Eventyr

L fik “Eventyrskatten” af min bror i dåbsgave, og hun er vild med den.

IMG_5678

Mange af de gode klassiske eventyr er repræsenteret, f.eks. Tornerose, Hans og Grethe og Den lille Rødhætte. Vi læser de gamle eventyr igen og igen og snakker om pointerne, imens vi betragter de flotte detaljerige illustrationer.

Selv er jeg lige blevet færdig med min morfars tredje bog – om anden del af hans sidste jordomsejling.

IMG_5679

Det har været meget spændende at læse hans bøger. Ikke kun pga. alle de steder og mennesker, som han beskriver, men også fordi jeg synes, at jeg har lært ham lidt bedre at kende gennem bøgerne (eller i hvert fald fået genopfrisket min hukommelse om, hvordan han var). Jeg havde ikke noget forhold til ham, da jeg var barn, men igennem læsningen kan jeg godt forstå, hvorfor så mange mennesker kunne li’ ham. Han var åben, oprigtig, omsorgsfuld over for medmennesker og naturen. Hans skrivelyst smitter, og jeg elsker den måde, han beskriver himlen, havet og dyrene på – med masser af sproglige billeder.

I øjeblikket ser Janus og jeg “Kurs mod fjerne kyster” med Mikkel Behas voksne sønner, som sejler jorden rundt. Det er som at genopleve min morfars rejse nu bare akkompagneret af TV-billeder. Jeg får levende billeder på mange steder og lande, som han beskriver i bøgerne, f.eks. Biscayen, Panama-slusen osv. og fagord på de forskellige dele af båden som spileren og fokken. Mikkel Beha er – efter min mening – lidt for moraliserende en gang imellem, men alligevel synes jeg, at det er rigtig sjovt at følge med i programmerne. Eventyrlysten vækkes i mig, og jeg glæder mig over de (forhåbentligt) mange eventyr, som venter derude i fremtiden.

Sri Lanka bliver vores næste eventyr – eller rettere betegnet rejse. Det vil være en overdrivelse at kalde det et eventyr, for vi planlægger rejsen ret detaljeret pga. de to små, og definitionen på eventyr er vist, at man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Men da vi ikke har besøgt landet før, ikke ved hvilke mennesker, som vi kommer til at møde, og hvilke oplevelser vi får, føles det alligevel som et eventyr. Vores eventyr. Vi tager af sted d. 27. marts og rejser hjem d. 10. april (det er børnenes Spring Break). I slutningen af rejsen skal vi mødes med Dammii, se hendes hus og landsby og deltage i hendes søns bryllup.

Vi planlægger en rundrejse i den sydvestlige del af Sri Lanka. I højlandet og ved kysten. Med start i Colombo og derefter videre til den kulturelle hovedstad Kandy, hvor man kan besøge The Sacred Tooth Relic (efter sigende skulle Buddhas tand ligge her), opleve byens centrale sø og smukke botaniske haver. Videre ind i højlandet til Nuwara Eliya – kaldet “Little England” – for at se teplantager og -fabrikker. Med en af verdens smukkeste togture til byen Ella for at puste ud, nyde gode udsigtspunkter og imponerende vandfald. Så sydpå til National Parken Uda Walawa, hvor vi skal tidligt op om morgenen for (forhåbentligt) at spotte elefanter. Derefter til den interessante handelsby Galle, hvor hollænderne i 1663 byggede et enormt fort, som værn mod havets fjender og som i dag er årsag til at byen er på UNESCO World Heritage Site. Mon ikke også at der bliver tid til at ligge lidt på stranden? Det håber jeg. Efter et par dage i Galle tager vi nordpå for at deltage i bryllup og derefter påbegynde hjemturen til Dubai.

Skærmbillede 2016-02-25 kl. 21.38.44

I starten af halvfemserne var min morfar også på Sri Lanka. Han lå i havnen ved Galle med alle de andre langturssejlere. I bogen beskriver han munke i orange klæder, kærrer trukket af okser, løsgående og nysgerrige køer, små trange barrer med åbne ildsteder og røg i lokalet, overlæssede dødsbusser og meget mere. En dag tager han ud til stranden Unaawatuna (han går de tre kilometer fra Galle), som jeg netop har læst om i guidebogen. Her møder han 18-årige Tusara, som sejler med ham i de efterfølgende måneder og passer ham, da han bliver dødssyg på Det Røde Hav. Det bliver spændende at se et af de lande, som min morfar besøgte for over 20 år siden.

Og så sluttes ringen på en ret så pudsig måde: I skrivende stund googler jeg “Mod fjerne kyster” (jeg glemmer at skrive “kurs” foran), fordi jeg overvejer, om jeg vil sætte et billede af Mikkel Beha og hans sønner ind under afsnittet her på bloggen. Efter at have scrollet seks gange ned på siden med billeder sidder han der i sin båd og griner til mig. Min morfar. Det er da lidt sjovt! Billedet er det samme som det, jeg har sat ind længere oppe – forsiden af hans tredje bog – og det er fra hjemmesiden Holbæk Bådelaug. Jeg får pludselig sådan en lyst til at besøge “Danmarks museum for lystsejlads” i Tåsinge til sommer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s