Et år

Så sidder jeg her igen. Foran computerskærmen. London Grammar’s “Hey now” på Spotify og benene trukket op under mig i sofaen. Alene hjemme. Flyvelederen dirigerer med fly i Al Maktoum. Nå nej, jeg ikke helt alene hjemme, der er jo selvfølgelig de to små snorketrolde ovenpå. De sover tungt efter mange tog på Briotogbanen, Peter-pedal på Himmelfart, en cykeltur og masser af pasta, pølser og ketchup.

Cursoren blinker opfordrende til mig på den hvide baggrund, imens jeg reflekterer over, hvordan jeg skal gribe det her indlæg an. Det er nemlig ikke bare endnu et i rækken, men selveste blogindlægget for et-årsdagen for vores residens her i Dubai. Et år! Eller jeg kunne også skrive sådan: Et år? For det er da ikke helt til at forstå, at der allerede er gået et helt år. Men det er der. Kalenderen underbygger loyalt min påstand. Det er altså præcist et år siden, at vi landede med Emirates her i den varme ørkenstat og mærkede sandet for første gang mellem vores hvide cocktailpølser.

Døren smækker. Janus kommer ind i stuen nu. Han skæver til computeren og siger: “Hej”. Han ved godt, hvad jeg sidder med. Vi snakkede tidligere i dag om, at i dag var et-årsdagen, og at jeg ville skrive blog om det her til aften. “Hvordan er det så at have levet hernede et helt år?” Jeg ved ikke, om han forventer et svar, eller om han forsøger at hjælpe mig på vej her. Ja, hvordan er det egentlig?

Det første der falder mig ind er umiddelbart: Vi klarede den! Vi klarede den kæmpe omvæltning det er, at forlade job, venner, familie, fødeland og flytte til et nyt land, ny kultur, nyt job (og intet job!), nyt sprog og ny omgangskreds. Vi har det alle godt med vores hverdag og liv det her nye sted. For nyligt diskuterede Janus og jeg (endnu en gang) vores nye rollefordeling. At Janus arbejder og tjener de penge, som vi er fælles om at bruge. At jeg ikke arbejder og tager mig af det meste, hvad angår tøjvask, oprydning og indkøb, ja, generelt smører hjulene herhjemme, så vores hverdag kører derudad uden for meget friktion. Diskussionen var med udgangspunkt i en kronik i Politiken af Camilla Bangsgaard Stoustrup. Hun stiller spørgsmålstegn ved, hvad frihed er. Hendes kronik er et svar til en række andre kvindelige skribenter, som kritiserer de kvinder, som vælger at gå hjemme, passe børn og lave mad. Camilla beskriver sit liv med uddannelse, arbejde, børn og videreuddannelse, men også med arbejde på nedsat tid, maks barsel og forældreorlov på alle tre børn og endda børnepasningsorlov i en periode. Hun opponerer mod, at kvinder der prioriterer tid med børn og familie til fordel for arbejdsmarkedet kaldes ofre, og betegner dem i stedet stærke kvinder, som bruger deres frihed til at VÆLGE dette. Og jeg blev på en eller anden måde lidt lykkelig af at læse hendes kronik. Jeg har ofte følt, at jeg skulle undskylde og (bort)forklare vores valg om, at jeg ikke arbejder i øjeblikket. Jeg er tit blevet spurgt: “Savner du ikke at arbejde?”. Det der ikke, som lige sniger sig ind i spørgsmålet og lægger en forventning til, hvad mit svar skal være. Svaret er både ja og nej. Men ikke fifty-fifty. Måske nærmere 10-90%. Ja, jeg savner at undervise de unge mennesker og blive klogere i selskab med dygtige kollegaer (det var de 10% eller mindre?). Og nej, jeg savner IKKE vores hverdag, hvor vi begge havde fuldtidsjob og L og M var mange timer i institution. Få timer sammen i hverdagene (mange gange enten Janus eller jeg), hvor der også skulle klemmes indkøb, madlavning, oprydning osv. ind. Jeg savner ikke aftener med meget (læs = rigtig meget arbejde og altid en følelse af at være bagud) arbejde, under seks timers søvn og ringe tid til at opretholde kontakten med familie og venner på Sjælland.

Jeg sætter stor pris på, at Janus kan tjene så mange penge, at vi har råd til, at jeg kan gå herhjemme. Jeg føler ikke, at jeg ofrer mig. Tværtimod. Jeg føler mig priviligeret. Vi har sammen truffet beslutningen om at leve vores liv på denne her måde lige nu. Denne rollefordeling kunne måske også leves derhjemme (vel ved at skrue forbruget ned og omprioritere), men nu var det oplagt at tage springet og flytte hertil, da vi fik chancen – både for eventyrets skyld, men også for Janus’ jobsituation’s skyld. Det føles som frihed for mig – for os. Så tilbage til “Hvordan er det så at have levet hernede et helt år?” Det er godt. Det HAR været godt. For mig og for os som familie. Det er også anderledes, spændende og til tider udfordrende. Men det ved I jo alt om. I har jo kunnet læse med lige her.

Der er en bagside af vores eventyr her i sandet – en bagside af vores valg om at prioritere det lille firkløver højt.Vi må undvære at have familie og venner tæt på os. Vi kan ikke ses kontinuerligt med alle de dejlige mennesker, som vi holder allermest af. Vi kan ikke være med til at fejre (de fleste) fødselsdage, jubilæer og andre mærkedage. Vi kan ikke invitere gode venner på spontan takeaway pizza, tage en formiddag i Zoologisk Have med bedsterne eller dyrke korte uforpligtende kaffedates med veninderne. Og det slider. Det slider på forhold og relationer. Det kræver opmærksomhed, vedholdenhed og oprigtighed. Jeg forsøger at tage ansvar for vores valg og bagsiden af det – for det er ikke kun mine og Janus’ relationer, men også børnenes – og lever bedst med det, fordi jeg ved, at det kun er for en periode i vores liv.

Nu må vi se, hvad fremtiden bringer.

Men her får I lige et par billeder fra noget, som allerede er fortid. Vi deltog i Dubai Kite Festival i lørdags, og havde en rigtig dejlig dag sammen.

IMG_5899

Kunstflyvning med drager:

IMG_5877

Her var M lige vågnet fra sin lur. Han steg resolut ud af babyjoggeren (han faldt i søvn på vej hen til stranden) og kiggede op. L fortalte ham ivrigt om alle dragerne.

 

IMG_5864

IMG_5906

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s