Man ved, at man er tilbage i Dubai, når …

… den t-shirt, som man vælger i skabet om morgenen, ikke er den t-shirt, som man ender med at have på resten af dagen. De 800 meter til skolen i 35 graders varme forlanger en ombytning af torso-beklædningsdelen ved hjemkomst.

… man helt har glemt, hvilken ambivalent følelse det giver at skylle sine friske  (importerede!) grøntsager i lunkent vand fra koldtvandshanen.

… man kommer til at bage boller med snobrødsduft og ditto smag, fordi gasovnen kun varmer nedefra og derfor skal have vandfad i bunden, så bagværket ikke brænder på.

… man kun kan sit telefonnummer på engelsk.

… man bliver tiltalt Ma’m ved vægten i grøntafdelingen, ved disken i svindekøds-afdelingen og ved kassen i supermarkedet (jeg vænner mig aldrig til den tiltale, den giver mig myrekryb).

… man i sit lokalområde u-vender sig vej igennem den ene rundkørsel efter den anden og distancen mellem hjem og supermarked bliver dobbelt så lang, som den egentlig er, fordi man ikke har mulighed for at krydse vejene nogen steder.

… vittigheden: ”Hvor mange indere skal der til for at skifte en el-pære?” – viser sig at være mere sand end sjov (jeg er elendig til at huske og fortælle vittigheder, men jeg mener, at svaret på denne her er mange indere – ellers falder min pointe ihvertfald til jorden). Den virkelige oplevelse beroede dog ikke på et el-pæreskift, men en udarbejdelse af en quotation til reparation af vores vandpumpe. På ServeU’s kontor oplevede jeg, hvor mange indere der skulle til for at udarbejde en quotation. Fem! Utroligt, men sandt. En til at finde skabelonen frem på computeren. En anden til at printe. En tredje til at stemple. En fjerde til at underskrive. Og en femte til at kommunikere med mig og tage imod mit betalingskort. Sindrigt system, si’r jeg bare!

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s