Benet luftes

Det er en uge siden L faldt ned fra klatrestativet på legepladsen. En uge med venstre ben i pink gips. På denne uge har L vænnet sig gradvist mere og mere til det stive, tunge ben. Kløen under gipsen er klart det værste. L græder og siger, at det føles som om, at der er kravlet en myre ind under gipsen, og at den bider hende. Det eneste som hjælper er at aflede hende.

De første to dage tilbragte hun i sofaen med at tegne figurerne fra HjørneBjørne, lege med Barbie og lave perler.

Torsdag fik jeg overtalt hende til at vaske hår og spise formiddagsfrugt uden for i solen. Stort fremskridt! Vi tog til lægen ved et-tiden, og han var meget tilfreds med gipsen. Han spurgte lidt til, hvordan hun havde det, bad hende bevæge tæerne og bankede på benet. Jeg spurgte ham, om vi kunne leje en kørestol på hospitalet, og det grinede han af. Vi kunne købe en ny til 1800 dirhams (gang med to og du har det i danske kroner) eller undvære. At leje var der ikke mulighed for. I stedet foreslog han, at vi kørte hende rundt derhjemme på en kontorstol. Den idé har vi taget til os. Om en uge skal vi til lægen igen for at have taget et røntgenbillede, så han kan se, hvordan det går med knoglen.

Fredag trængte vi alle fire til at komme væk fra fordybningen i sofaen og UD. Vi tog en tur i Creek Park. Frisk luft, sol og grønt til øjnene.

Imens M sov lur lagde vi puslespil på tæppet i græsset

til lyden af vandflyveren på Creek’en:

IMG_5327

Vi lejede en stor mooncar og kørte ungerne rundt i parken. Det var de henrykte over:

This slideshow requires JavaScript.

Især L var glad. Vi tror, det var fordi, at hun var med helt uden at være hæmmet af sit ben. Hun skulle ikke bæres, humpe af sted på numsen, el. lign. Hun sad bare med på cyklen akkurat ligesom M. Ben i gips eller ej. Og hun nød det.

En ny uge er skudt i gang, og i dag startede jeg i skole. Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Men jeg har besluttet at tage det hele forfra. Bogstaver, tal, farver og former. Så jeg tog med L i KG1 denne morgen. Hun var ikke begejstret for at skulle af sted. Om det var opmærksomheden eller følelsen af hjælpeløshed hun reagerede på, kunne jeg ikke regne ud. Men til trods hendes negative indstilling gik det rigtig godt.

Ved kinderparlement skulle børnene estimere hvor mange ting, der var i et stort syltetøjsglas. Børnene havde mange forskellige bud. 1, 24, 28, 116 osv. Ms. Soni sluttede af med at spørge, if L’s mum wanted to guess? Ja, hvorfor ikke? Jeg kom med mit bud – 14 ting i syltetøjsglasset. Det viste sig at være det helt rigtige bud. Der VAR 14 ting i glasset. Præcist. Jeg fik både klistermærke, et “well done” og applause af de fnisende børn.

Her tegner L på whiteboard, imens de andre børn er på den udendørs legeplads. Og efter ti minutter fik hun selskab af et par klassekammerater.

De var fælles om at tegne en ørken med pyramider, kameler og en sol. I morgen tager jeg med hende i skole igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s