Status

I går aftes lavede jeg en af de der bommerter, som man ikke kan gøre andet end at skraldgrine af. Vi er én gang kommet til at glemme at bære skraldeposen fra køkkenet udenfor, inden vi gik i seng om aftenen, og det gør vi ikke igen! Vi havde fået fiskefrikadeller og vågnede op til en kvalm lugt af fisk fra skabet under køkkenvasken.

Egentlig var jeg på vej i seng, da jeg kom i tanke om den fyldte skraldepose (bl.a. indeholdende et kyllingeskrog) og ovenstående beskrivelse af ubehagelige minder om dunsten  og tog derfor den nemme løsning. Bare lige hurtigt at smutte ud i det tøj, som jeg havde på. Tanktop og underbukser. Hoveddøren knirkede, og lygterne fra en stor skraldebil blændende mig. Hurtigt smuttede jeg ind igen uden at blive set. Jeg fordrev ti minutter på computeren med … ja, ingenting – og listede så ud til hoveddøren igen. Denne gang lyttede jeg ved døren, før jeg gik ud. Ingen bilstøj. Så mig fat om posens knude og i fuld firspring ud og rundt om hjørnet ved garagen hen mod den grønne affaldsspand. Lige i det øjeblik – ca. halvanden meter fra spanden – kom affaldsbilen kørende retur – langsomt – og jeg stod som et fanget dådyr i lygterne op ad garageporten. Jeg måtte bare be’ til at fyrene i bilen ikke blev anstødt af min ringe påklædning og fuldføre mit forehavende hurtigst muligt. Generelt kan jeg godt li’ at anskue uventede hændelser fra den positive vinkel, så jeg håber, at min letpåklædte skraldespandstur – hvis ikke andet – så ihvertfald “made their day”. Ha ha.

Nå, men nu til titlen på dette blodindlæg. Status her på Cherrywood Road lige nu er at taskerne er pakket og klar, og vi tager et fly til Sri Lanka i morgen kl. 10.10. M har de sidste dage dinglet rundt i en heftig febertåge med ondt i halsen. Jeg tror, at han har toppet nu og er ovre det værste. Men uanset hvor mange gange vi vasker fingre, hoster i ærmet og forsøger at holde ungerne adskilt, så er det en naturlov herhjemme, at når det ene barn er sygt, så bliver det andet barn det også. Gæt selv. Yes, L er også smittet. Vi forsøger at tage det hele med ophøjet ro og indstiller os mentalt på, at vi måske ikke kommer til at se så meget af Colombo. Skidt pyt, så er det jo godt, at vi skal være af sted hele 14 dage.

Næste gang der kommer nyt her på bloggen, er det altså fra Sri Lanka. Over and out.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s