk og den somaliske mand oversatte til engelsk. Efter powerpoint præsentationen var det tid til bøn i moskeen, og vi var indbudt til at se med. Jeg fik hijap på og gik med L og M ind til kvinderne. Det var meget stærkt og autentisk at opleve andre mennesker så tæt på midt i deres bøn. Vi afsluttede arrangementet med et fælles måltid bestående af krydrede ris, kylling, lam m.m. Her viste mændende os, hvordan arabere sidder på gulvet og spiser med hænderne fra samme fad. Maden smagte dejligt.

Til sidst blev Janus interviewet om sin oplevelse af arrangementet. De skulle bruge det til en reklame for det. Tiltrængt – for vi var kun os, et indisk par og fire indiske mænd.

IMG_5064

Da vi tog derfra bugnede vores tasker af islam-mechandise. Krus, dvd’er og hæfter om den store religion. Lidt læsestof til flyveturen hjem måske?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s