Det døde hav

”Jo, er du med på en sjov leg? Gæt en nationalitet”, spørger Janus og kaster hovedet diskret bagover, så jeg ved, hvilken retning jeg skal se i. Jeg afbryder min jagt på friske pærer og kigger ned ad gangen imellem reolerne med grøntsager. Der er sort af mennesker. Men alligevel er jeg ret hurtig klar over, hvem han hentyder til. En moden kvinde læsser gulerødder ned i en plastikpose. Hun har bittesmå hvide blonde shorts på og en nedringet top. Hendes hår er afbleget, og i profil kan hun ikke skjule den store krumme næse. “Østeuropæer”, siger jeg triumferende. “Det var let!” Østeuropæere skiller sig altid ud (ihvertfald dem, som vi ser her i Dubai) ved at være klædt ualmindeligt udfordrende på (eller skulle jeg skrive af?). Èt er at de ikke respekterer normerne for, hvordan man kan tillade sig at gå klædt her i landet, et andet er at det bare ikke er så rart for os andre at være vidne til.

Modsat kvinden i minishorts charmerer L og M omgivelserne i Géant i Ibn Battuta Mall med deres medbragte supermand og -girl kapper. Vi har taget dem med ud at handle stort ind. Noget vi faktisk sjældent gør, da jeg plejer at klare indkøbene i løbet af ugen. Vi blev også lige mindet om hvorfor. Ufatteligt mange mennesker i supermarkedet, høj musik og dårlig akustik. Det er bare rarere at tage det i eget tempo i den lille lokale biks lige rundt om hjørnet. Weekenden har ellers stået på leg og praktiske gøremål. Gymnastik med alle de andre danske børn, swimmingpool, vaccinationer (L og M har fået deres tredje twinrix), bilvask og indkøb. Og så bankede en ny uge på døren. Velkommen!

Sidste beskrivelse af vores rejse til Jordan kommer her:

På vores sidste dag kørte vi fra Wadi Rum nordpå. En fire-timers køretur. L og M var begge i underskud på søvnkontoen fra aftenen før, hvor vi havde kørt i jeep i ørkenen og spist sen aftensmad. Så der gik ikke lang tid, før begge lå på langs af sæderne i bilen. Vores mål var: Det døde hav. Ikke langt fra Ramada Resort, som vi skulle bo på, lå Ma’in Hot Springs. I vores program stod der, at vi skulle bade i de varme kilder inden ankomsten til Det døde hav. Set i bakspejlet kunne vi godt have undværet den oplevelse:

Minus-siden: Børnene var trætte, vi kunne ikke købe frokost (de måtte få en is – et eller andet skulle de jo ha’), omklædningsforholdene var ulækre og området i det hele taget meget nedslidt. Trods en dyr indgang fik vi ikke udleveret håndklæder, så vi måtte ofre en hundredemand til et dele-håndklæde. Vi ankom sent på eftermiddagen til resortet og måtte udskyde badningen i Det døde hav til næste formiddag.

På plus-siden: Det var sjovt at opleve det naturligt varme vand fra bjergene vælte ned over os. De stadigt ømme muskler blev blødgjorte, og ungerne hyggede sig. De badende gæster var stort set kun lokale jordanere, smilende og nysgerrige.

Med den smukkeste udsigt til Det døde hav ud af bilruderne i højre side, kørte vi de sidste 30 minutter til resortet.

IMG_7016

Det døde hav er jordens laveste punkt. 420 meter under havets overflade. Her er UV-strålingen mindre og iltindholdet i luften højere. Hav er egentlig et misvisende navn, det er nemlig en sø. Jordanfloden forsyner søen med vand. Selvom vandet i floden er fersk indeholder det alligevel en smule opløst salt. Det døde hav har intet udløb, og når vandet fordamper efterlader det sit indhold af salt i søen. Det er den samme proces, som gør verdenshavene salte. De har jo heller ikke noget udløb. Det går bare hurtigere for Det døde hav, fordi søen er så lille, og klimaet er tørt og varmt. Saltkoncentrationen er på 33,9% i Det døde hav, hvor i verdenshavene er det i gennemsnit på 3,9%.

På den modsatte side af Det døde hav ligger Vestbredden og Israel. Det var surrealistisk at køre der med så smuk en udsigt på en solrig og vindstille dag, og så være så tæt på en af verdens mangeårige store konflikter. Da Det døde hav udgør grænsen mellem Jordan og Vestbredden og samtidig ikke er særlig bred, er det forbudt at sejle på det. Militærbåde patruljerer om aftenen og natten. Man må højst svømme 50 meter ud, når man bader, så man ikke bliver mistænkt for at immigrere.

Ramada Resort er et firestjernet hotel med egen privat strand ved Det døde hav. Der ligger kun eksklusive hoteller langs kysten, og jeg har lidt på fornemmelsen, at “det er sådan, man besøger Det døde hav”. På fint hotel med egen strand. Vi nåede desværre ikke at slappe af ved poolen eller benytte legepladsen på hotellet, så det var lidt spild af stjerner.

Om aftenen stod Janus og jeg i mørket på altanen med udsigt over Det døde hav og lysene fra Jerusalem. En spændende by vi drømmer om at besøge en gang i fremtiden. Det bliver ikke så længe, at vi er bosat i Dubai. UAE tolererer ikke israelske stempler i passet.

Det var en sjov oplevelse at bade i det salte vand. Rifter og vabler sved. Ungerne var i på skift med instrukser om, at de ikke måtte sprøjte med vandet.

IMG_7052

Jeg forkælede kroppen med lidt mudder, men vi var lidt pressede på tid (vi skulle flyve hjem om eftermiddagen), så det blev kun til benene:

IMG_7040

Politiken online:

IMG_7047

Det var svært at svømme, og man lignede – ærlig talt – en idiot:

IMG_7028

Flyturen hjem gik smertefrit. Vi er endnu engang blevet klogere på et nyt land og dets historie samt rigere på fælles spændende oplevelser. Tak for det, kære Jordan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s