Sports Day og museumsbesøg

I torsdags var jeg med L til Sports Day – en tilbagevendende årlig begivenhed for TCG’s KG1 og KG2 børn. Det afholdes på den store naboskoles boldbane – Greenfield Community School. Børnene havde en måned i forvejen fået udleveret trøjer til dagen, og L kiggede længselsfuldt på sin hver morgen i skabet, når hun skulle vælge dagens outfit: “Er det Sports Day i dag, mor?” “Nej, først om 26 (25, 24, xx …) dage”, svarede jeg tålmodigt. Da hun brækkede benet for snart to uger siden, tænkte jeg, at vi nok hellere måtte flytte trøjen nederst i bunden af skabet. Men efterhånden som dagene er gået, har L bevidst at man kan, hvad man vil (næsten). Hun skubber sig rundt på numsen herhjemme med benet strakt foran sig. Hun hæver sig op i armene på hvert trin og tager selv trapperne. Hun kommer op og ned fra møbler, leger med sin lillebror og underholder sig selv. Hun overrasker mig næsten hver dag med nye færdigheder på trods af det fikserede ben. Så derfor besluttede jeg mig for, at vi selvfølgelig skulle deltage i Sports Day.

Til Sports Day blev vi mødt at lige dele undrende blikke (barnet har brækket benet, hvad laver de her?) lige dele medlidende blikke (hvor er det synd for pigen) og lige dele imponerede blikke (sejt gåpåmod at dukke op og deltage). De to første blikke kunne vi godt have undværet. Men det sidste gik lige i ryggen og gjorde den mere rank. Børnene skulle deltage i otte forskellige aktiviteter, og de fleste kunne vi godt være med i på et eller andet plan. Her varmer vi op til “Åh boogie woogie woogie”:

IMG_0086

Og her kaster L ærteposer med stor entuisasme:

IMG_0106

Det var faktisk lige efter, at hun var blevet ret ked af det. Den foregående aktivitet bød på løb med hop over forhindringer, og her kunne jeg ikke rigtig køre hende i babyjoggeren. Jeg spurgte, om jeg skulle bære hende gennem aktiviteten. Hun var splittet. Hun ville gerne gennemføre aktiviteten, men ville ikke bæres af mig, da hun var bange for, at jeg kunne snuble med hende. Ms. Soni – klasselærer – kom hen til os og forsøgte at få L til at hjælpe hende med at tage billeder af de andre børn. L gemte sig i babyjoggeren og ville ikke tale med hende. Heldigvis lød fløjten, som indikerede at vi skulle videre til næste aktivitet – ovenstående – og L fik mulighed for at deltage igen.

I pausen legede hun med en af sine klassekammerater:

IMG_0091

Og efter et par timer med sved på panden fik børnene overrakt de fine medaljer, som de selv havde lavet i skolen. L var ikke til at skyde igennem. Pavestolt:

 

 

I dag trodsede vi vintervejret med dets 19 grader og grå skyer og kørte til Sharjah for bl.a. at opleve et naturhistorisk museum beliggende i Sharjah Desert Park. Vi kørte kvart over ti, og turen var estimeret til ca. 45 minutter. Vi ankom kl. 12.15. Første årsag til forsinkelsen var, at jeg kørte af en afkørsel for tidlig på motorvejen. Ligesom i Dubai giver det hurtigt 20-30 minutters ekstra kørsel at køre forkert. Derefter opdagede vi, at Janus havde kigget forkert på et kort derhjemme, så egentlig var vi det rigtige sted, da jeg havde kørt af motorvejen for tidligt. Vi vendte om. Igen. Og besluttede at bruge gps’en i bilen. Det gav os et godt grin, for lyden var indstillet på max volume, og jeg røg en halv meter op i sædet, da den kvindelige stemme guidede os i højre side af motorvejen. Janus skruede op for kulden i airconditionen, det mente han, at chaufføren godt kunne bruge!

Ved indgangen til parken blev vi mindet om, at i Sharjah vil de kun modtage cool cash. Ihvertfald de steder, som vi er kommet. Og det kan godt være, at vi havde madpakker, tæpper, bleer, puslespil, solcreme, medicin, varme trøjer osv. med, men kontanter – det havde vi glemt! Så vi vendte om og kørte ind til nærmeste by for at betale 100 dirhams i gebyr, så vi kunne bruge 30 dirhams på billetter i indgangen til parken. Halleluja! Men af sted var vi jo, og på museum skulle vi jo. Museets 1. del var meget interessant. Det var ikke ny viden for os voksne, men det var spændende for M og L. Det handlede om ørkenen, og de dyr som bor der. Det var simpelt, visuelt og med “hands-on” aktiviteter.

This slideshow requires JavaScript.

Derefter skiftede indholdet til en tidslinje med start ved Big Bang og slut i dag. Alt for abstrakt og stort til de to små. Da L pegede på en model af jorden og spurgte, hvad det var, kunne jeg høre på stilheden efter mit svar, at det bare var for svært at forstå. Så vi gik med lange skridt igennem resten af museet og ud i haven. Imens M sov, fik jeg varmen af L.

IMG_5386

Modsat museet lå “Children’s farm” og det besøgte vi inden hjemturen. Imponerende som dyr altid kan begejstre børn. Det behøver ikke være en sjælden hvid tiger eller en stor grå elefant. Ænder og gæs i en dam underholdte os længe.

IMG_5391

Nysgerrige geder blev fodret:

IMG_5399

Da vi kom ud til bilen igen, ville jeg lige kigge i guidebogen, for jeg syntes, at jeg havde læst noget om en zoologisk have specielt med arabiske dyr i området. Og rigtig nok, ja. Længere inde i parken ligger denne zoologisk have, Arabia’s Wildlife Centre, det havde jeg bare på en eller anden måde glemt – lidt. Men i bilen var vi klar til afgang, så vi tog en hurtig beslutning om, at Arabia’s Wildlife Centre sikkert også ligger der, næste gang vi kører til Sharjah.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s