Hovedstaden

Colombo! Du er varm, beskidt og larmende. Med dine 32 graders varme og meter høje luftfugtighed har du efterladt store svedplamager på vores t-shirts. Vores tæer er kulsorte og ørerne tudet fulde af de tre-hjuledes dytten.

Colombo! Du er nysgerrig, åben og spændende. Bramfri stopper lokale folk op lige ved siden af os for at kigge. De overskrider den usynlige privatsfære, men på den der uskyldige måde, så man ikke bliver irriteret. Hilser og klapper børnene på de lyse hoveder. Smiler til os.

Vi tog alle sanserne i brug for at lære dig at kende i går. Vi lyttede til mændenes råben ved de små butikker i downtown. Mærkede vinden i håret ved Galle Face Green ud til Det Indiske Ocean. Duftede røgelsen i det buddhistiske tempel Gangaramaya. Smagte friskpresset papayajuice på café i Old Dutch Hospital. Og betragtede de farverige og flotte sarier, som de lokale kvinder bærer.

Vores hotel, Colombo City Hotel, lå klods op og ned af nummer 1 over “must see” i Colombo: The Old Dutch Hospital. Det havde vi på en eller andet måde ikke rigtigt fattet, så vi gik lige rundt i byen, før vi kom tilbage til vores hotel og … ja, den vigtige seværdighed:-) The Old Dutch Hospital er den ældste bygning i Fort-kvarteret i Colombo, oprindelig bygget som et hospital (doh, Sherlock) til de hollandske kolonister. Nu er bygningen fredet og huser restauranter, caféer og butikker.

 

Rundt i byen (læg mærke til billedet nederst i venstre hjørne med det blå skilt. Gadenavnet står på tre sprog: Singalesisk, tamilsk og engelsk. Og se også nederste billede i højre hjørne. M var fyr og flamme over at kontrollere lyskrydset ved fodgængerfeltet ved tryk på én enkelt knap. Han havde en fest!):

Galle Face Green:

IMG_5953

Galle Face Green er et større grønt område med en strandpromenade og små madboder. Oprindeligt blev området ryddet af hollænderne, så deres kanoner havde god plads ud mod havet og eventuelle fjender. Men i dag bliver det altså brugt til familieudflugter med picnic, drageflyvning og kanosejlads. Solen havde afsvedet græsset (det man kan ane til højre i billedet), så der var ikke meget grønt til vores øjne, men det var utroligt dejligt lige at få en pause fra den stillestående varme luft inde i Colombos små gader.

Præsidentpalads og pelikaner:

Lur til de mindste:

Med tuk-tuk til templet:

Tempel Gangaramaya:

IMG_5991

Det buddhistiske tempel Gangaramaya er et af de ældste i Sri Lanka. Ved indgangen ”betalte” vi for besøget ved at donere penge til handikappede børn i Sri Lanka.

Vi smed sandalerne i en plastikkasse og trådte indenfor i den nærmeste bygning. Skiltet udenfor sagde at brug af mobiltelefoner var forbudt, men indenfor sad en vagt og snakkede lystigt i sin Samsung. Ha ha – kontrasterne længe leve! Vi måtte gerne fotografere de mange buddhafigurer, så længe vi ikke vendte ryggen til dem. Sidstnævnte var faktisk lidt en udfordring, da der var buddhafigurer i alle størrelser OVERALT. Men vi gjorde os selvfølgelig meget umage og bakkede væk fra de største af figurerne.

This slideshow requires JavaScript.

M er fan af alt med rat og den her gamle symaskine gjorde lykke et par minutter:

IMG_5993

Templet indeholdt flere specielle ting, bl.a. verdens mindste buddhafigur, en lok af buddhas hår og et helligt træ:

IMG_5997

Tak Colombo. Tak for en fremragende dag med mange nye oplevelser!

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s