Al Qudra Lakes

Imens de hårdtarbejdende/-lærende/-legende var afsted torsdag formiddag havde jeg travlt herhjemme. Jeg jonglerede med aftensmaden på komfuret, sandlegetøj og bamser i tasker og soveposer på hylderne allerøverst i skabene. Meget skulle gøres og endnu mere skulle huskes. Lommelygter, lighter, kniv og snobrødspinde. Toiletpapir, tandbørster og L’s medicin.

Da jeg hentede L var det meste pakket i bilens bagagerum. Køleskabet bugnede af plastikbokse med mad og vandflasker. Janus kom hjem, og vi fik eftermiddagsmad. Derefter kørte vi af sted. Til Al Qudra Lakes. Eller måske mere beskrivende: en kunstigt anlagt oase midt i Seih Al Salam ørkenen. En overnatning i telt i ørkenen er et must for enhver UAE-resident. Nu var det endelig vores tur til at prøve det.

Da vi drejede fra den asfalterede vej og ind på grusstien, tog jeg Google Maps frem på mobilen for at følge med i, hvor vi kørte. Grusvejene omkring søerne bliver vandet og helt almindelige biler uden firehjulstræk kan køre der. Det var torsdag, og der var ikke mange mennesker eller telte at se. Alligevel kørte vi hen til det fjerneste hjørne af oasen (som faktisk er ret stort og består af flere søer med beplantning omkring) i håb om, at vi ville kunne ligge der i fred. Tilbage i marts var vi ørkenen med moster L og onkel T på en fredag, og der holdt der virkelig mange biler parkeret i området, så vi var forberedt på, at det måske kunne blive lidt crowd’et.

Imens Janus satte pløkker i teltet, gik jeg med ungerne ned til den sø, som vi lå tæt ved. Det blev kun til et par skovfulde sand i spandene, så var tøjet af og begge i vandet. “Uh ha, det er koldt, mor”, hvinede L, imens M plaskede vand på hende.

IMG_6588

IMG_6586

To 4×4 kørte langsomt forbi og parkerede omkring 20 meter fra os. Det var de første biler, vi så, siden vi havde slukket motoren på vores egen. Tre unge mænd begyndte at sætte pavillon og telte op. Vi talte: 1, 2, 3, 4, 5 telte. Til tre fyre? Ej, vel? Janus sendte mig det der blik, som siger: Tænker du også det samme som jeg? Og det gjorde jeg! Fest. Med alkohol, høj musik og alt hvad der hører til. Sikkert rigtig hyggeligt og super sjovt. Bare ikke lige for småbørnfamilien her, som gerne ville opleve en overnatning i ørkenen uden et diskotek til nabo. Janus og jeg gik lidt rundt om os selv og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad vi skulle stille op. Vi overvejede at flytte os, men vi havde allerede tændt op i vores økogrill af træ og kul, som man ikke kunne bære, så hvis vi rykkede, ville vi miste vores mulighed for at lave snobrød senere. Jeg besluttede at gå op og snakke med de tre fyre og høre, hvad de havde for. De var ved at spænde et stort lærred ud under pavillonen og så overraskede op på mig, da jeg kom prustende over en af sandklitterne. De skulle ikke holde fest, men vise film til et stort arabisk familiearrangement. Okay, det virkede umiddelbart harmløst. Fyrene forsikrede at filmen først skulle vises senere på aftenen – altså efter at ungerne blev puttet – og med moderat lyd på. De var venlige og smilende og sagde, at de selvfølgelig ville tage hensyn. Lykkelig gik jeg tilbage til Janus og berettede om min nyvundne viden. Vi besluttede at blive.

Eftermiddagen og aftenen gik med leg i sandet, aftensmad, snobrødsbagning og solnedgangskigning (hvor kan jeg bare ikke få nok af solnedgangen i ørkenen. Ufattelig smuk hver gang!).

IMG_6611

Omkring kl. 20.00 havde jeg læst “Bamses fødselsdag” og “Willi bliver storebror” færdig. Begge unger var ret spændt på hele sove-i-sovepose-i-telt-med-lommelygter-konceptet og lidt svære at få til ro. Forståeligt. Da det endelig var ved at lykkedes ankom den første bil med gæster til familiebiograf-arrangementet. Skarpe lygter fejede ind over teltdugen og høj motorstøj overdøvede min godnatsang. To minutter efter ankom den næste, så den tredje osv. Familierne nøjedes desværre ikke med at stå ud af bilen og gå op til pavillonen. Næh, de blev stående ved bilerne, diskuterede frem og tilbage om – ja, vi ved ikke hvad, for det foregik på arabisk – men ihvertfald højlydt, insisterende og længe. Som kun arabere kan. I kan forestille jer, at L og M blev lysvågne og nysgerrige og undertegnede lettere irriteret. Da diskussionerne var diskuteret til ende og araberne havde indfundet sig i deres lejr faldt de to små endelig i søvn. Voksentid på tæppet ved bålet med cappuccinochokolade i projektørlyset fra fuldmånen og med baggrundslyde som på en festivalplads (familiebiograflejren!). Ikke lige min forestilling om, hvordan en telttur i ørkenen skulle slutte.

Men oplevelserne næste morgen fik os (næsten) til at glemme vores irritation over nabolejren den foregående aften. Vi stod op til mange interessante spor i sandet, og L og jeg gik længe rundt og forestillede os de forskellige fugle og dyr, som måtte have gået her og der i løbet af natten og tidlig på morgenen. Det var rigtig hyggeligt.

IMG_3665

Da vi forlod området fik vi et fantastisk indblik i fuglelivet omkring søerne om morgenen. Nogen var endnu ikke stået op:IMG_6618

Andre dykkede efter morgenmad eller tog sig blot en svømmetur:

Og endnu andre gjorde klar til dagens første flyvetur:

IMG_6643

Hjemme igen informerede Google mig om, at der findes over 100 fuglearter ved Al Qudra Lakes. Søerne med tilapia fisk og øerne med skyggegivende beplantning tiltrækker mange trækfugle, som overvintre i området. Vi enedes hurtigt om, at fugle-kigningen ved søerne tidlig morgen, var den bedste måde at slutte vores telttur i ørkenen på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s