Kejserpalads og fluepapir

”Så åbner maskeballet!” Det er Janus, som står for dagens joke. Det er nu ikke et maskebal som åbner, men dørene til metroen. Joken bliver alligevel på et eller andet plan til virkelighed, da vi træder ind i toget. Japanere iført jakkesæt og hvidt mundbind stimler sammen for at gøre plads til os alle fire. Vi bliver helt i tvivl om, hvorvidt vi også bør dække mund og næse. Da jeg lidt senere nyser, er jeg omhyggelig med at gøre det i mit ærme. Janus joker på ny med: ”Gør det igen, og du får hele kupeen for dig selv.” Jeg kigger op for at undskylde til mine japanske medpassagerer, men får ikke øjenkontakt med nogen. Japanerne er – som udgangspunkt – ret reserverede. Ikke kun over for os, men også over for hinanden. Det er ihvert fald sådan, vi oplever det. Jeg var egentlig ret sikker på, at L og M på nuværende tidspunkt ville være dødtrætte af nærgående japanere, men det er ikke tilfældet. Kun få ældre har smilende hilst på (til) dem og i kraft af det lave interesserede antal er det rigtig hyggeligt.

Vi er i Japan, og vi er MAJET langt hjemmefra. På vores rejse hertil så vi stort set ikke solen i 24 timer. Det var sen aften, da vi tog af sted fra Dubai, og det var sen aften, da vi endelig stak nøglen i låsen i den lejlighed, som vi har lejet gennem airbnb her i Tokyo. I flyet tøffede den japanske udgave af generation DR-K rundt i I love Luxembourg-t-shirts og tøfler. De spiste flymad med pinde og var omhyggelige med engangstandbørsterne bagefter. Høflige og tilbageholdende. Det var spændende allerede i flyet at snuse til en lille flig af den japanske kultur.

Vi var ikke helt sikre på, hvordan de to små ville tackle tidsforskellen på seks timer, men det er egentlig gået nogenlunde. De var så meget i underskud af søvn fra den nat, hvor vi fløj, at især M faldt i søvn når som helst og hvor som helst. Torsdag morgen brugte vi på at komme os over flyturen (og det var ikke gjort med denne ene morgen, men vi havde altså sådan lyst til at komme ud og kigge lidt på Tokyo), og senere tog vi så metroen ind til Tokyo Station. Stationsbygningen er fra 1914 og under renovation. Det er den travleste station i Japan målt på antal toge per dag – 3000 – og forbindes både med metroen og Shinkansen.

img_7879

Vi slentrede ned ad en bred allé med løvtræer i smukke efterårsfarver, som førte os til Imperial Palace. Paladset er stadig hovedresidens for Japans kejserfamilie, og derfor kan man ikke komme ind og se det. Før paladset blev bygget i 1868 lå Edo Castle (Tokyo blev før i tiden kaldt Edo) og fungerede som hjem for de shoguns, som regerede området. Stenmurene og – tårnene samt Nijubashi-broen, som fører over voldgraven fra de ydre til de indre af paladsets områder er fra dengang.

img_7890img_7898img_7899

L og M er sjove at rejse sammen med.

Vi går aldrig den lige vej. Især L er meget hurtig til at klatre op, snige sig omkring eller kravle ind alle mulige steder. Efter en sen frokost på en lille restaurant gik L med Janus op til kassen for at betale. Imens han forsøgte at tyde de forskellige mønters værdi, gik hun på opdagelse langs de store vinduer og … sad fast! Bag radiatorerne var der lagt noget meget kraftigt klister-papir af-en-eller-anden-art på gulvet, og L stod så godt fast på det med sine sandaler, at Janus råbte ned til mig: ”Vi går ingen steder lige foreløbig!” Jeg var ved at hjælpe M med at spise færdig, men blev pludselig meget opmærksom på, hvad der foregik længere fremme i restauranten. Trods fælles hjælp lykkedes det ikke Janus og tjeneren at hive L løs fra papiret, så derfor tog Janus sandalerne af L (eller rettere: L af sandalerne). Tjeneren tog sandaler og papir med ud bagved, og da han kom tilbage var de heldigvis befriet for papir, men dog stadig meget klistrede nedenunder. L var lidt beklemt ved hele situationen, og vi fik os en god snak om, hvordan det føles at være flov.

Vi sluttede aftenen af med en omgang alt-godt-fra-havet/stalden/andedammen i tempura-dej (det lyder lækker, ik? Ironi kan forekomme) med ris og misosuppe. Det var faktisk lækkert, meen grænsen for lyst til mad i tempura-dej indtrådte dog før, vi var færdige.

img_7907

Siste billede er fra i går morges: L og M opdagede vejarbejde lige nedenfor lejligheden. Det syntes de begge var meget interessant. L lagde – som hun plejer – et kommentatorspor på mændenes arbejde, og M agerede – som han plejer – koncentreret lytter.

img_7873

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s