Amman

”Mor, det her er lidt lige som gymnastik”, siger L begejstret og tager endnu et skridt opad. Vi er på opdagelse ved Det Romerske Teater i Amman – vores første stop på en længere city tour.

IMG_6677

Det 2000 år gamle teater er imponerende med dets 6000 siddepladser og geniale romerske ingeniørarbejde. Teateret er bygget ind i den nordlige side af en bakke, så sollyset rammer scenen, men publikum ikke bliver blændet. Fra scenen er akustikken fantastisk. Lyden kastes op gennem siddepladserne og høres tydeligt øverst oppe. Vi fik ikke selv afprøvet dette, men meget belejligt ankom der en skoleklasse til teateret, da vi stod øverst oppe, og de unge mennesker råbte til hinanden.

Fra øverste trin var det lidt nervepirrende at kigge ned. Stejlt.

IMG_6660

This slideshow requires JavaScript.

Jeg satte mig på et trappetrin og lukkede øjnene. Det gav et sus i maven at tænke på, hvordan 6000 tilskuere for så mange år siden har siddet her side om side og ladet sig underholde. Formodentligt stille og koncentrerede om scenen helt dernede, men sikkert også begejstrede, klappende og hujende. Tiden har ædt af stenene, men teateret er blevet restaureret og bruges i dag af de lokale til musikkoncerter og kulturfestivaler.

De unge jordanske skolebørn var vilde med at kontakte os (læs = mig. Det var nemlig kun pigerne, som henvendte sig, og de kontaktede selvfølgelig mig, kvinden). Nogle gav mig hånden og præsenterede sig, andre klappede L og M på hovedet eller aede dem på kinderne. Det var ikke alle, som kunne engelsk, men det generede dem ikke, de snakkede bare arabisk til mig. På et tidspunkt føltes det næsten som at være i Kina med alle de selfies, som de gerne ville tage sammen med os. Men de var meget åbne, smilende og sagde hele tiden: ”Welcome to Jordan”. Måske ved de godt, at turisterne bliver væk pga. uroen i nabolandene, og at det har en fatal konsekvens for Jordan, hvis primære indtægtskilde er turisme.

Hende her blev ved med at kalde mig “sir”:

IMG_6673

To små museer i værelserne bag indgangene i teateret fangede vores interesse med fine udstillinger af traditionel jordansk levevis. Gamle krukker, potter og pander sagde os ikke så meget, men vi fik nogle gode snakke med ungerne om drengen med skopudsekufferten, kvinderne som bagte brød på en sten og brudeparret på kamelerne.

Her prøver L og M en kamelsaddel:

IMG_6683

Lige meget hvor du vender øjet hen, kan du se den romerske indflydelse her i Amman. Efter et kort visit på det helt nye “The Jordan Museum” (nok det jordanske pendant til Nationalmuseet), som med dets mange støvede arkæologiske fund bag tunge glasruder ikke rigtig fangede vores interesse, kørte vi til Citadellet. Wikipedia – min ven – fortæller at citadel kommer af italiensk og betyder lille by. Citadellet er beliggende på den højeste bakke i Amman (850 m over havet) med en smuk udsigt over hovedstaden. Der er dateret fund helt tilbage fra bronzealderen, hvor man mener, at det fungerede som en fæstningsanlæg og sted for politiske møder.

Ruinerne af Hercules’ tempel og Umayyad Palace var det mest spændende i Citadellet. Hercules’ tempel blev bygget under den romanske kejser Marcus Aurelius (80-161 e. Kr.), og i dag er der et podium og to kæmpestore søjler tilbage. Desuden ligger der noget af en hånd udhugget i sten bag templet som indikerer, at der har stået en 13 meter høj (formoder man) statue af Hercules. Igen måtte jeg have indersiden af øjenlågene til hjælp for at forestille mig dette kæmpe bygningsværk knejse højst på bakken for 2000 år siden. Imponerende hvad mennesket var i stand til at bygge dengang!

IMG_6702

IMG_6703

IMG_6708

Umayyad Palace er dateret til omkring 720 e.Kr. og arkæologer tror, at det var umayyader (arabisk stamme), som byggede komplekset. Bygningen med den rekonstruerede kuppel var en hal, som skulle imponere gæster til paladset. En gårdsplads og en bred vej førte hen til den mest bevarede bygning, guvernøren af Amman’s hus.

Ruiner er bare lige sagen, når man er 2 og 4 år. Selvom ungerne på vej op til Citadellet havde spurgt efter frokost, glemte de fuldstændig deres tomme maver, da de sprang rundt fra sten til sten. M fandt på at lege sørøverpirat. Med en sten i hver hånd sloges han med sine fjender – højt, stikkende græs. L betragtede tidslernes lilla blomster og fandt et stor firben. Den sjoveste legeplads.

Frokost indtog vi på Tawaheen Alhawa Restaurant som serverede den lækreste arabiske buffet. Lammekebab, krydrede kyllingespyd, salater, humus og dampende varme sesamstrøet brød. “Mums,” som en af mine veninder skrev på billedet af frokosten på Instagram. Meget rammende beskrivelse af al den dejlige mad.

Vores chauffør, Wassim insisterede på, at vi kørte forbi en souvenirbutik på vej tilbage til hotellet (mon han får procenter?). Vi sagde modstræbende ja – vi fornemmede, at vi ikke havde et valg – og brugte mest tid på toilettet, fordi M skulle have ren ble. Butikken var fuld af meget dyre arabiske souvenirs, og da jeg hev en tøjdyrskamel påtrykt “Iraq” ned fra hylden, besluttede vi, at vi havde fået nok. Nu ville vi gerne tilbage til hotellet. Vi var trætte, men måske var vores manglende købelyst også betinget af, at det arabiske ikke er så eksotisk for os, når nu vi til daglig bor i Dubai. Da vores guide i går foreslog os, at vi kunne købe nogle tillægsture til dem, som vi har i forvejen, afslog vi. Det drejede sig bl.a. om et restaurantbesøg, hvor man kan få kamelkød og en kameltur i ørkenen. Kamelkød har vi allerede smagt flere gange, og en ridetur på en kamel kan vi altid få hjemme i Dubai.

Apropos guide og pakkerejser så dummede vi os lige rigtig meget i går. Da vi ankom til immigrationen, blev vi i tvivl, om vi skulle købe visa. Visa til Jordan koster 400 kr. pr. næse, og det var faktisk den høje pris, som fik os til at diskutere det. I en af mailene fra rejsearrangøren stod der, at hun ikke vidste om Allure Tours (deres jordanske partner) ville kræve penge for vores visa, da vi var under fem personer. Med den besked frisk i erindringen købte vi visa. I ankomsthallen var der ingen til at tage imod os, så jeg ringede til en Mr. Mohammad. “Yes, yes I’m coming in two minutes”, lovede han. Det viste sig, at han havde vores visa med. Han fremlagde en længere forklaring om, at flyet var landet for tidligt, og at informationssystemet om dette ikke virkede optimalt. Han undskyldte, men vi svarede: “No worries”. Hvor ærgerligt det end var, var det os, som havde dummet os. Vi skulle have ventet i immigrationen og have ringet efter ham der. 1600 kr. lige ud af vinduet. Næste gang NÆRLÆSER jeg mails fra rejsearrangøren. Igen og igen. Hvis der ellers bliver en næste gang – jeg kan mærke, at jeg ikke er hundrede procent solgt til ideen om bare at slippe kontrollen helt og f.eks. ikke have indflydelse på, hvad tid jeg vil spise frokost.

Nå, der ligger to bløde og varme børnekroppe hulter til bulter inde i dobbeltsengen. Jeg vil smutte derind og se, om jeg kan finde en plads i mellem dem. Godnat.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s