At ae et lille dyr

Uha. Bloggen er forsømt. Jeg ved det godt. Undskyld. Men sandheden er, at der ikke er så meget at skrive om. For influenzaen har hærdet vores hjem i så lang tid, at vi først NU er kommet ovenpå og i gang med den almindelig hverdag.

Jeg var så heldig denne gang, at jeg også blev trukket med ned i sølet af feber, snot og hoste. Og hvis der er noget, som er værre, end at ens børn er syge, så er det, når man selv er syg OG skal tage sig af sine syge børn. Janus og jeg skiftedes til at rejse os fra sygelejet og hente snotpapir, tænde fjernsynet, lave havregrød, give Panodil og trøste ved kraftige hosteanfald. Puh ha, jeg tænker umiddelbart, at vi har haft nok influenza for hele år 2016. Sådan!

L nåede at være så længe væk fra skolen, at jeg fik en bekymret mail fra hendes klasselærer. Meget sødt skrev hun, at de savnede L, selvom jeg ivrigt havde ringet til Ms. Maja på kontoret flere gange i løbet af hendes fravær.

I går opfyldte vi et af M’s højeste ønsker: At holde og ae et lille pelsdyr. Det har han snakket meget om, siden vi lånte huset i Trekroner. I bofælleskabet havde flere af børnene kaniner i bure udenfor, og M stod længe og stædigt inde i et af burene med en tot græs i sine forfrosne fingre og forsøgte at lokke en kanin ud af sin kasse. Men kaninen var lige så stædig, og M fik ikke lov at holde den. I vores community er der ingen kaninbure på de grønne fællesarealer, men der er mange katte og hunde, og hver gang vi ser en, siger M: “Jeg ønsker at holde katten/hunden”. Derfor tog vi i Zabeel Park i går formiddags til Ripe Food & Craft Market.

IMG_5270

Markedet består af mange boder med alt fra solbriller, bikinier, børnetøj til økologiske råvarer og velduftende mad tilberedt i dertil medbragte køkkener. Vi styrede dog målrettet forbi alle boderne og hen til et område med børnezoo. 30 dirhams fattigere sad jeg med L og M inde bag plastikstakittet og kunne ae de sødeste dyreunger. Ælling, kylling, hamster, marsvin, kanin – de var der alle sammen. M var lykkelig!

På billederne her ser det meget fredeligt og uskyldigt ud med klapning af de små dyr. Men i løbet af den halve time, vi tilbragte i indhegningen, kom der mange børn med deres forældre. Rigtig mange. Jeg kiggede bekymret på køen til billetsalget og tænkte, at de vel bad folk om at vente lidt for at organisere et max antal personer inden for stakittet. Men det skete ikke, og de grønne måtter bugnede hurtigt at små ivrige tre-årige og deres forældre. Lydniveauet steg betydeligt og ligeså med antallet af gange dyrene blev hevet op og ned af deres bure. Det var svært at tænke på de mange arbejdstimer, som dyrene havde foran sig. Min begejstring over M’s lykke vendte, og jeg spejdede i stedet efter hestens vandspand og skygge til geden.

IMG_5282

L afbrød min dystre tankegang, da hun sagde, at hun var sulten. Lettet over at kunne skifte fokus tog jeg babyjogger, børn og mand og gik henimod et område med en scene. Her kunne vi slå os ned på græsset til picnic. På scenen underholdte et par fitnessinstruktører med børnezumba. Vores medbragte rugbrødsmadder blev akkompagneret af høj musik, viftende arme og rystende numser. Et udemærket mix. M havde svært ved at sidde stille og måtte også op og bruge kroppen lidt.

 

Da M sov lur i dag brugte L og jeg tiden på at lave fine navneskilte til hendes og M’s soveværelse:

IMG_5297

Og her til aften læste L højt for M i Bamses Store Billedbog:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s