“Slik”

Dette oplæg lå klart til deling i går aftes, men vi bor på The Rising Lion Hotel (iøvrigt det højstbeliggende hotel i hele Sri Lanka!), og de vil ikke give os koden til internettet (de siger, at det kun virker i underetagen, men det tror vi ikke på). Internetdelingen med Janus’ telefon haltede i går, og jeg havde ikke tålmodighed til den, så det blev altså udskudt til nu. Værsgo: 

”Mor, hvorfor har damen hue og sweater på?” L kigger efter kvinden, som netop er kommet med ekstra lagener til os på værelset. Vi er kommet til Nuwara Eliya og har tjekket ind på The Rising Lion Hotel. Vi gætter på, at hotellet er et familieforetagende, og at kvinden, som L hentyder til, er moderen. Sønnen har hjulpet os med bagagen. De kan næsten intet engelsk, så vi kommunikerer mest med tegnsprog. ”Jeg tror, at hun synes, at her er rigtig koldt”, lyder mit svar til L. Vi er kørt op i bjergene og har derfor forladt de 34 graders varme og den høje luftfugtighed. Her er omkring 15 grader – meget tilpas temperatur, synes vi! Og så er her vidunderligt smukt!! (Den sætning skal lige have to udråbstegn, selvom mine forhenværende elever i deres danskopgaver ALTID ville få et velment råd om, at ét er nok.) Men inden jeg går i selvsving med beskrivelser af den flotte natur, så skal dagen i går lige have en chance her på papiret (nå nej, computeren selvfølgelig).

I går tilbragte vi dagen i Kandy. Navnet er et resultat af englændernes vanskeligheder med at udtale det singalesiske navn og har altså ikke noget med den direkte oversættelse – slik – at gøre. L er alligevel blevet enig med sig selv om, at det kun kan være en meget spændende by med sådan et navn!

Vi startede i Royal Botanic Gardens – en kæmpestor have med mange særlige planter og træer. Vi gik fire kilometer i haven og nåede kun at se halvdelen. Haven var stor nok til, at man kunne forsvinde væk fra de andre turister og de mange lokale unge par, som sad rundt omkring på tæpper eller bænke – to og to – og nød hinanden. Der var også flere nygifte par med deres fotografer, se bare dem her, som vi ”stødte ind i” lige ved indgangen:

IMG_6074

Kanonkugler fra et kanonkugletræ:

 

Kaktusdrivhus, okideer, kegletræ, palmeallé og kæmpebambus:

Denne her hængebro kunne maks. bære seks personer ad gangen. Påbuddet blev overvåget af en ældre lille srilankaner med fløjte i munden. Jeg havde M i hånden, og vi kom ikke så langt ud på den, som Janus og L. Den gyngede forfærdeligt meget, og der var temmeligt langt ned. M var indforstået med, at vi gik tilbage – heldigvis.

Efter frokost gik turen til et museum om ædelsten. Det var ikke synderligt ophidsende. Måske fordi jeg ikke er til smykker med store farverige sten. Dertil lagt at stemningen til sidst i museumsbesøget blev lidt anstrengt, fordi guiden forventede, at vi købte smykker af ham. Vi oplevede det samme i Spice Garden – bare med naturmedicin – og som Janus og jeg snakkede om, så vil vi egentlig hellere betale indgang i museet og så undvære presset om et køb til sidst.

Den lille introduktionsfilm, om hvordan minearbejdet med ædelstenene foregår, var spændende. De graver jord med småsten ud fra minen. Derefter vasker de jorden væk i en rund flad kurv, og så kan de sortere ædelstenene fra småstenene. Det er især safirer, som de finder i undergrunden her på Sri Lanka.

Udsigtspunkt til Kandy. De her to fyre hyggede sig på muren lige ved siden af os:

Kandy er Sri Lankas spirituelle centrum med det store buddhistiske Temple of the Tooth Relic.

IMG_6166

Det er et af de helligste steder i verden for buddhister. Efter sigende skulle Buddhas tand ligge i en æske inde i templet (DNA-test har bevidst dette). Hver syvende år åbner munkene æsken op og viser tanden frem for offentligheden, og sidst det skete var der otte millioner buddhister, som besøgte templet. Vi nøjedes med at kigge på det rum, som æsken befandt sig i.

IMG_6154

Hvis man gerne vil se æsken (og altså ikke bare rummet, hvor æsken befinder sig), skal man stå tidligt op om morgenen. Omkring 5.30 er rummet åbent i 45 minutter hver dag. Vi havde en guide som vidste alt om buddha og historien om tanden, han var meget interessant at lytte til. På det største billede er det buddhister, som lægger blomster til Buddha foran rummet med tanden. Nummer to billede er Buddhastatuer, som andre lande har givet templet i gave. Trejde billede er taget af bygningen med tanden. Taget er af ægte guld og skænket af Nelson Mandela – penge fra hans egen lomme vel at mærke. Selve bygningen er 400 år gammel og står fuldstændig som fra dengang.

På et tidspunkt kom vi forbi en stor gruppe af ældre srilankanske kvinder. De var helt eksede med vores hvide unger og rørte og dikkede i et væk. ”Hvorfor gør de det?”, spurgte M. Jeg oversatte hans spørgsmål til guiden, for jeg syntes egentligt også, at de overdrev lidt. Vi er jo trods alt ikke de eneste hvide turister i området, så hvorfor al denne postyr? Men han sagde, at kvinderne var fra landet, og at det højst sandsynligt er første gang i deres liv, at de ser hvide mennesker. Og når så lille L og M stod der helt hvide og charmerede, så kunne de slet ikke lade være med at hilse og røre.

I morgen lover jeg at gå i selvsving med beskrivelser af naturen heromkring i Nuwara Eliya – med billeder og ord – hvis internettet tillader det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s