Hvor blev vores tumling af?

“1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8!” M kigger sig i spejlet, imens han tæller de røde blærer. Otte kan desværre ikke gøre det, men han kan ikke tælle til mere uden hjælp. Jo, på engelsk, men ikke dansk.

De første skoldkopper kom i går. To bag øret. Jeg havde ikke set dem om morgenen, da M selv tog tøj på. Så jeg afleverede ham i skolen, som jeg plejer og fik så allerede et opkald fra skolens sygeplejerske, da jeg smækkede bildøren hjemme i garagen. Hun var oprevet over, at jeg ikke havde opdaget blærerne og holdt ham hjemme fra skole. Retur til skolen efter M.

I løbet af natten er der kommet mange flere snigende, og hele hans lille hoved er oversået med dem. Men efter omstændighederne har han det godt. Leger og snakker med samme energi, som han plejer.

Og nu vi er ved ”plejer”, så afslører overskriften jo nok, hvad mine tanker med dette indlæg er. Vi har med en typisk sentimental-forælder-klassiker at gøre. Så hvis du selv er forælder til børn (hvor det yngste er) over tre år, er det spild af tid at læse videre. Du ved alligevel allerede, hvad jeg nu vil skrive.

Vi har en stor pige, L, vores datter på snart fem år, og så har vi nu pludselig også en stor dreng, M! For en lille måneds tid siden smed han bleen. Helt bogstaveligt talt. Og så var der altså ikke meget baby eller tumling over ham mere. For at sige overhovedet intet!

Han har længe været bevidst om, hvornår han lavede stort og småt i bleen. Han har sagt til lige bagefter, så han kunne få en ren ble med det samme. På vores rejse i Jordan gik han med på toilettet, hver gang L skulle, og de fleste gange tissede han faktisk også. Da vi kom hjem købte jeg nogle underbukser, som jeg havde forestillet mig, at han kunne starte med at have på uden på bleen. Men dét ville han ikke! Jeg husker tydeligt, at han stod ved sin bilgarage og legede, og jeg gav ham en ble på og trak underbukser og shorts op. Så gik jeg ud i køkkenet for at rydde op. To minutter senere hørte vi M rasende råbe: ”Jeg vil ikke have ble på mere!”, og derefter kom bleen flyvende ude i gangen. M trak selv benklæderne op igen og siden den dag, har han altså ikke haft ble på. Heller ikke om natten. Det kom helt bag på mig, at det gik så hurtigt og nemt. Med L var det helt anderledes. En lang periode med tilvænning til toilettet samtidig med, at hun stadig gik med ble. Jeg læste gode råd på nettet om renlighed, og i en periode tissede hun efter et tidsskema, fordi hun ikke selv kom og sagde til. Det var heller ikke så sentimentalt for mig, da L blev renlig. Blot en lettelse over kun at have et blebarn.

Men børn er jo forskellige, og det er vores to små et levende eksempel på. Også med hensyn til, hvordan de blev renlige. Det sidste tumlingeagtige ved M er hans middagslur. I gennemsnit sover han lur tre ud af syv dage om ugen, så det varer nok ikke længe, før den heller ikke eksisterer mere.

Så hvor blev han – vores tumling – egentlig lige af?

IMG_7116

Et billede fra sidste uge, hvor vi havde kaninen Foo Foo med hjemme fra nursery.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s