Sommerferie-fornemmelser

Okay, jeg har lige hevet vasketøj ind fra terrassen, og det lugtede fælt. Surt! Indrømmet – tanken strejfede mig faktisk, da jeg hængte det op i eftermiddags, men det blev ved tanken. At luftfugtigheden måske var for høj til, at tøjet ville tørre. Jeg behøver vist ikke belemre nogen med, hvor varmt her er i øjeblikket. Det er højsommer, og vi bor i en ørken. Figure it out yourself.

Og hvor utroligt det end lyder, så har jeg faktisk vænnet mig til varmen og kan egentlig godt holde ud at være ude i længere tid ad gangen. Cykle små ærinder eller gå til skolen. Men nu hvor luftfugtigheden har sneget sig ind på os, så er det slut! Eneste mulige udendørsoplevelse pt. er poolen. Uden diskussion. De få sekunder det tager mig at gå ud med skraldespanden nødvendiggør et skift af t-shirt, når jeg kommer ind igen. Sidste sommers vejr var meget atypisk, fordi luftfugtigheden først kom i august og var meget sporadisk. Men nu må vi altså leve med, at den er her allerede (hvilket vi har hørt er helt normalt, suk). Min sidste kommentar til det er blot: Vi tæller ned. 15 dage endnu …

Nu står vasketøjet midt i stuen, og jeg krydser fingre for, at lugten er væk i morgen. Mon, ik’? Sommerferien er skudt i gang med alt, hvad der hører til: langstrakte morgener med leg i nattøj, omsorgsfuld pleje af øm hals og insisterende hoste (L), kreative projekter med silkepapir, maling og perler, god tid i køkkenet til hjemmelavede specialiteter osv. Jeg ELSKER, når man kigger på uret og klokken viser halv elleve, og man stadig har uglet hår og natbukser på. Hvor blev formiddagen af?

Billeder fra hulebyggeri i går. L er bevæbnet med saltstænger. Og hun siger lyde, som svarer til de dyr, hun ser i bogen, hver gang hun bladrer. M bliver så interesseret. Jeg elsker hendes udtryk på tredje billede. Der har hun bladret om til et dovendyr. “Et dovendyr siger jo ikke noget,” konstaterer hun skuffet efter at have rynket på næsen.

IMG_7205IMG_7206IMG_7209

Lige så rart det er at gå herhjemme og lave ingenting, lige så rart er det at komme ud og opleve noget andet end hjemmets fire vægge. I går tog vi L og M i biografen for at se “Finding Dory”(en to’er til “Finding Nemo”).

Ostemadder og juice før vi gik ind i salen:

IMG_4205

Vi havde forinden diskuteret længe frem og tilbage, om de var store nok til at forstå filmen (engelsk tale) og selve oplevelsen at komme i biografen (det var M’s første gang). Især M kan blive ret påvirket af scener fra tegnefilm, hvor nogen er i nød. Selv de små Rasmus Klump film fra “Krea Kids” giver ham nogle gange rynkede bryn og knyttede næver. Janus og jeg så flere forskellige trailers af “Finding Dory” og vurderede, at det nok skulle gå. L og M var helt oppe at køre over, at de skulle have popcorn og se film på et stort fjernsyn. Den første time var de begge opslugt. Både af film og popcorn. Men så slap popcornene op, og det var som om, at med det sidste poppede majskorn som forsvandt ind i L’s mund røg også koncentrationen. “Hvornår finder de hendes forældre?”, “Er filmen ikke snart slut?”, “Jeg er mere sulten!” og “Jeg gider ikke ha’ banen!”, var de mest gentagede ytringer. M blev påvirket og ville heller ikke se mere. Han græd. Vi havde heldigvis biografen helt for os selv, så vi kunne både svare og trøste uden at skulle tænke på at tage hensyn til andre. Der var kun ti minutter tilbage af filmen, så vi besluttede at prøve at holde den kørende. L gik lidt af sin rastløshed af i gangene mellem sæderne, og M fik mobilen for at se Rasmus Klump. Måske var det lige lidt for voldsomt at sidde i mørket foran en stor skærm med høje lyde. Måske var der lige lidt for lange og svære dialoger på engelsk. Måske var der lige lidt for lidt popcorn. Måske var det lige lidt for sent på dagen at tage i biografen. Måske var det en kombination af to eller flere af de ovenstående. Uanset hvad: Janus og jeg grinede mange gange undervejs i filmen og begge unger overlevede:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s