Kontraster i Tokyo

Tokyo har henover weekenden haft et strejf af Halloween. Et strejf … det er vel egentlig en kraftig underdrivelse, når nu jeg tænker mig om. Jeg forsøger at komme i tanke om antonymet til strejf, men det lykkes ikke. Nå, men pointen er i hvert fald, at vi er blevet godt og grundigt konfronteret med den amerikanske tradition – i en japansk udgave selvfølgelig – de sidste par dage.

I lørdags var det i form af en parade med udklædte børn og voksne. Vi havde gået rundt i området Akihabara (også kaldet Electric Town på grund af de utallige butikker med elektronik), hvor man kan opleve Tokyos subkultur inden for anime (animation baseret på japanske tegneserier), manga, retro videospil, kortspil og andre samleobjekter. Her ligger også såkaldte Maids Cafes, som var på vores liste over oplevelser, vi gerne ville have i Tokyo. Konceptet er, at man på cafeen bliver opvartet af unge piger klædt ud som maids (typisk tjenestepigetøj fra det 19. århundrede), som om man sad hjemme i sin egen stue. Vores tidsplan var dog skredet et par timer på grund af en dejlig lang morgen i lejligheden, så vi havde allerede spist frokost, da vi passerede cafeerne. Vi nøjedes med at kigge langt efter de “maids”, som stod på gaden og viftede med menukort for at tiltrække kunder. Og jeg fik desværre ikke taget mig sammen til at tage et billede af én af dem – jeg ville have spurgt, men fik ikke gjort det. Men det her er Akihabara:

img_7962

Fra Akihabara gik vi mod Ueno Park og kom forbi Halloween-optoget, som i sin enkelthed bestod af glade udklædte børn og deres forældre. Det var ikke særlig stort, og jeg forestiller mig, at det var et lokalt event, som lige så godt kunne have foregået i en by i Danmark.

Vi kom også forbi den her butik:

img_7972

De fleste restauranter har udstillet den mad, som de sælger i en plastikvariation i vinduet. Japanerne kan ikke særlig meget engelsk og har ofte ikke engelsk menu, så man peger bare på den plastic-menu, som man ønsker. Her var det så belgiske vafler, som butikken udstillede. Wow – hvilken én ville du vælge?

I Ueno Park gjorde vi vores to små rejsekompagnoner meget glade, da vi stoppede ved legepladsen. Den var fyldt til bristepunktet af japanske børn, men det var lige meget. L og M ventede pænt til det blev deres tur og strålede på rutsjebanen og i klatrestativet.

De her fire japanske børn legede sten-saks-papir. L og jeg prøvede at komme i kontakt med dem, men de blev generte, så vi nøjedes bare med at lege side om side.

img_7986

På vejen tilbage til lejligheden slog vi et smut forbi Yanaka – et kvarter med huse fra før anden verdenskrig. Her fik vi sådan en den-gamle-bydel-følelse – en stor kontrast til Akihabaras hektiske og fantasifulde atmosfære.

This slideshow requires JavaScript.

Yanaka var et meget hyggeligt område med et-etagehuse, små specialbutikker, templer og munke i gaderne. Janus og jeg kunne godt have brugt mere tid der, men L og M var trætte, så vi hoppede på metroen og skyndte os hjem under dynerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s