Nyt design

I sidste uge har jeg blandt andet været optaget af:

At passe forkølede børn. Sådan! Mere ophidsende kan det ikke blive (men bliv alligevel hængende lidt endnu). L har været hårdest ramt. Mest snot og hoste – og værst om natten. Hun var hjemme de første fire dage. M var hjemme to dage, tirsdag og onsdag. Han hostede ikke, men var varm og snottet. I deres institution har alle børn og voksne haft samme omgang på skift, så da L havde en legeaftale i forrige uge med italienske Fabrizio, og hans mor skrev til mig, at han var blevet syg, så vidste jeg godt at vores unger også ville blive smittet. Klassiker.

At læse en bog. Nej vent, sådan foregik det ikke. At sluge en bog. Jeg læste HVER gang, jeg kunne komme af sted med det. Ironisk nok skypede jeg med min far for et par uger siden, hvor vi snakkede om, at jeg ikke rigtig fik læst for tiden (læs = siden L blev født har jeg kun læst bøger om børn og søvn, og så de ungdomsromaner, som jeg analyserede med min udskolingsklasse, da jeg arbejdede. Selvfølgelig med undtagelse af min morfars bøger, som jeg brugte over et halvt år på at blive færdig med), men at det nok skulle komme. Janus stak mig “In order to live” efter selv at have læst den, og jeg tænkte, hvorfor ikke? Fra de første par sider var jeg solgt. Yeonmi Park – en ung nordkoreansk kvinde – skriver om sin opvækst i Nordkorea og de umenneskelige vilkår hende og hendes familie har overlevet. Som tretten-årig flygtede hun til Kina intetvidende om, at hun skulle sælges til en kinesisk mand. Yeonmi Parks historie har sneget sig ind i min hjertehule, og jeg bærer den stadig der. Da jeg forleden smed appelsinskræller ud i skraldespanden tænkte jeg på, hvordan hun beskrev, at hun kun havde smagt appelsin til helt særlige lejligheder og altid delt den med resten af sin familie. Igennem læsningen har det syntes helt uvirkeligt for mig, at de forhold, som hun beskriver i Nordkorea, ikke er fiktion. At det har foregået de sidste tyve år og stadig gør det. Ja, der findes mange lande i verden uden et velfungerende demokrati, hvor systemet er brudt sammen, en diktator selvudnævnt og nøden stor. Men Nordkorea tager lige skridtet videre med kommunistiske Kim ved magten, at insistere på total afskærmning fra resten af verden og hjernevaskning af befolkningen. Puh ha. Jeg føler mig oplyst, men magtesløs.

Bloggen. Men ikke de normale blogindlæg. Jeg opdagede, at de små tekster i menuen “Om os” var forældede og har redigeret i og omskrevet dem alle fire. Derudover har jeg længe tænkt over, om jeg skulle prøve et nyt design, og nu er det altså en realitet. Hvad synes I? Smid gerne en kommentar her eller på Facebook.

Nu vil jeg afbryde min fingergymnastik på tasteturet. Jeg skal til at pakke til vores rejse til Jordan. Vi tager af sted i morgen. Jeg glæder mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s