Det føles altså lidt antiklimaks at have fødselsdag fire dage efter ældste arving. Det er kun tre dage siden, at vi pakkede flag, balloner og gavebånd væk. Her til morgen blev det hele så hevet frem igen. Men omvendt er det den bedste før-fødselsdagsgave, som jeg fik for fem år siden. Den kommer jeg aldrig til at klage over.
Det var Janus og L, som listede rundt nedenunder i morges. Pyntede op og dækkede bord. Så sødt at L var lige så begejstret, som da det var hendes egen fødselsdag. At glædes på andres vegne. En god kvalitet at besidde.
Jeg har haft en dejlig dag. Ikke så forskellig fra andre dage, men det er positivt ment. Raske børn, kærlig og opmærksom mand, et laaangt formiddagsbad, hjemmelavede muffins med kaffesmørcreme, pizzaer fra det lokale italienske pizzaria og det sidste afsnit af Games of Thrones i sjette sæson.
Det altoverskyggende allerbedste ved dagen i dag var gaven fra Janus. Han placerede sin Mac foran mig på spisebordet i morges og sagde: “Værs’go”. Okay? Hvad var det her for en gave? Ingen indpakning, bånd eller kort. Jeg var ikke imponeret, men alligevel nysgerrig. Jeg vidste, at han havde “arbejdet på gaven” i det sidste stykke tid, men havde ikke kunnet regne ud, hvad det var. Da jeg åbnede computeren lå der en pdf midt på skrivebordet med titlen “Joannas fødselsdagsgave”. Pdf’en indeholdt bloggen i bogform! Jeg har længe drømt om (og nævnt for Janus) at få bloggen ned på computeren, så den ikke kun ligger online. Men jeg har ikke anet, hvordan jeg skulle gribe det an og ikke kunnet overskue at sætte mig ind i det. Nu er Janus startet på det for mig. Jubii! Pdf’en er ikke færdig, for det tager lang tid at ligge hvert indlæg ind. Men Janus vil bruge mere tid på den, så jeg på et tidspunkt kan stå med bloggen printet i hånden. I can’t wait! Tak, min skat.
Næstbedst var de her to dejlige ungers fødseldagssang. Fra køkkenet kom de gående med lys i muffins ind til spisebordet. L sang højest og overdøvede M, som kom til at synge: “I dag er det Magnes fødselsdag. Hurra, hurra, hurraaa!” Ønsketænkning. Og han har igen i dag klaret det faktum, at han ikke var midtpunkt, rigtig flot. Han skal fejres med bravour i august!
Jeg blev så glad og bad dem gentage seancen. Det havde de ikke noget imod.
Bagefter spiste vi muffins og nød en stille og rolig eftermiddag med det, vi nu lige orkede.
