Plastik vinder

L og M charmerer i øjeblikket. I går aftes, da jeg puttede L, blev hun ved med at sige ”fuck”. Hun trak f’et langt og sagde bestemt: ”Fuck starter med f”. Det er jo rigtig nok. Hun er meget optaget af at stave ord og høre bogstavernes lyde i øjeblikket. Jeg spurgte, hvor hun havde hørt det ord, og vi fik en snak om, at det hører til kategorien bandeord, som man skal undgå at bruge. Indvendigt lovede jeg mig selv at være endnu mere omhyggelig med ikke at bruge ordet. Janus står for ”hold kæft” og ”for helvede” herhjemme (selvfølgelig kun i sjældne tilspidsede situationer, hvor han glemmer, at der er små ører til stede), men når det kommer til f-ordet, så er det mig, der er synderen. Lige efter L krammede mig godnat, hviskede hun: ”Jeg vil gerne skrive fuck i morgen.

M er også optaget af lyde. Men ikke ordenes. Sine egne. Ved morgenmaden udbryder han pludselig højt: ”Hør her unger!”, imens han slår ud med armene og letter venstre balde fra stolens sæde. Alle holder vejret – stilhed. M ser et kort øjeblik lidt anstrengt ud, og derefter smiler han lettet, da en højlydt prut slipper ud. Vi skraldgriner så havregryn, cornflakes og mælk står ud af munden. Undskyld fremtidige svigerdatter!

Herhjemme har vi gjort os et par nyanskaffelser. Det har ikke været lige nemt, men lykkedes er det dog. Janus har hængt et par gymnastikringe op i legeværelset. Det krævede to ture i Speedex (lokal gør-det-selv-butik), stor irritation over forkert vejledning i butikken (deraf de TO ture), boringer på tåspidserne af en reol med cementstøv i øjnene og derefter en tur i Adventure HQ for at købe tagbagagestropper, så ringene kan justeres i højden. Men så hænger de der også. Fedt!

IMG_5463

 

IMG_5474 (1)

Vores have er lille, og der er ikke meget at give sig til derude. Det fungerer fint at lægge et tæppe på græsset og tømme en kasse duplo-klodser udover, det er der god underholdning i. Men jeg har længe drømt om en sandkasse. Gerne sådan en af træ med bænke i hver sin side og låg. Jeg har holdt skarpt øje med Dubizzle og køb/salg-facebooksiderne de sidste par måneder. Tre sandkasser har været sat til salg. Af plastik. De blev revet væk. Der var dobbelt så mange, som skrev sig next-in-line, som der var sandkasser til salg. I Dubai er der hverken træ eller plastik, og det er immervæk billigst at importere sidstnævnte. Så jeg indstillede mig på, at min drøm om en sandkasse i træ ville forblive uopfyldt. Jeg undersøgte, hvad de koster for nye og besluttede hurtigt, at det ikke hastede at få en. Kiggede tålmodigt videre på siderne med genbrug. Så fandt jeg en på Dubizzle og endda i Green Community West. Heldigt! Vi aftalte pris, og jeg bad om målene på sandkassen, så jeg kunne finde ud af, om den kunne være i mazdaen. Det kunne den godt. Af sted med os for at afhente. Da vi ankom, var det ejerens hjælper, som tog imod os. Ejeren havde målt forkert for sandkassen kunne på ingen måde være i bilen. Hvad så? Nakkehåret kløede. Janus afprøvede sandkassens vægt. Den var forholdsvis let. Plastik! Så hankede han op i den og gik de to kilometer hjem. Da han gik forbi security vinkede manden blot. Ingen spørgsmål trods mand med sandkasse på hovedet forlod gated community.

IMG_0140

Da vi kom hjem betalte ungerne Janus’ anstrengelser i smil og begejstret leg i sandkassen.

IMG_5458

 

Vi går en dejlig lang weekend i møde. Fire dages fri. Det er lige før, at man kan kalde det en miniferie. Janus skal ikke arbejde, så lige nu står vi på hovedet i guidebøgerne for at planlægge, hvilke ture vi gerne vil på. De fire dages indhold skal være en god blanding af langsom tid i nattøj, almindelige weekendsysler som indkøb, tøjvask og oprydning og så et par spændende oplevelser ud af huset.

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s