L fik gipsen af i torsdags. Det er ugens yndlingsbegivenhed! Selvfølgelig skarpt forfulgt af, at min mor endelig er kommet på besøg. Det er også utroligt dejligt at gense hende.
Janus tog på hospitalet med L i torsdags. Et røntgenbillede viste en hel og fin skinnebensknogle og så blev saven taget frem. Det var spændende og overvældende for L på én gang. Men da de kom hjem igen, var hun mest glad. Vi fik gipsen med hjem, og M måtte lige prøve den.
Benet er tyndere end det raske. Der er små blærer og sår, og huden er helt skællet. I starten gjorde det rigtig ondt på L både at bøje knæ og ankel. Det går bedre nu – her et par dage efter – men hun har stadig svært ved at støtte på benet. Vi øver, og hun gør fremskridt. Vigtigst.
Jeg havde bagt et kanelbrød – et såkaldt pull-apart brød – til eftermiddagskaffen, og det vakte stor glæde. Forestil jer krummen på en kanelsnegl og KUN denne lækre fedtede sukkerholdige krumme – det er kanelbrød. Mums.
Om aftenen kunne vi ikke lade være med at køre til Dubai Fountain for at vise min mor det dansende springvand. Italienske pizzaer, glade unger og god underholdning – en dejlig aften:
Og Burj Khalifa i flotte skiftende lysmønstre:
Vi havde ikke fået nok af fælles oplevelser med min mor, og fredag tog vi en tur til Abu Dhabi. Sidst min mor var på besøg var i august, og temperaturen på daværende tidspunkt tillod ikke udendørsaktiviteter, så nu tager vi revanche.
I Abu Dhabi startede vi i Herritage Village. Jeg havde læst om stedet i vores guidebog og glædet mig til et åbent museum med rekonstruerede værksteder, huse, telte og håndværkere, som emirati-liv var før i tiden. Men det viste sig at være en turistfælde uden lige. Masser af vesterlændinge og asiater. Over det hele. I sorte stilletter, med bredskyggede bøllehatte og kække kameraer.
Det er ikke til at sige om det var ugedagen, højsæsonen eller noget tredje, som gjorde at stedet var så overfyldt, men skuffet – det var jeg.
Efter en hurtig picnic ved motorvejen og en araberparkering (= smid din bil, hvor der er plads) …
… kørte vi mod Sheikh Zayed Grand Mosque for at besøge den fantastiske moske i solnedgangen og mørket. Min underkæbe hang mindst lige så langt nede på brystet som sidst gang, vi var her. Skuffelsen over Herritage Village forsvandt som dug fra solen, og vi nød bare at gå rundt og betragte dette vidunderlige bygningsværk. Utrolig smuk moske. Døm selv:
Det sidste billede står ret uskarpt, men jeg elsker det alligevel. Det viser min mor og jeg med hver vores klapvogn inklusiv trætte barn kæmpe os vej gennem moskeens gange med alle turisterne for at møde Janus og starte hjemturen til Dubai.
