Farvel

Den larmende stilhed her på bloggen skyldes, at mine tanker og energi den seneste tid har centreret sig om en sørgelig begivenhed.

Janus’ mor er død.

Vi har mistet Janus’ mor, min svigermor, L og M’s farmor.

Hun var syg i et år af bugspytkirtelkræft, og tirsdag d. 27/9 sov hun stille ind efter en stædig og tapper kamp mod sygdommen. Og når jeg skriver stædig og tapper kamp, så mener jeg STÆDIG og TAPPER kamp! Udover at modtage kemoterapi og konsultere forskellige læger med viden om pancreaskræft, så modtog hun også flere alternative behandlinger. Hun omlagde sin kost til udelukkede at bestå af økologiske produkter og holdt op med at ryge. Hun sugede al viden om sygdommen til sig, læste enhver skreven artikel inden for forskning på området og startede et fælleskab for patienter med pancreaskræft på Facebook. Hun havde også en drøm om at skrive en håndbog om emnet.

Da lægerne i Danmark ikke kunne hjælpe hende mere, søgte hun til Tyskland for at prøve andre behandlingsmetoder. Igennem hele forløbet bevarede hun troen og håbet på, at hun kunne overvinde kræften. Det var hendes måde at leve med sygdommen i den korte periode, det varede.

Janus’ morbror ringede for nogle uger siden og meddelte, at hun ikke havde langt igen. Janus tog til Danmark næste dag og tilbragte de følgende dage på det hospice, som hun lå på. Han sagde farvel. Fredag – tre dage efter hendes død – fulgte jeg og ungerne trop. Vi – Janus og jeg – havde inden da diskuteret en del frem og tilbage, om hvorvidt jeg skulle afbryde ungernes hverdag i Dubai og komme til Danmark, men da Janus hentede os i Kastrup Lufthavn føltes beslutningen helt rigtig. Skype er et genialt kommunikationsredskab, men det egner sig ikke til at trøste et andet menneske i sorg. Det gør nærvær, kram og kys.

Bisættelsen fandt sted i Sct. Peders kirke i Slagelse. Familie, venner, kollegaer og tidligere elever var mødt op for at tage afsked. Præsten holdte en god tale. Da vi bar kisten ud af kirken, var stemningen meget sørgelig, og de fleste af os græd. Vi havde problemer med at komme igennem døren til våbenhuset på én gang og måtte trække maverne ind og kante os uden om dørkarmen på skift. Det blev lidt komisk, og det var dejligt befriende at grine gennem tårerne. Kisten blev placeret i rustvognen, og vi sagde et sidste farvel.

Janus’ mor skal kremeres og derefter spredes ud over havet omkring Lanzarote. Øen var vært for familien hver sommer igennem mange år og forbindes med gode minder. Sidstnævnte – askespredningen – sørger familien for at udføre, når vi på et tidspunkt i fremtiden tager på ferie dertil sammen.

 

 

One Comment Tilføj dine

  1. Mira Jurcenoks siger:

    Kære Joanna og Janus og familie. Jeg kondolerer og det glæder mig, at I hjælper hinanden gennem sorgen selvom I er langt væk, så har I trods alt hinanden. Det er aldrig rart at skulle igennem den del af livet, hverken for tidligt eller “til tiden”, men det lyder som om, I håndterer det flot, allesammen. Tænker på jer og ønsker jer alt godt. Kærlig hilsen Mira og Casper

    Sendt fra min iPad

    > Den 11. okt. 2016 kl. 20.29 skrev Eventyr i Sandet : > > >

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s