Storfamilien

Solborgen. ”Et ferie- og lejrcenter i det kønne Odsherred ved Sejrøbugten.” Sådan beskrives det på hjemmesiden www.solborgen.dk. Men for mig er det meget mere end et feriecenter i kønne Odsherred.

For mig er det varm sol, iskoldt havvand, fællesspisning tre gange om dagen, fodbold, rundbold og indianer-stratego. Det er is på terrassen, larm på gangene, duften af fyr og lyden af græshopper ved skumring. Senere blev det kyssefanger på græsplænen, sodavandsdiskotek i fællesstuen og SPK eller G på værelserne efter mørkets frembrud. Dejlige minder fra weekender år efter år fyldt med intenst samvær med søde klassekammerater, deres søskende og forældre.

 

Sidste weekend i august rullede Janus Audi’en ind over fyrrenålene på parkeringspladsen bagved Solborgen. Her var ikke tale om en reunion med min klasse fra Holbæk Lille Skole, men samvær over tre dage med storfamilien. Min mor og hendes fire søskende og deres børn og deres børn udgør storfamilien. Janus mødte dem – helt uplanlagt – første gang til 1. Juledag ved min morbrors årlige julefrokost. Vi havde kun kendt hinanden i nogle uger, og han skulle egentlig bare hente mig. Vi skulle vel videre til noget andet – jeg kan ikke lige huske hvad – og han sad ude foran huset i bilen og sms’ede, at nu var han her. Men han var netop kommet på det tidspunkt, hvor pakkelegen skulle starte. Pa-ke-le-gen. I ved, den leg til julefrokosten, som man bare overhovedet ikke må gå glip af. At all! Også selvom nogle af gaverne er en pakke vatpinde, et billede af min onkel i en skotøjsæske eller en knust chokoladejulemand. Man MÅ ikke gå glip af pakkelegen! Min tante M opfangede mine signaler og handlede hurtigt, da hun hentede Janus ind fra bilen, så jeg kunne nå at deltage. Janus blev mødt af min moster H i gangen og troede instinktivt, at hun var min mor. Jeg ved ikke, om det var noget, hun sagde eller den hjertelige krammer, som han fik, men først senere fandt han ud af, at det ikke var hans kommende svigermor. Janus stod pakkelegen (kaosset, de høje hvin og de mange mostre) ud uden at blive skræmt væk og resten af historien … ja, den kender I jo.

 

Min storfamilie er stor. Den larmer, råber og maser. Insisterer og diskuterer. Griner højt. Men hvis man kan holde det ud og er sammen med den længe nok, så kan den også være stille, lyttende og kærlig. Positiv og aktiv. Sjov. Og den solrige weekend i august bragte os lidt tættere på hinanden i storfamilien. For en stund. For vi skiltes for at bo her og der (Danmark, Norge, Australien og Dubai) og kun ses sjældent samlet ved højtider og mærkedage. Det er storfamiliens last. Heldigvis har de gamle taget en fornuftig beslutning om, at weekenden er en tilbagevendende begivenhed, og vi samles derfor alle sammen igen om to år. Jeg glæder mig.

img_7716

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s